Jeg ved ikke om det er alderen, men i hvert fald får gode kulinariske oplevelser større og større betydning for, om vi synes vi har haft en god ferie eller ej.
Det er også min erfaring, at i de lande vi har rejst i, der får man den bedste mad på små ydmyge steder uden menukort.
Da vi fredag nåede Pontremoli, efter at have kørt hele dagen, skyndte vi os at tage et hurtigt bad og gik derefter i byen for at få noget at spise. Klokken var kun 19, så restauranterne var ikke rigtig åbne endnu. Michael var sulten og jeg var sløj og træt, så vi tog den første den bedste restaurant vi fandt - et simpelt sted med nogle få plasticborde og -stole på fortovet.
Det viste sig til min store glæde at være en fiskerestaurant, men der var intet menukort. Værten forklarede på speed-italiensk om menuen og de få valg, vi kunne foretage, og da Michael som sagt var sulten, bestilte vi bare det hele.
Allerede da antipastaen kom på bordet, var vi klar over, at her ventede en oplevelse ud over det sædvanlige.
En stor tallerken eller snarere et lille fad med friskdampede muslinger, store tigerrejer i en lækker dressing,en kartoffel/blækspruttesalat, bruschetta med tun og en friturestegt krabbe.
Herefter kom primi piatti, som selvfølgelig var pasta, og som jeg desværre ikke fik taget et billede af. Det var hjemmelavet linguini med sardiner og cherrytomater lækkert krydret med citron og grønne krydderurter.
Jeg var faktisk næsten mæt af antipastaen, så jeg smagte kun lige på pastaen, hvorefter jeg overlod min portion til Michael. Jeg ville hellere gemme lidt appetit til secondoen.
Vi kunne vælge mellem to hovedretter. Michael valgte store stegte rejer i tomatchili, og jeg fik en grillet fisk, der mindede om sandart med en salat af stegte tomater og oliven. Det smagte så lækkert, men igen måtte jeg overlade noget af min portion til Michael:-)
For der skulle være plads til dolce!
Sidste år da vi var i Italien, bestilte jeg Panna cotta på en restaurant og fik serveret en industrifremstillet udgave, der bare var hældt ud af et bæger og pyntet lidt, og det var selvfølgelig noget af en skuffelse.
Her kunne vi vælge mellem de to klassiske italienske desserter Tiramisu og Panna cotta. Michael valgte Panna cotta - indkogt fløde pyntet med tyk mørk chokolade. Jeg fik Tiramisu. Begge desserter var helt klart hjemmelavede og utroligt velsmagende. Mamma mia - en himmerigsmundfuld!
Så hvis I kommer forbi Pontremoli kan jeg varmt anbefale Restaurant La Filastrocca:-)
Suk, jeg må indrømme, at jeg er meget misundelig - men på den gode måde... Og nu vil jeg tilbage til frikadellefarsen.
SvarSletFortsat dejlig ferie ;-)
Det ser fantastisk ud, her savles ;-) - på den kur kan det ikke vare længe før du bliver rask :-)
SvarSletHvor ser det hele bare super hyggeligt ud.
SvarSletDen lejlighed ser bare rigtig dejlig ud.
Og den mad.. mamma mia.. jeg er misundelig.
Haaber forkoelelsen er ved at vaere ovre.
Fortsat god ferie.
Mums, bare det var mig, som sad ved din side :O)
SvarSletOj, nå ble jeg sulten, kjente jeg... Jo, jeg tror man blir mer opptatt av god mat med alderen. Jeg husker da ingen ting av hva jeg spiste på ferie før - bare hvis maten var dårlig. Man setter større og større pris på livets gleder, og bra er det. Ha en fortsatt fin ferie!
SvarSlet