lørdag den 20. december 2008

Farven gul

I et anfald af vanvid - tror jeg da nok - købte jeg en mindre sæk med noget tykt, gult, kradsende garn på lagersalget hos BC-garn. Måske fordi det var fantastisk billigt eller også fordi jeg stod og talte hyggeligt med Liselotte, som også købte af det gule garn til en Allan Tornsberg-sweater. Egentlig hørte jeg ikke så meget efter, hvad Liselotte sagde(undskyld Liselotte!) men lyttede mere efter måden, hun talte på. Liselotte taler nemlig klingende ålborgensisk ligesom min halvbror fra Ålborg, som jeg i parentes bemærket desværre ser alt for sjældent, men ålborgensisk finder jeg yderst charmerende - det er noget med bløde d-er, lidt melodi på og god tid:-)
Nå, men i hvert fald kom jeg hjem med alt det her gule garn, og i grunden bryder jeg mig egentlig ikke om gult, så jeg vidste slet ikke, hvad jeg ville bruge det til.
Måske er jeg så ved at blive omvendt med hensyn til farven gul, for straks jeg så Cosmopolitan cardiganen herunder, kunne jeg sagtens se mig selv i den sammen med et brunt pencilskirt og tykke brune strømper. Jeg håber lidt på, at garnet bliver blødere efter vask, men ellers er det sådan en kort jakkeagtig ting, som bruges uden på en top eller en tynd bluse, så det gør ikke noget, den kradser lidt. Den er nem at strikke - perlestrik hele vejen.

8 kommentarer:

  1. Hmm, særdeles spændende - det er nok godt at udfordre de vante farver en gang imellem :-)

    SvarSlet
  2. Skøn farve, og det ser ud til at det også bliver en skøn trøje, det er dejligt med perlestrik, sidder faktisk og overvejer en halsklud i perlestrik ;-)

    SvarSlet
  3. nöj, hvor lækkert, både modellen og farven.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  4. Jeg elsker perlestrik og jeg elsker gul! Det der ser rigtig dejligt ud i mine øjne, jeg glæder mig til resultatet :o)

    SvarSlet
  5. Spændende- spændende- herligt at få lidt nye farver på tilværelsen.´Desværre ser jeg ud som om jeg har spist noget jeg ikke rigtigt kan tåle i gult, selvom jeg elsker den farve.

    SvarSlet
  6. Husk nu at gult også ser fantastisk ud sammen med gråt!

    /julia - vild med farven gul

    SvarSlet
  7. Tror det bliver en dejlig trøje, og farven er da dejlig til foråret.

    SvarSlet
  8. Ja, og vi ääälsker jo perlestrik!

    SvarSlet