fredag den 23. maj 2008

Min have



Skøn solskinsfyldt morgen at vågne op til. Her er helt stille - bortset fra fuglenes uafladelige kvidren og fløjten. Ikke en vind rører sig.
Forude venter en forhåbentlig rigtig dejlig weekend.
Billederne er taget fra mit soveværelsesvindue - blot for at vise, hvilken dejlig udsigt jeg vågner op til hver morgen - og hvor stor vores have egentlig er.
Ja - jeg har både mælkebøtter og skvalderkål i haven og New Dawn-rosen på rosenbuen trænger til en kraftig klipning, men noget af det bliver der forhåbentlig rådet bod på her i weekenden.
Stien med granitsten fik vi lavet sidste år samtidig med terrassen. Den er nøje designet, så der kan gå to ved siden af hinanden med hver sin rollator. Når vi bliver gamle kan vi så få den daglige motion ved at tage stien frem og tilbage nogle gange :-)
I daglig tale hedder stien slet ikke en sti, men "Grande Allè". Monet har nemlig været en stor inspirator til stien. Desværre har jeg aldrig set Monets have, men bogen om haven, har jeg læst om og om igen. Nu er min "Grande Allè" så ny endnu, så den er slet ikke færdig. Der skal højst sandsynligt nogle flere rosenbuer op og i hvert fald noget kantbeplantning hele vejen langs stien. Den slags projekter hygger jeg mig gevaldigt med at gå og planlægge, og man nyder det meget mere, når tingene kommer lidt efter lidt og ikke altsammen på én gang.
Kan alle i Blogland have en rigtig dejlig dag !

2 kommentarer:

  1. Tak for en tur på din Grande Alle. Det er virkelig en skøn udsigt at vågne op til.

    God weekend, Irene ;-)

    SvarSlet
  2. Du godeste, Irene - det er simpelthen en pragtfuld udsigt - og alléen bliver da helt overdådig med endnu mere beplantning - det er godt tænkt :-)

    SvarSlet