... er mine elskede roser sprunget ud!
Så I slipper ikke for et par billeder af skønhederne:-)
onsdag den 30. juni 2010
mandag den 28. juni 2010
5 år
I går fejrede vi Oskar Villads`5 års fødselsdag (de fylder først "rigtigt" på onsdag).
Når man er 5 år, er man ved at være stor, så gider man ikke alt for meget krammeri fra Mormor.
Så er det godt at Mormor har Svend at kramme med:-)
lørdag den 26. juni 2010
Cecilia
Min Cecilia vest er endelig færdig, men jeg er ikke ret tilfreds med den.
Den er blevet alt for stor!
For det første er den blevet for lang efter min mening. Den voksede simpelthen i vask.
For det andet er ærmegabene alt for store og ærmet flaprer, selv om jeg ligesom Lene har hæklet en række fastmasker rundt i kanten. Jeg stoppede også vendestrikken tidligere end i opskriften, fordi jeg synes, at det så ud til, at den blev mega-lang.
Jeg ved ikke om det er garnet - Isagers Twinni halvt mohair halvt uld, men løbelængden er den samme som for Duo. Den er bare ikke blevet god. Og trevle op igen - det gider jeg altså ikke i det garn.
FAKTABOKS:
Design: Cecilia af Else Schjellerup
Garn: Isagers Twinni
Garn fra lager: Ja
Anvendt : knap 200 gram
Farve: Antracitgrå
Købt hos: Marianne Isager
Pinde: 3 og 3 1/2
Str. : M/L
fredag den 25. juni 2010
Undskyld...
....Anette og Eva!
I har da fuldstændig ret!
Den terrin jeg købte er fra stellet Gefion fra Gustafsberg og ikke Villeroy & Boch, som jeg skrev.
Jeg ku`jo bare have kigget nedenunder:-)
Jeg har en anden gammel terrin, der står i entreen.
Eftersom jeg bor sammen med to rodehoveder, så indeholder den alt det, der ellers bliver smidt på entrebordet : nøgler, briller, mobilopladere, kuglepenne, mønter etc.

torsdag den 24. juni 2010
Et geni
I går var jeg til studentergilde hos min venindes datter. En dejlig havefest med dejlig mad og godt vejr.
Studinen har fået den flotteste eksamen, jeg nogensinde har hørt om.
Jeg kender i hvert fald ingen med ti 12 taller, to 10 taller og et enkelt 7 tal på eksamensbeviset. Hun er simpelthen et geni! Hun elsker matematik, men er også skrap til sprog.
Nu skulle man så tro, at hun nok er en nørd, der ikke laver andet end at læse. Men nej! Hun er fantastisk dygtig til at løbe på skøjter, særdeles dygtig til at spille klaver, og så designer og syr hun selv sit tøj og har flair for et lækkert og lidt usædvanligt design. Se blot gallakjolen herunder, der består af en enkel sort corsageoverdel og så denne fantastiske nederdel.
Med de talenter og den eksamen er der frit valg på alle hylder mht. uddannelse.
Men først skal der slappes af i London i et års tid sammen med et par veninder, mens der tænkes over, hvilken uddannelse, der skal vælges.
Held og lykke med det hele, min pige! Du har bestemt fortjent det:-)
tirsdag den 22. juni 2010
mandag den 21. juni 2010
Lopper/Vintage/Genbrug.....
....eller skatte du ikke vidste du kunne undvære:-)
Hver 1. og 3. søndag er der bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard i Århus.
I går fik jeg overtalt Michael til at tage med derind. Vejret var imidlertid så dårligt, at vi endte med at tage turen mellem loppeboderne i susende fart.
Men så var det, at vi fik stukket en seddel i hånden om dette sted:
http://www.brugtvareterminalen.dk/, og så kørte vi derud - det er jo indendørs.
Og Oh - hvilket Paradis for en loppeelsker som jeg:-)
Forleden dag viste Jane en fantastisk ting frem - et stativ til opbevaring af strikketøj, og jeg må indrømme at jeg var en lillebitte smule misundelig.
Hvad skuer mit øje straks jeg træder ind i hallen - et næsten magen til:-)
Derudover fandt jeg en lille kurvestol - så nu har jeg tre forskellige kurvestole til børnebørnene, der blot skal syes puder til.
Jeg fandt en turkis glashøne! Næsten magen til den grønne jeg viste forleden dag.
To fine solgule kopper til Michaels espresso-kaffe og sidst men ikke mindst en skøn gammel terrin fra Villeroy & Boch.

søndag den 20. juni 2010
Lady Kina
Endnu en kortærmet cardigan - de er meget anvendelige med det vejr, vi har netop nu. Opskriften er fundet på Ravelry. Det er en enkel og klassisk model i glatstrik med retstrikkede kanter. Den store bådformede halsudskæring med rynker er eneste "pynt".
Jeg har strikket i største str. men med tyndere garn og pinde, så den svarer til en L. Knapperne er købt i Italien.
Jeg synes, at jeg fik strikket en meget ujævn glatstrik, men endnu engang udrettede en vask mirakler.
FAKTABOKS:
Design : Lady Kina
Garn : BabySilk (80% babyalpakka 20%silke)
Garn fra lager : Ja
Anvendt : 300 gram
Købt hos : Fandango
Pinde : 3 1/2
Str. : L/XL
fredag den 18. juni 2010
Ella Rae
For de som ikke kender garnet Ella Rae, vil jeg lige vise et billede. Det er smukt flerfarvet, blødt merinould, der vil egne sig perfekt til sjaler.
I forgårs var jeg på hospitalet og fik min endelige behandlingsplan. Enogtredive strålebehandlinger skal jeg have - eller 6 uger i træk startende omkring første juli, når mit sår er lægt.
Ingen tvivl om at det bliver hårdt, men jeg forsøger at ruste mig...
Jeg blev også tilbudt kemo, men takkede nej i fuld forståelse med min onkolog(og min familie), der godt kan forstå og bakker op omkring mit valg. Som min læge siger: "så falder jeg udenfor alle de kasser, de har".
Så havde jeg ikke været en ulydig kræftpatient, er det ikke sikkert, jeg havde været her i dag.
torsdag den 17. juni 2010
Garn10
I juni og juli inden jeg kan begynde at spise af mine egne grønsager, kører jeg ud til en gård på Stillingvej, hvor de sælger nye kartofler, grønsager og jordbær.
Forleden dag på vej derhen var jeg nær kørt i grøften. Ved ejendommen lige før gården var der nemlig sat et stort nyt skilt op med teksten "Garn10".
Det måtte bestemt tjekkes på hjemvejen.
For knap en uge siden åbnede Helle Dehn en garn- og gavebutik i et stort nyrenoveret lokale på Stillingvej.
I det dejlige lyse lokale sælger hun bl.a tynd hør på spoler, uld, alpaca og bomuldsgarn i et væld af skønne farver. Af luksusgarner har hun bl.a Duddines spindelsvævstynde Lace Merino, som mig bekendt ikke kan købes andre steder og Ella Rae Lace Merino.
Skønt (og lidt farligt for pengepungen) at der er kommet en garnbutik så tæt på mig:-)
Hvis du kommer forbi, er butikken absolut et besøg værd.

mandag den 14. juni 2010
Svends savlesmæk
Jeg har fået en del henvendelser omkring opskriften på de små savlesmækker.
Jeg fandt opskriften "Kerchief Bib" på Ravelry, men har lavet noget om på den. Så selv om der er copywright på opskriften, vover jeg her at bringe opskriften på dansk på min måde at strikke dem på, og jeg kalder dem selvfølgelig :
SVENDS SAVLESMÆK
Slå 3 masker op på pind 3 1/2 med dobbelt bomuldsgarn.
Strik en pind ret.
Strik en ret, slå om, en ret, slå om, en ret.
Strik en pind ret.
Strik en ret, slå om, tre ret, slå om, en ret.
Fortsæt på denne måde med at tage to masker ud på hveranden pind indtil der er 47 masker på pinden.
Næste pind : strik 15 ret, luk 17 masker af, strik 15 ret.
Nu strikkes den første strop over de første 15 masker, mens de sidste 15 masker hviler.
En maske løs af, ret pinden ud.
Luk fra retsiden en maske af i halskanten på flg. måde:
En ret, tag en maske løs af, en ret, træk den løse maske over. Ret pinden ud.
En pind ret.
Fortsæt på denne måde med at lukke en maske af i halssiden på hver anden pind indtil der er 7 masker tilbage.
Strik 5 pinde ret.
På næste pind laves et knaphul: tre ret, luk en maske af, to ret.
Næste pind: tre ret slå om, tre ret.
Strik 2 pinde ret.
Næste pind: to ret sammen , tre ret, to ret sammen.
Ret tilbage.
To ret sammen, en ret, to ret sammen.
Ret tilbage.
Luk de tre sidste masker af.
Strik den anden strop magen til blot spejlvendt og uden knaphul.
Hæft ender. Sy knap i. Sy eventuelt pynt på.
Hvis I bruger min opskrift vil jeg meget gerne have, at I linker til min blog
All My Sisters of....
....yarn - var hjemme hos mig i går til en fantastisk hyggelig strikkesøndag.
Egentlig havde jeg forestillet mig at vi skulle sidde ude, men det var vejret desværre ikke til, så vi måtte klemme os lidt sammen indendøre.
Michael havde lovet at hjælpe med at servere og rydde op, og det havde han ikke det mindste imod. Han nød at være ene hane i kurven hos alle de dejlige kvinder:-)
Sådan en strik-in er næsten bedre end at have fødselsdag:-) Man får så mange dejlige gaver, at det er helt overvældende.
Og så har de bare styr på yndlingsfarven, som det ses:-)
Tusind tak allesammen!

torsdag den 10. juni 2010
Skønne..
.....øreringe kom med posten i går.
Jeg deltager af og til i Give aways, men det er første gang jeg har vundet.
Det er Heidi med bloggen Æblekinder der har foræret de smukke øresmykker væk.
Tak for dem Heidi!
Jeg deltager af og til i Give aways, men det er første gang jeg har vundet.
Det er Heidi med bloggen Æblekinder der har foræret de smukke øresmykker væk.
Tak for dem Heidi!
tirsdag den 8. juni 2010
Bibs
Striber til Svend
En stribet drengesweater har ligget et stykke tid i strikkekurven og bare manglet en lille smule, før den var færdig. Nu er den klar - inden drengen bliver for stor til den:-) Desuden var der garn til en matchende savlesmæk i et andet design.
FAKTABOKS:
Design : Stribet drengesweater og savlesmæk(egen opskrift)
Garn : On Line Linie 160 Season
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 100 gram grøn og 50 gram råhvid
Købt hos: Fandango
Pinde : 3 1/2
Str. ; ca. 6 mdr.
søndag den 6. juni 2010
Kong Savl
I sidste uge, da jeg talte i telefon med min datter, sagde hun:
"Åh mor, han savler allerede helt vildt, selv om han næsten kun er 3 mdr. Jeg havde totalt glemt at fra nu af og indtil 1 1/2 års alderen er sådan nogle babyer altid våde på brystet."
Savlesmække må der til - blev datteren og jeg enige om.
Lige netop savlesmække kan det bestemt betale sig at lave selv. Skal du købe en savlesmæk kommer du let til at give 60-75 kr for én.
Jeg greb med glæde ned i den store skuffe med bomuldsgarn, for de sidste varme dage har jeg overhovedet ikke haft lyst til at strikke på mine uldprojekter.
Jeg kan desværre ikke hækle. Det bliver i hvert fald ikke pænt. Så de skulle nødvendigvis være strikkede. For at få resultatet så tykt og tæt som muligt, så det virkelig er i stand til at suge væde til sig, har jeg strikket med to tråde bomuldsgarn.
Inspirationen fandt jeg på Ravelry, og jeg har så selv videreudviklet på denne model, der nærmest ligner en lille bandana, der er knappet i nakken.
Man kan dekorere smækken med applikationer eller andre pynteting.
De hæklede pyntedimser er nogle jeg en gang har købt i Netto.
Iøvrigt får det engelske ord for savlesmæk mig altid til at smile. På engelsk hedder savlesmæk "bib", men for mig er en bib=en bibliotekar:-)
FAKTABOKS:
Design: Kerchief Bib af Julia Viconsin
Garn: Rester i bomuldsgarn
Garn fra lager: Ja
Anvendt: Der går 20 gram til én smæk
Købt hos: Husker ikke
Pinde: 3 1/2
Str.: One size
lørdag den 5. juni 2010
En praktisk himstregims..
....eller hvad man nu skal kalde den:-)
Da Michael og jeg var på Grønttorvet kom vi forbi et lille loppemarked med mange fine og brugbare ting.
Jeg faldt blandt andet for dette stativ til sytråd - smart ik!
Man kunne også forestille sig at bruge det til smykker - det ville det faktisk også være rigtig fint til.
Jeg købte også denne høne i grønt glas til en flad tier.
"Hvad skal den bruges til" spurgte Michael. Han kan ikke fordrage ting, der ikke har en eller anden funktion.
"Øhhh... til at holde et blødkogt æg varmt i".
Man kan tage toppen med hønen af, og så er der en lille skål :-)
Nej, jeg ved faktisk ikke hvad hønen skal bruges til. Jeg synes bare den var fin.
Måske andre ved, hvad hønen kan gemme på/skal bruges til ?

torsdag den 3. juni 2010
Nå da.....
....min blog er nok blevet crashet af Florence Mightingale, mens jeg var på hospitalet:-)
Men ok da - det er i orden, eftersom jeg ikke selv orkede at skrive.
Tusind mange gange tak for alle Jeres søde kommentarer!
Det er fuldstændig overvældende!
Og så lige en ting - selvfølgelig må(og skal)der grines.
Humor er et af de bedste våben mod alt.
Humoristisk sans er én af de egenskaber jeg værdsætter mest.
Jeg kunne ikke være gift med en mand uden humor:-)
Operationen gik fint, og man får ikke lov til at hvile længe på laurbærrene. Samme dag må man op og gå på vaklende Bambi-ben, og dagen efter bliver man smidt ud med lidt medicin til husbehov og et akutnr. i tilfælde af pludseligt opståede problemer.
Det har jeg nu ikke det mindste imod. Jeg tror både personalet og undertegnede drog et lettelsens suk, da vi pænt tog afsked:-)
Jeg vil meget hellere hjem til min egen seng, min egen private nurse og superforplejning i topklasse i Casa del Ormslev.
Michael Florence har taget et par dage fri og sørget for indretning af behagelige hvilesteder ude som inde og servering af en række forfriskninger og delikatesser, så jeg klager bestemt ikke.
Derudover har jeg modtaget ikke mindre end to vidunderligt smukke og velduftende blomsterbuketter.
Fra mine "garnsøstre" - min strikkeklub.
Fra mine kolleger på Højbjerg Bibliotek.
Så lige nu er livet slet ikke så tosset - og så skinner solen jo!

tirsdag den 1. juni 2010
Bulletin
På Vegne af Irene (med Fare for at få hugget Hovedet af på Grund af ulovlig Indtrængen i Denne, og Hendes særdeles private, Blogsfære) vil Jeg gerne meddele Alle, at Halsoperationen af De Tre Kræftsvulster (Den præparative Operationssygeplejerske var ellers af Den Ovebevisning, at der kun var Tale om 2 ----GYS, og SOSU Modtagelses-Kommisionen ved Indlæggelsen var bestemt styret ind på, at Patienten skulle opereres for Kræft i Armhulelymferne---- Gyssseren), er forløbet helt efter Bogen.
Patienten har, efter Selvsammes grundige Advisering af Narkoselægen om Undgåelse af enhver Risiko for tidligere oplevede Huskeanæstasier, gennemstået 1 Times finkirurgisk Skalpel Pilleri, og forhåbenligt opnået En komplet lymphoid Extirpation (Ukrudt revet op med Rode).
Trods En tydelig initiel Udmattelse og med Et -omend noget svagt udtrykt- Omsorgsbehov, lykkedes Det Irene gennem hele Gårsdagen, at mande Sig op til at uddele Skideballer til Alle Omkringstående (hvilket forøvrigt Altid er Et Sundhedstegn hos Hende).
Det kunne derfor ikke undre Nogen, at netop Disse ekstraordinære Indsatser afstedkom, at Suturen sprang, og derved skabte Et pludseligt og omgående Behov for Merressourcer hos Det allerede plagede Plejepersonale.
Det er nok strengt nødvendigt, at Jeg henter Irene Hjem allerede Imorgen.....
Hilsen Michael