Denne unge mand fylder nemlig 20 år i dag!
Til lykke Alexander!
torsdag den 29. april 2010
Fuck cancer!
På opfordring fra flere så Michael og jeg den interessante Tv-udsendelse i søndags om Chris McDonald og hans far. Faderen drak hver dag et stor glas grøntsags/frugt juice for at holde canceren stangen, men det jeg især lagde mærke til, var den saftpresser han benyttede. Den kunne så let som ingenting presse hårde grønsager til juice. Nu har jeg selv en stor saftpresser, som blev købt for 2-3 år siden og som vi primært laver juice på i weekenden. Den kan ikke presse hårde grønsager og den er umanerlig svær at gøre ren.
Sådan noget skal man ikke sige til Michael. Han er VILD med køkkenmaskiner!!!
Læs resten af historien på Michaels blog:-)
onsdag den 28. april 2010
lørdag den 24. april 2010
Power juice
...efter Chris McDonalds opskrift, som jeg fandt på hans hjemmeside . Jeg har blegselleri,broccoli,gul peberfrugt, gulerødder,rødbede, citroner, kiwi, ingefær og æbler i. Den fik en meget flot rød farve og smagte helt vidunderligt.
torsdag den 22. april 2010
Traveling Lady
Jeg er dybt rørt over den varme og empati, der strømmer mig i møde fra så mange her i Blogland. Det er svært at finde ord. Så jeg siger bare :
Tusind, tusind tak!
Men nu skal det altså handle om noget helt andet:-)
Sidste uge greb jeg et nøgle af noget luksusgarn fra lageret. Jeg havde lyst til at strikke noget virkelig lækkert og luksuriøst. Jeg regnede med at der kunne blive et lille tørklæde/sjal ud af det ene nøgle. Valget faldt på Traveling Woman - et lille sjal. Navnet gav mig associationer til første gang jeg stiftede bekendtskab med Leonard Cohen i filmen McCabe og Mrs. Miller, hvor han sang den sang, som jeg troede hed Traveling Lady, men som altså hedder Winter Lady:-)
Det er, som stort set alt den mand har lavet, et meget smukt stykke lyrik :
WINTER LADY
Trav'ling lady, stay awhile
until the night is over.
I'm just a station on your way,
I know I'm not your lover.
Well I lived with a child of snow
when I was a soldier,
and I fought every man for her
until the nights grew colder.
She used to wear her hair like you
except when she was sleeping,
and then she'd weave it on a loom
of smoke and gold and breathing.
And why are you so quiet now
standing there in the doorway?
You chose your journey long before
you came upon this highway.
Trav'ling lady stay awhile
until the night is over.
I'm just a station on your way,
I know I'm not your lover.
Du kan høre sangen her.
Traveling Woman er et enkelt og nemt, men meget kønt mønster. Garnet var præcist så lækkert at strikke med, som jeg havde forestillet mig og har et usædvanlig smukt farveforløb. Jeg beholder det nok ikke selv. Jeg tror, det bliver til en gave til én, der meget snart har fødselsdag:-)
FAKTABOKS :
Design : Traveling Woman af Liz Abinante
Garn : Casbah hand dyed yarn
Garn fra lager : Ja
Anvendt : Et bundt=115gram
Købt hos : Ho strik
Pinde : 4mm
Str. : One size
onsdag den 21. april 2010
Så væltede min verden igen....
....for der var ikke bare én, men tre ondartede knuder.
Jeg var ellers begyndt at håbe, at jeg én gang for alle havde fået bugt med den forbandede sygdom, der lumskt kommer listende uden at man overhovedet mærker, at man er syg.
Nu skal jeg igennem det hele igen, men tro endelig ikke, selv om jeg er grundigt træt af det, at jeg har til sinds at give op.
Jeg vil kæmpe med alle til rådighed stående midler, og jeg har en ærkeengel ved min side.
Jeg var ellers begyndt at håbe, at jeg én gang for alle havde fået bugt med den forbandede sygdom, der lumskt kommer listende uden at man overhovedet mærker, at man er syg.
Nu skal jeg igennem det hele igen, men tro endelig ikke, selv om jeg er grundigt træt af det, at jeg har til sinds at give op.
Jeg vil kæmpe med alle til rådighed stående midler, og jeg har en ærkeengel ved min side.
mandag den 19. april 2010
TAK!
Først og fremmest tak for alle Jeres søde, støttende, opmuntrende og betænksomme kommentarer og mails! I aner ikke hvor meget det betyder for mig og hvor rørt det gør mig! Hjertelig tak!
Jeg har tid til en ultralydsskanning i eftermiddag, men svaret får jeg nok ikke før om en ugestid.
I går tog vi bilen, kørte ud til Riiskov, gik en lang tur og fik for en stund blæst bekymringerne væk. Jeg ville se om Claus Dalbys mange løgvækster var sprunget ud. Det var de desværre ikke endnu, men han havde travlt med at vande og nurse sin have :-)
Til gengæld stod der det flotteste flor af anemoner overalt i skoven. Og dér hvor der ikke var anemoner, der var fyldt med friske grønne ramsløg. Michael plukkede en posefuld, så til aften fik vi tsatziki med agurk og hakket ramsløg. Det smagte dejligt:-)
lørdag den 17. april 2010
Livet er ikke lutter lagkage
Det her er nok det sværeste blogindlæg, jeg nogensinde har skrevet!
Forud er der gået mange og lange overvejelser om, hvorvidt jeg overhovedet skulle skrive det eller ej. Men det fylder så meget i mit liv lige nu, at jeg synes, det er nødt til at skulle med.
Da jeg for tre år siden startede min blog, tænkte jeg meget over, hvordan den skulle være og hvad jeg ville skrive. En blog må gerne være personlig men aldrig for privat - det er en hårfin balance. Jeg startede min blog umiddelbart efter en svær sygdomsperiode(som en slags terapi), men besluttede at sygdommen ikke skulle fylde på bloggen. Det skulle derimod alle de lyse og gode ting, da min tilgang til livet er overvejende glad og positiv. Det måtte på ingen måde blive en brokke- eller klynkeblog.
Det her indlæg handler imidlertid både om sygdom og brok, så nu er det tid at springe fra for dem, der ikke gider læse den slags!
I december 1999 fik jeg konstateret brystkræft. Jeg blev opereret i januar 2000 og fik efterfølgende strålebehandling og medicinsk behandling.
Fem år efter blev jeg erklæret "rask", som man nu gør, og skulle kun gå til kontrol en gang om året.
For tre år siden vendte sygdommen tilbage, og jeg måtte igennem to store operationer. Anden gang kræften slog til var rigtig hårdt - ikke mindst fordi jeg selv havde haft på fornemmelsen, at der var noget galt. To gange var jeg til ekstraundersøgelse og to gange fik jeg den besked af to forskellige læger, at der var ingenting og "at jeg skulle lade være med at røre så meget ved mig selv!". Da jeg endelig blev taget alvorligt, havde knuden vokset sig 8 cm stor. Der kan skrives meget mere om alt det kludder, fejl og sløseri der var for tre år siden, men det vil jeg ikke trætte Jer med. Jeg kom endnu en gang igennem sygdommen bl.a ved hjælp af min blog og ved at læse andres inspirerende blogge, som altid kan få drejet mine tanker i en mere positiv retning.
I tirsdags var jeg til min halvårlige rutinekontrol på Onkologisk Afd, og næsten lige med det samme, finder lægen en pænt stor knude ved kravebenet på halsen.
Denne gang var jeg helt uforberedt, og den første tanke, der fløj igennem mit hoved var meget egoistisk, at det var dybt uretfærdigt, at jeg nu skal igennem det hele for tredje gang.
Fire operationer, strålebehandling og fire forskellige slags medicinsk behandling, der giver nogle meget ubehagelige bivirkninger - er det ikke nok?
Jeg synes, jeg har fået min andel af sygdom og sorg.
Bagefter blev jeg selvfølgelig ked af det og rasende og ked af det....
Nu venter jeg så på at komme til ultralydsskanning og få foretaget en biopsi, så man kan fastslå om knuden er godartet eller ondartet. Tålmodighed er ikke min største dyd, så det er simpelthen skrækkeligt at gå og vente og urimeligt at hospitalerne har så langsommelig en sagsbehandling.
Egentlig skulle jeg have været på kursus med Christel Seyfarth i dag, men jeg orker simpelthen ikke. Jeg kan ikke koncentrere mig og har også brug for bare at være sammen med min familie.
Forud er der gået mange og lange overvejelser om, hvorvidt jeg overhovedet skulle skrive det eller ej. Men det fylder så meget i mit liv lige nu, at jeg synes, det er nødt til at skulle med.
Da jeg for tre år siden startede min blog, tænkte jeg meget over, hvordan den skulle være og hvad jeg ville skrive. En blog må gerne være personlig men aldrig for privat - det er en hårfin balance. Jeg startede min blog umiddelbart efter en svær sygdomsperiode(som en slags terapi), men besluttede at sygdommen ikke skulle fylde på bloggen. Det skulle derimod alle de lyse og gode ting, da min tilgang til livet er overvejende glad og positiv. Det måtte på ingen måde blive en brokke- eller klynkeblog.
Det her indlæg handler imidlertid både om sygdom og brok, så nu er det tid at springe fra for dem, der ikke gider læse den slags!
I december 1999 fik jeg konstateret brystkræft. Jeg blev opereret i januar 2000 og fik efterfølgende strålebehandling og medicinsk behandling.
Fem år efter blev jeg erklæret "rask", som man nu gør, og skulle kun gå til kontrol en gang om året.
For tre år siden vendte sygdommen tilbage, og jeg måtte igennem to store operationer. Anden gang kræften slog til var rigtig hårdt - ikke mindst fordi jeg selv havde haft på fornemmelsen, at der var noget galt. To gange var jeg til ekstraundersøgelse og to gange fik jeg den besked af to forskellige læger, at der var ingenting og "at jeg skulle lade være med at røre så meget ved mig selv!". Da jeg endelig blev taget alvorligt, havde knuden vokset sig 8 cm stor. Der kan skrives meget mere om alt det kludder, fejl og sløseri der var for tre år siden, men det vil jeg ikke trætte Jer med. Jeg kom endnu en gang igennem sygdommen bl.a ved hjælp af min blog og ved at læse andres inspirerende blogge, som altid kan få drejet mine tanker i en mere positiv retning.
I tirsdags var jeg til min halvårlige rutinekontrol på Onkologisk Afd, og næsten lige med det samme, finder lægen en pænt stor knude ved kravebenet på halsen.
Denne gang var jeg helt uforberedt, og den første tanke, der fløj igennem mit hoved var meget egoistisk, at det var dybt uretfærdigt, at jeg nu skal igennem det hele for tredje gang.
Fire operationer, strålebehandling og fire forskellige slags medicinsk behandling, der giver nogle meget ubehagelige bivirkninger - er det ikke nok?
Jeg synes, jeg har fået min andel af sygdom og sorg.
Bagefter blev jeg selvfølgelig ked af det og rasende og ked af det....
Nu venter jeg så på at komme til ultralydsskanning og få foretaget en biopsi, så man kan fastslå om knuden er godartet eller ondartet. Tålmodighed er ikke min største dyd, så det er simpelthen skrækkeligt at gå og vente og urimeligt at hospitalerne har så langsommelig en sagsbehandling.
Egentlig skulle jeg have været på kursus med Christel Seyfarth i dag, men jeg orker simpelthen ikke. Jeg kan ikke koncentrere mig og har også brug for bare at være sammen med min familie.
torsdag den 15. april 2010
Kähler-keramik
Når jeg kører ind til centrum, handler jeg ret ofte i Bruunsgade. Der er en stor Føtex, to bagerforretninger, en slagter, en øko-grønthandler, en blomsterbutik, Paradis-is og en Sushi-take-away. Derudover er der i Bruunsgade og Jægergårdsgade en hel række små lækre specialforretninger. Sidst jeg var derinde, var en ny forretning netop åbnet : Kähler and friends. De har som navnet siger en hel del smukt Kähler-keramik. Jeg faldt for disse to små skåle, som jeg synes kan anvendes til mange forskellige ting. Beklager de halvdårlige billeder - skålene var ret svære at fotografere. Du kan se flere af de flotte designs, der sælges i Kähler-butikken her.
onsdag den 14. april 2010
Forår
De sidste par dage, hvor vejret har været helt vidunderligt her i Århus, er tilbragt i haven. Der er beskåret roser og stauder, gødet, plantet potter til, læst bøger og drukket kaffe udenfor. Det er skønt igen at kunne være ude:-)
Violerne blomstrer og anemonerne er stærkt på vej:-)
Violerne blomstrer og anemonerne er stærkt på vej:-)
lørdag den 10. april 2010
Strik-in hos Anita
12 kvinder - mindst 12 forskellige strikketøjer - kaffe/the, boller og kage.
Stort set umuligt at skaffe sig ørenlyd:-)
Skøn eftermiddag!
Stort set umuligt at skaffe sig ørenlyd:-)
Skøn eftermiddag!
Lørdagsindkøb
Et hurtigt indkøbsraid her i formiddag resulterede i to nye havebænke(skal samles før de kan vises) og to kasser blomster til mine mange potter.
Blå stedmoderblomster har jeg hvert eneste år. De blomstrer utroligt længe og selvsår som regel sig selv rundt omkring i haven. Ranunkler er derimod helt nyt for mig. Jeg vidste ikke, at de ligesom stedmoderblomster kan tåle let frost, og ovenikøbet kvitterer med et væld af knopper og kan blomstre helt ind i juni måned. Det fortalte gartneren, jeg købte dem af.
Jeg har altid troet at de yndefulde ranunkler var nogle lidt skrøbelige og sarte blomster, men det er de åbenbart slet ikke.
Det bli´r dog nok først i morgen, jeg får plantet dem i potter. I eftermiddag skal jeg nemlig mødes med en flok dejlige kvinder med samme passion for strik som jeg selv:-)
Jeg glæder mig!
onsdag den 7. april 2010
Løvfald
Løvfald er vasket, tørret og ender hæftet. Der mangler lige en elastik i livet. Da jeg endelig kom i gang med at strikke den, var det et dejligt strikketøj, og jeg vil ikke afvise, at jeg har lyst til at strikke den en gang til i ensfarvet. Jeg tog kun ud et par gange, så der er ikke så meget svaj i nederdelen. Det er mere en lige-op-og-ned nederdel. Jeg har også strikket 5 cm mere i længden, da det er pænest til mig, at den lige når ned under knæet. Det er en god måde at få brugt rester på, og efter at have strikket både kjolen og nederdelen her med en tynd tråd alpaca, er jeg blevet ret vild med den kombination. Det bevirker at strikketøjet efter vask ikke bliver så "slasket" men holder faconen flot, og så bli`r det altså helt utroligt blødt og lækkert.
FAKTABOKS:
Design : Løvfald af Anette Danielsen
Garn : Isager Alpaca 1 og rester i Twinni
Garn fra lager : Ja og nej:-)
Anvendt: 200 gram alpaca og 150 gram rester
Købt hos : Marianne Isager
Pinde: KnitPicks nr. 3 1/2
Str. : L
Uhmmm....
I dag har jeg læst flere blogindlæg om rugbrød - her og her.
Jeg elsker rugbrød! Det er noget af det jeg har allersværest ved at undvære, når vi er ude at rejse. Desværre bager jeg det ikke selv mere, men når jeg køber rugbrød skal det være et ordentligt brød fra en bager. Jeg kører gerne langt efter et godt rugbrød, og det får man efter min mening kun to steder i Århus - Emmerys økologiske rugbrød eller Langenæs-bagerens langtidshævede. Udover at jeg rigtig godt kan li`rugbrød, er det også vigtigt for mig, at danske forskere har påvist, at rugbrød har en positiv indvirkning på brystkræft.
Jeg får næsten altid et stykke rugbrød med ost om morgenen og igen til frokost 2 skiver rugbrød.
I dag bestod min frokost således af en skive nybagt rugbrød med skummetmælksrygeost, tomat og karse og en skive rugbrød med æg og stenbiderrogn.
Stenbiderrogn er et af de sikre forårstegn - og i dag var første gang i år, man kunne få det på Grønttorvet. De små æg koster en bondegård, men jeg er ligeglad. Jeg guffer så mange i mig, som jeg kan i den korte tid, der er sæson for dem:-) De er nemlig også rigtig sunde:-)
Det søde punktum i dag, for sådan et skal der være, var en kiwi og et par jordbær. Ja - jeg lod mig også lokke til at købe udenlandske jordbær. De så alt for fristende ud:-)
Jeg elsker rugbrød! Det er noget af det jeg har allersværest ved at undvære, når vi er ude at rejse. Desværre bager jeg det ikke selv mere, men når jeg køber rugbrød skal det være et ordentligt brød fra en bager. Jeg kører gerne langt efter et godt rugbrød, og det får man efter min mening kun to steder i Århus - Emmerys økologiske rugbrød eller Langenæs-bagerens langtidshævede. Udover at jeg rigtig godt kan li`rugbrød, er det også vigtigt for mig, at danske forskere har påvist, at rugbrød har en positiv indvirkning på brystkræft.
Jeg får næsten altid et stykke rugbrød med ost om morgenen og igen til frokost 2 skiver rugbrød.
I dag bestod min frokost således af en skive nybagt rugbrød med skummetmælksrygeost, tomat og karse og en skive rugbrød med æg og stenbiderrogn.
Stenbiderrogn er et af de sikre forårstegn - og i dag var første gang i år, man kunne få det på Grønttorvet. De små æg koster en bondegård, men jeg er ligeglad. Jeg guffer så mange i mig, som jeg kan i den korte tid, der er sæson for dem:-) De er nemlig også rigtig sunde:-)
Det søde punktum i dag, for sådan et skal der være, var en kiwi og et par jordbær. Ja - jeg lod mig også lokke til at købe udenlandske jordbær. De så alt for fristende ud:-)
søndag den 4. april 2010
Restestrik
Jeg strikker restestrik, og kører nu på de allersidste striber, før jeg er færdig med Anette Danielsens nederdel Løvfald. Måske kan den vises rigtigt frem i morgen:-)
Jeg skal ellers lige love for, at jeg bøvlede med at starte på den. Den starter som bekendt med en række små trekanter, ligesom man gør, når man strikker neverkont. Af en eller anden grund var den teknik gemt meget langt væk, så jeg blev ved med at strikke forkert. Efter femte forsøg fik jeg rigtig god hjælp fra andre, der havde strikket Løvfald. Sjette gang lykkedes det, og det kørte bare derudad - indtil jeg opdagede, at jeg havde fået snoet strikketøjet!!! Grrrr... Mand og søn forsvandt skyndsomt ned ad trappen, efter at jeg havde hvæset, at de i hvert fald ikke skulle tale til mig lige nu!
Syvende gang - så var den der. Så kom ikke og sig, at jeg ikke er sindssygt stædig!
lørdag den 3. april 2010
En hunmis med overskæg
Af en eller anden grund har mange af mine indlæg i den sidste tid handlet om dyr:-)
Det er absolut ganske tilfældigt, men her kommer endnu et dyreindlæg. Så er du advaret:-)
De sidste par dage har jeg været på besøg hos min bror og hans familie.
De har lige udvidet familien med en lille skovkat. Sådan en skovkat kan blive temmelig stor, og selv om det er en hunkat - ja så har hun et nydeligt overskæg. Af samme grund lyder hun navnet Poirot! (For dem der ikke ved det, er Poirot en detektiv i Agatha Christies kriminalromaner, der er udstyret med et formidabelt cykelstyroverskæg).
Hunkatten Poirot er fem måneder, meget kælen og sød og med en langhåret blød pels og en skøn tyk hale. Hun bor sammen med hunden Snoopy og kaninen Kaninus. De tre kommer udmærket ud af det sammen og har det ret fornøjeligt
Det er absolut ganske tilfældigt, men her kommer endnu et dyreindlæg. Så er du advaret:-)
De sidste par dage har jeg været på besøg hos min bror og hans familie.
De har lige udvidet familien med en lille skovkat. Sådan en skovkat kan blive temmelig stor, og selv om det er en hunkat - ja så har hun et nydeligt overskæg. Af samme grund lyder hun navnet Poirot! (For dem der ikke ved det, er Poirot en detektiv i Agatha Christies kriminalromaner, der er udstyret med et formidabelt cykelstyroverskæg).
Hunkatten Poirot er fem måneder, meget kælen og sød og med en langhåret blød pels og en skøn tyk hale. Hun bor sammen med hunden Snoopy og kaninen Kaninus. De tre kommer udmærket ud af det sammen og har det ret fornøjeligt
