fredag den 16. januar 2009
Rugbrødssandwich
Efter forrige måneds udskejelser på det kulinariske område er det skønt at vende tilbage til den normale og noget sundere levevis. Når man skal have frokost med ud af huset bliver det imidlertid ofte til de sædvanlige lidt kedelige flade rugbrødsmadder.
Men i går fik jeg lavet en portion humus(kan holde sig en ugestid i køleskab) og så kan man lave denne lækre ta-med-sandwich:
Smør en skive godt rugbrød med humus. Læg en kold kogt kartoffel i skiver ovenpå. Læg dernæst skiver af mager røget filet. Slut med et lag agurk i tynde skiver. Smør endnu en skive rugbrød med humus. Læg den ovenpå og tryk let sammen. Så har du en supersund og lækker frokost. Jeg spiste desuden en tomat i skiver dertil.
Velbekomme!
Det lyder bare lækkert og ser rigtig sundt ud ;-)
SvarSletjeg kan spise madder med KUN humus pä.
SvarSletIhhh, hvor jeg elsker det. Det kan man aldrig fä for meget af!