torsdag den 4. oktober 2007
Irene på bloggen!
Hovedet på bloggen ! Hvis det her lykkes i første hug, så er det jo virkelig ligeså let som at gå i Fakta og tager kun 5 min. !
I modsætning til Carsten Hammershøj, så har jeg skrevet dagbog nærmest siden jeg lærte at holde på en blyant, men det jeg skrev har altid været tophemmeligt og kun beregnet for mine øjne, og ve den bror,der fandt ud af, hvor jeg gemte min dagbog.
Derfor er det da temmelig grænseoverskridende, at nu kan hele verden læse med på Irenes udgydelser.
Og hvad skal min blog så handle om ?
Udover de 23 ting - så skal den da selvfølgelig handle om mig selv - lidt egoist er man vel altid.
Jeg ser virkelig frem til at lære de 23 nye ting.
I hvert fald har denne første opgave en enestående sidegevinst - du får mulighed for at opdage nye sider af dine kolleger, som du måske ikke kendte til.
At Dorthe Salamander er en supernørd til alt det her kom ikke bag på mig - det var jeg slet ikke i tvivl om. Hun har helt klart den mest blærede blog.
Lidt misundelig på Karin over hendes snarlige ferie til Sicilien kan jeg ikke lade være med at være, selv om jeg næsten lige er kommet hjem fra en dejlig ferie i Popetto - en lillebitte landsby højt oppe i de liguriske bjerge.
Carstens introduktion til begrebet "en flad løve" fik mig nærmest til at græde af grin, så jeg glæder mig allerede til at se, hvad der sker på "bloggen" i morgen. Jeg vil tro, at det kan blive stærkt vanedannende at følge med i mine kollegers liv :-)
Se nu bare, hvad der skete for mig. Jeg besluttede at skrive dette første indlæg hjemme. Manden har en russisk delegation på besøg og er ude og spise fint. Teenagesønnen og hans kæreste laver selv pasta, når de bliver sultne. Jeg skal være sammen med min læsegruppe i aften, og nu har jeg siddet og været så optaget af at blogge, at jeg ikke kan nå at lave mad til mig selv. Nå, der plejer altid at være lidt lækre snacks - så må jeg jo nøjes med det og et æble på vej derind. Men jeg frygter virkelig, at det hersens bloggeri er lige til at blive afhængig af....
Hej Irene
SvarSlet"Mest blærede blog"!!
Hvad bilder du dig ind? .-)
Søde børnebørn du har. Ved du, at Sisse Moseng også har et barnebarn, der hedder Villads?
Venlig hilsen Dorthe
Hej Irene
SvarSlet"Blærede blog"!!!
Hvad bilder du dig ind? :-)
Venlig hilsen Dorthe S