Den blå skål

Min mormor blev tidligt enke med tre børn, da min morfar døde af stenmel i lungerne.
Hun havde ikke noget arbejde, men levede af en beskeden enkepension.
Den fineste ting, hun ejede, var en stor blå glasskål med franske liljer.
Den stod på hendes spisebord og ve det barnebarn, der kom i nærheden af skålen.
I dag har min moster arvet den smukke skål.
Jeg har været så heldig at finde et par mindre skåle af samme slags, og i dag fandt jeg så en lille én.
Jeg håber en dag at finde den helt store skål,der i den grad minder mig om min mormor :-)Hun døde af halskræft, da jeg var 18 år og lige begyndt at få et rigtig godt forhold til hende. Hun brød sig ikke om små børn. Ku`først li`børn, når der kunne føres en samtale med dem, og så var hun yderst reserveret og noget af en enspænder.
Det er ikke fordi jeg tror, at de blå skåle er særligt sjældne. De må være fra fyrrene eller halvtredserne, tror jeg. Men måske andre bloggere ved mere om dem, og måske også hvad de hedder.