I går aftes fik jeg taget mig sammen til at færdiggøre den røde cashmere vest, der har været laaaang tid undervejs.
Og jeg må sige det på denne måde : "I am not amused".
Det er simpelthen det værste strikketøj jeg længe har haft!
Garnet er ren cashmere købt på tilbud hos BC-garn sidste efterår. Det burde have været en drøm at strikke med, for selv om det var på tilbud, er der for over 400 kr garn i denne lille vest. Det er egen opskrift. Jeg har brugt næsten 125 gram og strikket på pind 4.
Grunden til min utilfredshed er at garnet "skilte" hele tiden og så igen og igen. Det var helt umuligt at strikke med - en anelse bedre, da jeg lagde de spidse Knit-picks væk og brugte "gamle" pinde, men alligevel vildt irriterende. Derudover knækker garnet meget let, så hvert garnnøgle var fyldt med en masse "knuder", hvor garnet var bundet sammen. I det hele taget virkede det som 2. eller 3. sorteringsgarn, så jeg overvejer lige, om jeg kan være bekendt at kontakte BC-garn, når det er over et halvt år siden, jeg købte garnet.
Resultatet er blødt og lækkert, men meget ujævnt i strikken på grund af knuderne og forskellig trådtykkelse. Jeg ved ikke en gang om jeg gider vaske den......
torsdag den 30. juli 2009
onsdag den 29. juli 2009
Ryd op!
Inspireret af Jette og herfra har jeg besluttet, at nu vil jeg også være sådan lidt "ryd-op-i-dit-rod-agtig" - man er vel bibliotekar:-)
I sidste uge ryddede jeg op i mit garn. Der var sådan set ikke rigtigt noget, jeg ville smide ud, men det var rart at få et overblik over, hvad jeg egentlig havde.
For første gang i mit liv har jeg så også prøvet at lave en to-do liste, som jeg ihærdigt vil prøve at overholde.
Før har jeg bare strikket, hvad jeg havde lyst til, og når jeg var færdig med det, har jeg så tænkt: "Hva så?" og er begyndt på et eller andet.
Nu vil jeg være mere struktureret, så her kommer listen i delvis prioriteret orden, for der skal altså også være plads til udskejelser, hvis jeg ser noget, jeg bare må strikke.
STRIKKELISTE
Viften af Marianne Isager(Turkis Tvinni og alpacca fra lageret)
Cardigan i Artesano Hummingbird(venter på jeg finder den helt rigtige opskrift)
Hey Teach(Jo Sharp garn fra lageret)
Ugle-cardiganen(Grå Cascade 220 fra lageret) Jeg er nødt til at strikke den igen for at lave en opskrift.
Trøje til min mor(julegave - nyt garn købes)
Alle sjalerne i det lille hæfte Evelyn A. Clark har lavet(Jeg har noget meget lækker silke og masser af tynde uldgarner på lager)
2 valkede tasker(opskrift fra Ravelry - restegarn fra lageret)
Poncho fra bogen Wrap-style(Rester i Cascade 220 fra lageret)
På lageret er der også sokkegarn til 4 par sokker, og jeg har en masse forskellige opskrifter, jeg kunne tænke mig at afprøve.
Jeg har vældig lyst til at starte på Viften lige med det samme efter at have set Liselottes flotte resultat, men jeg har pålagt mig selv, at jeg skal være færdig med den f...... røde cashmere vest først.
Jeg mangler ikke ret meget, men ih hvor er det svært at tage sig sammen til at strikke på den:-)
tirsdag den 28. juli 2009
Småt !
Når jeg strikker sokker til mig selv bruger jeg omkring 100 gram.
Der bliver altid en rest på 20-25 gram tilbage.
Det er som oftest noget lækkert sokkegarn i uld og måske også silke, men hvad bruger man sådan en lille rest til ?
Jeg nænner ikke at smide den ud :-)
Derfor prøvede jeg, om der kunne blive et par små babysokker str. 0-3 mdr. ud af det.
Også for at se - hvor små sokker kan man egentlig strikke ?
Opskriften er min egen. Jeg har strikket et 9-10 cm langt ribstykke, der kan bukkes ned, så sokken sidder godt fast på den lille fod.
Jeg strikkede mini-sokker på vej til og fra Møn og nå ja - gik lidt i selvsving:-)
Men jeg kender i hvert fald mindst 2 par, der skal have barn i efteråret, og som skal have en lille barselsgave.
Forbrugeroplysning : Sokkerne kan også bruges til en Build-a-bear. De passede perfekt til min lille nieces Build-a-bear bamser :-) Hun har ikke mindre end syv!!!

mandag den 27. juli 2009
Fra den ene ende af landet til den anden....
For 14 dage siden var vi på weekendtur i Skagen.
Denne weekend har vi så været en tur på Møn.
Fra den ene ende af landet til den anden :-)
Vi boede hos min bror og svigerinde og besøgte også min gamle mor.
Hos min bror og svigerinde bor også hunden Snoopy - normalt en hyperaktiv lille hund, men her indtager han da en noget afslappet position :-)
Min mor har en landsbyhave med mange gamle stauder bl.a denne, der er ca. en meter høj. Den får kuglerunde blå blomster, som både sommerfugle og bier elsker.
Er der nogen, som ved hvad den hedder?

tirsdag den 21. juli 2009
Silketop
Sidst vi var til strik-in havde Marianne noget meget lækker bourettesilke med til udsalgspris. Jeg købte 400 gram og har nu brugt de 200 gram til at strikke en lille sommertop. Når det er råsilke kan du ikke på nogen måde få et glat strikkeresultat. Derfor besluttede jeg, at det skulle være en top helt uden noget mønster og nogen dikkedarer - bare strukturen i glatstrikket silke - helt enkelt!
Og det skulle være en top-down-model uden nogen form for montering. Kort sagt - et strikketøj der kunne udføres med hjernen slået fra:-)
Den er strikket på pind 4 (selv om pind 3 1/2 anbefales). Maskerne glider selvfølgelig ikke så let, som hvis det var uld, men det har været ok at strikke med -nem TV-strik - rundt og rundt og rundt. Lækkert garn med lang løbelængde. Når det er silke skal man desuden helst strikke lidt for småt. Det vokser i vask:-)
Resultatet er blevet en blød og lækker sommertop i farven lyseblå - eller jeg vil nærmere kalde den sølvgrå. Eneste anke er at ærmegabene er blevet lidt for vide, men det kan måske ordnes med symaskinen:-)
søndag den 19. juli 2009
"Nye" loppefund
Heldigvis har det været tørvejr i Århus i dag, så vi kørte ind til Ingerslev Boulevard for at tjekke, om der var nogle gode "lopper".
Jeg fandt denne søde dåse med Irma-pigen.
I forvejen har jeg en lille hjerteformet dåse med hende på.
Det var svært at fotografere, men på indersiden af låget står der flg. :
Jeg fandt endnu en tedåse, så nu har jeg fire forskellige:-)
Endelig fandt jeg dette broderi, som højst sandsynligt bliver til en taske eller en pude.

lørdag den 18. juli 2009
Regnvejr
Jeg nåede lige at hente en sommerlig buket ind i huset inden regnen begyndte at styrte ned.
Sådan en heldagsregnvejrsdag indbyder til sofa, film og strik. Så kan Michael godt finde på at forkæle mig med en hjemmebagt Brunsviger efter hemmelig opskrift fra hans tidligere svigermor. Og det kan ikke lade sig gøre, at bage en lille portion af den kage:-)
Vi har været nødt til at springe aftensmaden over:-) Jeg skal kun ha`en lille portion youghurt:-)

torsdag den 16. juli 2009
Amaya
Så blev min Amaya også færdig. Faktisk har den ligget og ventet på, at jeg skulle tage mig sammen til at få den monteret. Uf - montering - det næste jeg strikker skal være top-down seamless knit :-)
Det er en str. xl strikket på pind 4 i en tråd Karen Noe shetlandsuld og en tråd babyalpaca fra BC-garn købt på udsalg sidste efterår. Det er brugt 200 gram uld og resten er alpaca. Trøjen vejer 386 gram. Det er lagergarn, så trøjen bliver et af mine 12 projekter, og jeg kan slet ikke huske, hvor langt jeg er nået :-) Jeg har lavet lidt om ved ærmerne og halsudskæringen, men ellers fulgt opskriften nogenlunde. Knapperne er nogle ganske almindelige blå. Jeg prøvede først med perlemorsknapper og nogle sølvknapper fra Italien, men det så altså bedst ud med de blå.
Jeg synes det er blevet en dejlig og anvendelig cardigan, og jeg er vild med farven, som passer helt fantastisk til min strikketaske:-)
onsdag den 15. juli 2009
Shetland Triangle IV
Endelig kan jeg fremvise et stykke strik - endda et stykke lynstrik:-)
Jeg manglede et lilla sjal, så på vej til og fra Skagen fik jeg strikket et lilla Shetland Triangle.
Det er strikket i Kauni 8/2 på pind 4. Jeg gentog mønstret 12 gange før jeg strikkede kanten.
Et fnuglet lille uldsjal, der kun vejer 108 gram.
mandag den 13. juli 2009
Skagen 2.del
Om søndagen kørte vi først en tur til Vesterhavet ved Skiveren.
Skønt med noget havluft!
Derefter kørte vi til selve Skagen by og gik en tur.
Denne have kunne jeg slet ikke stå for - en vidunderlig lille oase, der ser helt sydlandsk ud.
En gammel robåd brugt som dekorativ ramme om blomster.
På strøget var der forskellig slags underholdning bl.a disse "guld"-statuer.
Veninden og jeg fik lynshoppet, mens mændene besøgte Skagen Bryghus:-)
Turen endte med en dejlig fiskefrokost på havnen.
Sådan et luksus-stjerneskud kan nok holde sulten på afstand i adskillige timer:-)
Vi havde en skøn weekend, der bare gik alt for hurtigt.

Skagen 1.del
Den første dag i sommerhus cyklede vi en lang tur på stierne i området omkring Råbjerg Mile. Det er et utroligt smukt område med en helt særegen natur.
Der var massevis af disse helt bittesmå frøer(de er kun 1 1/2-2 cm), så det var virkelig svært at undgå dem.
En lille sø med en masse smukke åkander.
En lille plet inde i skoven, der kunne ligne et lille stykke Toscana:-)
lørdag den 11. juli 2009
Weekendtur
Sidste år byttede Etcetera og jeg valmuefrø. Hun fik nogle af mine lyslilla og jeg fik nogle af hendes pink. Foreløbig er kun en enkelt af de pink sprunget ud. Det er ligesom de er lidt sartere end de lyslilla, eller også skal de lige akklimatisere sig:-)
Men én er også rigeligt til at tage frø fra.
Ellers er vi på vej ud af døren - kurs Skagen.
Min veninde og hendes mand har købt sommerhus 17 km fra Skagen. Glæder mig til en weekend med lækker mad og masser af snak og grin.
Vejret ku`bare godt ha`været lidt bedre.
torsdag den 9. juli 2009
Håndværkere
Jeg får stadigvæk ikke strikket ret meget, og nu kan jeg jo ikke give skylden på varmen mere:-)
Men - de sidste 14 dage har jeg haft malere i huset.
Alle vores vinduer og døre skal males udvendigt og indvendigt. Trappen til første sal skal males, de fem kviste skal males, trægavlen skal males og hele huset skal males udvendigt.
Så mine dage går med at flytte rundt på tingene, så de kan komme til at male. Når de så er gået hjem, skal der støvsuges og vaskes gulv, for du store verden, hvor kan de altså svine - hver dag!
De har sikkert en plan - malerne, men jeg kan ikke gennemskue den:-)
I stedet for at gøre en ting færdig ad gangen, som jeg ville ha`gjort, så skal alle dørene tages af på en gang og også alle vinduerne, og samtidig bliver der også malet lidt på trappen og kvistene.
I morgen skulle de efterhånden være færdig med at male indendørs, og jeg glæder mig til at få mine ting på plads igen, så jeg kan sætte mig og måske få strikket lidt, imens jeg nyder mine nymalede vinduer og døre:-)

Køkkenhaven
Det er ikke så tit jeg blogger om køkkenhaven, for det er Michaels domæne:-)
De fleste grønsager dyrker vi i zinkbaljer af hensyn til sneglene, men efter intensiv snegleudryddelse de sidste par år, hvor alle midler er taget i brug, ser det faktisk ud til, at vi næsten er sluppet af med dem.
Derfor har vi i år vovet at sætte kartofler - lidt sent - men så får vi bare nye kartofler til august:-) Michael har også bygget dette flotte pilestativ til bønner, og det ser heller ikke ud til, at sneglene har fundet dem :-)
I drivhuset var de to første skoleagurker klar her til morgen. Selv om vi kun har to planter, forudser jeg, at vi om kort tid vælter os i agurker, så selv om jeg fryser ned og sylter, må vi også forære væk til naboerne. Et skønt luksusproblem.-)
onsdag den 8. juli 2009
Award - igen :-)
Jeg er endnu en gang blevet begavet med denne award - fra Hanne.
Tusind tak for det!
Jeg giver den straks tilbage til hende igen, og så giver jeg den til alle, der gider læse med på min blog. Jeg er stadigvæk så glad for, at jeg i sin tid begyndte at blogge. Det har resulteret i rigtig mange nye bekendtskaber både IRL og i cyberspace. Jeg følger omkring 80 blogge fast, og havde jeg mere tid blev det endnu flere, for det er simpelthen så interessant og givende at få indblik i andre menneskers tanker og liv.
Så værsgo! Tag awarden! For alle I derude gør mig klogere, giver mig inspiration til nye kreativiteter, får mig til at tænke over tingene eller får mig til at le.
søndag den 5. juli 2009
Dagens loppefund
Den lidt behageligere temperatur i dag gjorde, at jeg tilbragte formiddagen med at støve rundt efter gode loppefund på bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard.
Min datters veninde, der er læge har fortalt, at de nyeste undersøgelser viser, at parabener er langt, langt farligere end først antaget. I den forbindelse er børneværelser de rene giftfælder med alt det plasticlegetøj, og i det hele taget er børn meget udsatte for parabener.
Institutionen mine børnebørn går i har udskiftet alle plastickrus, plastictallerkener osv. med noget i andre materialer, så jeg tror på, at det er alvorligt.
Jeg spiser ost hver dag, og den opbevarer jeg i en osteklokke af blød plast fra Tupperware. Ud med den!
Derfor var jeg i dag målbevidst på udkig efter en gammeldags osteklokke i glas. Jeg fandt en vældig fin én, og må sige, at den er noget kønnere end den i plastic. Den er selvfølgelig også mere skrøbelig, men så hamstrer jeg bare et par stykker. Der var masser af pæne opbevaringsglasbeholdere at få.
Jeg manglede også en pæn glaskande til isvand, saftevand eller mælk. Her fandt jeg denne kønne, grønne Holmegård glaskande og ovenikøbet to glasskåle, der passer til - måske til jordbær eller frugtgrød:-)
Èn af de små fint broderede selskabstasker jeg samler på.
Og endelig - dagens absolut allerbedste fund!
To glasskåle med blå franske liljer, som jeg fik pruttet ned til en latterlig lav pris:-)

Jeg forundres...
.....hvert eneste år over, at sådan et lillebitte valmuefrø i løbet af nogle få måneder kan vokse sig til kæmpestore valmuer. Nu er de endelig sprunget ud, og de er bare så smukke. De får lov at selvså sig overalt i min have, så de kommer op de mest overraskende steder:-)
Det samme gælder for stokroserne, men det tager to år før de blomstrer. Nogle år har jeg lyserøde, pink og mørkerøde stokroser. I år ser der kun ud til at være mørkerøde, så godt jeg har gemt nogle frø :-)

lørdag den 4. juli 2009
Mad på granitsten
Det blev en udmærket middag eftersom det er første gang vi prøver granitbagestenen til Weber-grillen.
Dejen til brødene var en ganske almindelig dej lavet af vand, gær, hvedemel og salt. Efter at have hævet blev dejen rullet tyndt ud til tre runde brød. Det ene kom der ikke noget på. Det andet kom der spidskommen og olie på og det tredje timian og olie. Og så blev de smidt direkte over på bagestenen.
De grillede grønsager blev meget fine, men brødet og kødet var lidt lang tid om at blive færdigt. Det var ligesom stenen ikke var helt varm nok, så næste gang skal der mere knald på grillen:-)
Det smagte nu godt alligevel og et glas Divina Contessa - en rosevin hjembragt fra Italien forhøjede nydelsen:-)

Nyt tilbehør
Michael ønskede sig en pizza-bagesten til Weber-grillen i fødselsdagsgave, så det fik han selvfølgelig. Vi har tidligere haft en bagesten til ovnen, men den fungerede ikke optimalt og til sidst knækkede den.
Denne her skulle efter sigende være god - lavet af bornholmsk granit.
I aften skal den stå sin prøve. Den kan selvfølgelig bruges til meget andet end pizza, så nu er der sat dej til hævning. Det skal blive til Naan-brød.
Derudover har vi tænkt at grille forskellige grønsager og endelig et stykke kulmulefilet til mig og en nakkekotelet til Michael.
Sådan en bagesten bliver vel forrygende varm, så det må kunne lade sig gøre at grillstege et stykke kød eller fisk ligesom på en slip-let-pande.
Det skal i hvert fald komme an på en prøve.
fredag den 3. juli 2009
Award
Da jeg i går surfede rundt i Blogland, opdagede jeg, at Helle har givet mig en award.
Det blev jeg meget glad for. Det er dejligt, når nogen påskønner det man skriver :-)
Awarden skal gives tilbage til giveren og 11 andre.
Min strikkegruppe ser ud til alle at have modtaget en lignende award, så jeg vil forsøge at fordele den lidt rundt omkring ¨- ikke kun i håndarbejdskredse og ikke kun i Danmark:-)
Marianne - der gav mig min første award - nu kan jeg så gøre gengæld :-)
Mandagspigen Anne - fordi hun er en pokkers god blogger.
Hverken fugl eller fisk-Anne - jeg nyder at læse hendes blog.
Annes almanak - Anne fra Norge
AnetteudiHolland - spændende at læse om livet i Holland
Klidmoster - en rigtig god madblog
Moccapigen Anita - hun får mig (ofte)til at le.
Genkomst -Jeanette Mariae skriver sødmefyldt og poetisk.
Ålerusen - Julia er beundringsværdig fordi hun er småbørnsmor, utrolig kreativ og en god blogger.
Strikkefeber - Laila er superstrikker og bor i Schweiz.
Smilerynker - én af de sødeste og mest romantiske blogge jeg læser