tirsdag den 30. september 2008
Støt brysterne
Sidste år hed et af mine allerførste indlæg på min nystartede blog "Støt brysterne". Nu er der gået et år, så det er på tide at gentage opfordringen. Oktober måned er der focus på brystkræft, og det er vigtigt, da det er den sygdom flest kvinder i Danmark rammes af. Èn ud af ni kvinder får brystkræft, og Danmark ligger desværre også højt på listen med den kedelige statistik over, hvor mange, der dør af det.
Der skal forskes, og det skal der penge til - mange penge!
Du kan blandt andet støtte, ved at købe ovenstående T-shirt i Netto. Ud af de 99 kr T-shirten koster, går de 50 kr til kampen mod brystkræft.
Har du ikke lyst til at være en levende reklamesøjle, er der mange andre muligheder for at støtte - se blot her. Man kan selvfølgelig også bare støtte med et pengebeløb.
Det var så for en gangs skyld et politisk blogindlæg her fra udestuen :-)
mandag den 29. september 2008
Lille halstørklæde
Indrømmet - det var ikke så meget jeg fik strikket på ferien i Italien. Jeg havde et enkelt nøgle(50 gr) af denne grønne Karen Noe Shetlandsuld tilbage, så inspireret af Marianne blev det til et lille hulmønstret halstørklæde. Det er strikket på pind 3 1/2 og jeg strikkede simpelthen til der ikke var mere garn tilbage. Så ligger det nøgle da ikke og fylder på lageret :-)
Kiri 3
Kiri-sjalet til svigermor kom til at se sådan her ud.
Det er strikket i en tråd Karen Noe shetlandsuld og en tråd Drops Alpacca på pinde nr. 4 1/2. Jeg kan ikke huske, hvor meget garn jeg brugte.
Blogtræf
I går var vi en flok strikkelystne kvinder, der mødtes hos Tine om eftermiddagen. Der var kaffe,the og hjemmebagt brød og kage. Flotte strikkebøger kom på bordet. Strikkepindene glødede, og der blev snakket og grinet.
Marianne var der også, og hun havde en masse af sit lækre garn med. Jeg har altid så svært ved at vælge, når der er så overvældende meget, og det hele i de skønneste farver. Allerhelst ville jeg have det hele med hjem, så det kunne ligge og pynte i mit arbejdsværelse. Jeg kom hjem med to nøgler i rigtig frække farver. Jeg har tænkt i julegaver, så mere vil jeg ikke sige om det!
Blogtræffet var en succes, som jeg i hvert fald meget gerne gentager. Det var smadderhyggeligt at møde alle jer andre striknørder:-)
onsdag den 24. september 2008
Pietrasanta
Inden jeg er helt færdig med ferieminder fra Italien for denne gang, vil jeg lige fortælle om byen Pietrasanta. Byen er yderst charmerende og er først og fremmest en kunstner-by. På hver eneste plads i byen er der opstillet skulpturer i både marmor og bronze. Det er ikke kun skulpturer af klassisk tilsnit, men også mere moderne ting. Byen er fyldt med små kunstgallerier og arbejdende værksteder.
Den danske kunstner Jørgen Boberg har boet i Pietrasanta i mange år. Hans kone Rie Boberg har bl.a skrevet bogen "Mit Toscana", der beskriver netop det område vi holder ferie i, så den har jeg læst adskillige gange :-)
AAARGHHH....
Læste lige i denne meget omtalte artikel, at der er en anden blog, som hedder det samme som min!!!! Så fra nu af hedder min altså kun "Irenes optegnelser" !
Ak - ja - man tror man er så genial, og så er man bare en sølle efteraber :-(
Ak - ja - man tror man er så genial, og så er man bare en sølle efteraber :-(
tirsdag den 23. september 2008
Italiensk loppefund
Endnu inden vi sidste søndag nåede vores feriehus i Popetto, måtte vi simpelthen stoppe !
Ligesom i maj måned var der loppemarked/høstmarked i Barbarasco, og det kan jeg simpelthen ikke køre forbi:-) Michael spottede næsten omgående denne fine, gamle, antikke garnvinde, og selv om den er stor, vidste han, at jeg gerne ville have den med hjem. Udover at den er gammel og lidt vakkelevorn, fejler den absolut ingenting. Den fungerer stadig fint, og det bedste er næsten, at jeg gav mindre for den, end for den splinternye garnvinde jeg købte her i foråret.

Lun på Lucca
Så er vi hjemme igen efter en skøn og afslappende uge i Italien. Vi havde blandt andet lejlighed til at besøge Lucca igen. Jeg er vild med Lucca! Der er masser at se på både kunst og kultur, og for en shoppefreak som jeg, er der bare så mange gode butikker. Vi endte på Piazza Anfiteatro - den store ovale plads i Lucca, hvor vi fik dejlig frokost og samtidig kunne iagttage alle de andre turister :-)
Slet ikke sidste gang jeg er i Lucca :-)
Netop i år er det 150 år siden Puccini blev født i Lucca. Byen er naturligt nok meget stolte af ham, så han er blevet behørigt fejret. Man så ham overalt :-)
Desværre var det slut med de udendørs sommerkoncerter, hvor hans værker spilles, men måske næste sommer....
lørdag den 13. september 2008
Klar til Italien
Så er kufferterne pakket og vi er helt og aldeles klar til at tage til Italien i morgen tidlig. Da jeg ikke regner med at komme i nærheden af en PC i den næste uge, får I lige feriepostkortet på forskud.
Vi skal bo i en lillebitte landsby, som hedder Popetto(se link længere nede på siden). Her boede vi også sidste år i september. Popetto har en lillebitte kirke, hvor der er gudstjeneste en gang om måneden. Kirken er normalt aflåst, men hvis man får fat på Clara, som gør rent og sørger for friske blomster, viser hun stolt kirken frem. Den rummer ikke mindre end tre smukke Madonnaer, som jeg er helt betaget af.
Madonnaen for onde øjne
Madonnaen for tænder(læg mærke til knibtangen i hendes hånd)Gys!
Madonnaen med Jesusbarnet

Skovtur
I går var dagen for den årlige skovtur for Højbjerg, Beder og Kolt-Hasselager Bibliotek.
Vi havde fået besked på at møde op kl. 12.45 på parkeringspladsen ved Forstbotanisk have - en lidt glemt og gemt oase midt i Århus.
Herefter begav vi os i samlet trop ind i haven, der består af mange små rum. I et af dem, var der dækket op til frokosten, der blev leveret af Fredes Flyvende Tallerken.
Efter en lækker og veltillavet frokost, der sluttede med chokoladekage af den mere bastante slags(men uhmmm. hvor den smagte godt!)var det tid til at røre sig.
Vi blev delt i tre hold og så var der orienteringsløb med indlagte opgaver, så vi kom rundt og fik set hele haven.
Dagen sluttede med kaffe hos en af kollegerne.
Vejret viste sig fra sin bedste side. Smukt septembervejr! Skøn dag!
torsdag den 11. september 2008
På pindene lige nu
Min svigermor har fødselsdag i denne uge. Det er efterhånden svært at finde på gaver til hende, men hun bliver altid glad for en ulden ting. Derfor er jeg ved at strikke et råhvidt Kiri-sjal til hende. Den opskrift kan jeg efterhånden i søvne, men det skal helst også være færdigt inden søndag. For det er allerede på søndag, vi har den sidste uges sommerferie. Søndag lander vi med flyet i Bergamo/Milano og kører derefter til Ligurien og det skønne hus i Popetto. Jeg glæder mig helt vildt - også selv om vejret i Italien ikke ser for lovende ud. Jeg er sikker på, at vi får en dejlig ferie alligevel.
mandag den 8. september 2008
Tailored scallops - done!
Jeg fik alligevel syet min trøje sammen i går. Det blev solskin, så jeg kunne sidde ude i haven, og så virkede projektet knap så kedeligt.
Nu er den vasket og tørret og klar til brug.
Opskriften er fra bogen "Lace style". Den er strikket i en tråd Kauni og en tråd Drops Alpacca på pind nr. 4 1/2, og jeg brugte nøjagtig 600 gram garn ca. halvt af hver slags. Den var nem at strikke, og den passer mig fint, bortset fra at ærmerne er blevet lige rigeligt lange og lidt stramme. Modellen er designet sådan, at fra håndleddet og op til albuen er det én stram manchet, hvor der overhovedet ikke bliver taget ud. Hvis jeg skal strikke den igen, vil jeg nok vælge, at lave ærmerne kortere og bredere.
Trøjen er afsindigt varm lige nu, men på en kold vinterdag, vil den sikkert være skøn.
søndag den 7. september 2008
Slouchy Copy Cat Hat 2
Uh - den var sjov og hurtig at strikke. Så der røg lige en til af pindene. Strikket i Linie 157 Tessa på pinde nr. 5. Jeg brugte knap 100 gram.Opskriften finder du her.
Alexander indvilligede i at agere huemodel, så jeg kunne vise, at huen også er fin til unge mænd med en hip-hop stil som Alexanders.
Faderen mumlede godt nok noget om, at han synes, han lignede en smølf, men det lod Alexander og jeg os ikke anfægte af. Vi synes nemlig huen er fed!
Slouchy Copy Cat Hat
Endelig - lidt strik her på bloggen:-)
Min røde cardigan er færdig, men...men den er ikke syet sammen endnu. Som mange andre strikkere er jeg ikke så glad for alt det syning og montering. Så jeg lavede lige en overspringshandling. Jeg havde set denne flotte strikhue/hat hos Julia.
Nå - men sådan en hue måtte jeg bare have.
Den er strikket i en tråd Kauni og en tråd Alpacca ca. 50 gram af hver slags på pind nr.5. Det tog en aften. Der var to tråde at hæfte og vupti - en fin hue/hat, som er dejlig varm og kan sættes på mange forskellige måder, men det har Julia jo vist :-)
Imens jeg strikkede den, vrimlede det med ideer til andre huer, så sammensygningen af den røde cardigan har vist lange udsigter.....

lørdag den 6. september 2008
Husflidsmesse i Viborg
Da jeg vågnede i morges stod regnen ned i stænger, og det hele så temmelig trøstesløst ud. Så efter at have været i bad og spist morgenmad greb jeg resolut kameraet og GPS-en og drog mod Viborg til husflidsmesse. Fordi det havde jeg lige lyst til. Da jeg nåede dertil 10.30 stod folk i kø både for at betale og for at komme ind i hallen. Der var temmelig meget trængsel - noget jeg ikke har det helt godt med, så det var svært i det hele taget at komme til at se tingene. Nu er det primært garn og strik jeg går efter, og det synes jeg rent ud sagt ikke, at der var så meget af. Der var ikke det store udvalg af garn, og slet ikke noget, jeg ikke kan få magen til her i Århus, så jeg købte slet ingenting.
Jeg stod nok så kæk og fotograferede nogle vildt flotte syede tasker, da en anden besøgende gjorde mig opmærksom på, at jeg stod lige under et kæmpeskilt med teksten "Fotografering forbudt". Ups!!! Så dem tør jeg altså ikke vise. De var ellers flotte! Billederne nedenunder har jeg pænt spurgt, om jeg måtte have lov til at tage.
Jeg spejdede forgæves efter bekendte fra Blogland, men det lykkedes mig ikke at spotte nogen. Der skal nu nok have været nogen alligevel - men det er jo ikke alle, der har billede på deres blog.
fredag den 5. september 2008
Nr. 200
Frans Pieter Lodewyk van Kuyck (1852–1915): Peasant girl knitting while waiting for the laundry to dry in the sun
Dette er mit blogindlæg nr. 200 og så er det vel på sin plads at gøre en slags status. Og lad mig straks konstatere - jeg er virkelig en glad blogger!
Jeg synes det er så sjovt, og jeg får så meget ud af det. Så I kan roligt regne med, at jeg fortsætter. Jeg har "mødt" så mange søde, venlige og imødekommende mennesker her i blogland, og nogle af dem skal jeg ovenikøbet møde IRL sidst på måneden, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til.
At læse andres blogs er spændende, berigende og særdeles inspirerende, og her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på alle de fantastisk flotte håndarbejder, der bliver vist frem, men der er også inspiration at hente på mange andre områder.
Desværre har jeg ikke engang et stykke strik at vise frem, når det ellers er sådan en slags jubilæum, så I må nøjes med disse skønne strikkebilleder :-)