Augusthaven byder på et væld af farvestrålende stauder : floks i alle farver, hvid fredløs, margueritter, stokroser og storkenæb. Høstanemonerne er på vej og roserne gør klar til anden omgang blomster.
Det er rigtig dejligt at sidde derude i haven i dag på sådan en skøn augustsommerdag, men ellers er det en uge med eftertænksomhed og lidt vemod.
I mandags kørte jeg Alexander til toget. Han skulle til Skive, hvor han skal tilbringe sin 4 mdr.s militærtid - måske mere, hvis han vælger at blive. Det tøj han ikke tog med er pakket ned. Det samme er alle hans ting, for han flytter ikke hjem igen. Hans værelse skal renoveres og laves om til kombineret arbejdsværelse og gæsteværelse.
Fra nu af kommer han kun på besøg.
Efter 33 år med børn er jeg nu en mor med voksne børn, der er flyttet hjemmefra.
Det føles meget underligt.
Ja, det er en mærkelig fornemmelse når ungerne flyver fra reden.
SvarSletNu er det ved at være mange år siden min datter rejste hjemmefra, men jeg husker følelserne som vekslende mellem savn, tomhed, frihed, bekymring, glæde. Jeg tror jeg var hele følelsesregistret igennem.
Hvor har du smukke blomster i haven.
Åh, Irene... De må altså også være meget vedmodigt. Et er, at det første barn flytter hjemmefra, men når det er det sidste, må det virkelig være en speciel følelse.
SvarSletHer har vi som bekendt fået Anton og som tingene ser ud til lige nu, skal han bo her til han bliver 18 år og da vil jeg være 66. Mon jeg ikke til den tid, vil nyde ikke at have 'børn' i huset?
Heldivis har du børnebørn og dem glæder meg mig altså også til at få her.
Kærlig hilsen fra engen ;-)
puha Irene....det er da ikke sådan bare lige at vænne sig til at ens børn nu alle er fløjet fra reden!
SvarSlet...men det skal nok gå og så får du jo tilvænningstiden til at gå med at gøre et arbejdsværelse klar....!
Annette- Ja det er lige netop så mange modsatrettede følelser man har omkring det.
SvarSletJeanette Mariae- Ja heldigvis har jeg børnebørn:-) Hvordan bliver jeg for øvrigt læser på din blog?
Malle-Nej det er lidt svært når det er den yngste og sidste:-)
Ja tiden går, men det er jo det vi opdrager dem til at være selvstændige så glæd dig i stedet til skønne besøg fra ham.
SvarSletJeg kan godt forstå at det må føles underligt..... Som en æra, der er afsluttet. Men - jeg er sikker på at han ofte kommer på besøg - så hyggeligt og dejligt det er hjemme hos jer.
SvarSletHavde huset for mig selv i eftermiddag - bare ½ time! Jeg er i perioden hvor sådan en ½ time er luksus........
jeg er selv endnu i den fase at jeg glæder mig til den tid kommer, men ved dog ligeså godt at når tiden kommer så bliver det slet ikke kun glædeligt, i hvert fald ikke den förste tid. men du skal nok vænne dig til det og komme til at nyde det. dejlig have du har.
SvarSletkh.fra Island
Frida
Jeg har ikke selv prövet det endnu, mine er 12 og 14, men jeg gläder mig ikke. Der er mange ting som sikkert ska omvurderes og tänkes igennem. Men et arbejdsvärelse er slet ikke at kimse ad, en lille tröst i hvert fald!
SvarSletUh jeg blev rørt, Irene - jeg kan godt forstå, det lige er noget, der skal tænkes over! Jeg har jo stadig min yngste, meeen han trækker i tøjret ;-)
SvarSletEn ny epoke venter heldigvis med en masse spændende oplevelser og måske endda flere børnebørn :-)
Det må helt sikkert være mærkeligt.
SvarSletJeg har stadig den tid til gode, men det kommer jo nok ikke til at være så længe endnu inden den første forsvinder.
Så må jeg søge gode råd hos dig :-)
Kære Irene,
SvarSletJeg tror, at du kan tilmelde dig via din eget betjeningspanel...
Kærlig hilsen fra engen ;-)
Jeg ser ind på din dejlige blog af og til :-)
SvarSletKender godt den følelse du har nu ...jeg havde hjemmeboende børn i 37 år, fordi de to sidste var efternøglere.
Inden flytningen troede jeg, at jeg glædede mig til endelig at få ro og mere tid til mig selv! Men sådan gik det ikke - det føles underligt og vemodigt, og det vil det gøre alt for længe :-)
Men pøj pøj med "dit nye" liv, for vi ved jo, at vi sagtens kan udfylde det, bare på en anden måde.