onsdag den 30. december 2009

Det bedste fra 2009

Her ved slutningen af 2009 er det på tide at gøre status over årets strikkeprojekter. Sidste år lavede jeg en liste over alt, hvad jeg havde strikket i årets løb. I år gør jeg det lidt anderledes. Jeg har kigget alle strikbilleder igennem og valgt det, som jeg selv synes er mest vellykket.
Jeg har deltaget i strik 12 projekter fra dit garnlager. Det har nu ikke formindsket mit garnlager noget videre - jeg har købt tilsvarende (eller mere) garn, så mit lager nu er større end nogensinde, men jeg skal nok få det brugt - ellers sælger jeg bare noget af det:-)
De foreløbige planer for, hvad jeg vil strikke i 2010 venter jeg lidt med til vi er kommet ind i det nye år.

Viften - er det suverænt bedste jeg har strikket i år. Design, pasform, garn og farve er i topklasse, og jeg har gået virkelig meget med den. Det er min allerbedste cardigan! Derfor overvejer jeg også at strikke mindst én mere i 2010 i en anden farve.

Amaya er én af mine yndlingscardigans. Den er fin hele året, fordi hulmønstret gør at den ikke bliver for varm. Jeg elsker den blå farve - det er en trøje, jeg vil slide op.

Cirkelvesten er sjov og hurtig at strikke. Den blev julegave til tre små piger i alderen 3-6 år. De er alle tre helt vilde med den. Jeg synes faktisk også, at den er rigtig fed og har overvejet, om man ikke kunne konvertere den om til voksenstørrelse.

Den lille babycardigan strikket i Noro Silk Garden blev bare så nuttet:-)

Jeg har strikket en del sokker til mig selv i 2009. De mest vellykkede er nok disse strikket i Koigu-garn. De ser ud som nye - selv om de er brugt og vasket igen og igen. Så det er nok den type sokkegarn jeg vil gå efter fremover.

Branching out - mit yndlingstørklæde, som jeg har gået virkelig meget med - både ude og inde.
Hvis jeg ikke får tid til at blogge i morgen, så vil jeg lige ønske alle de, der læser med her:
ET RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR!

14 kommentarer:

  1. Du har laget så mye fiont i år.....:))
    Jeg vil ønske deg et riktig godt nyttår**¨¨''^~~**.

    SvarSlet
  2. Uha da, du har lavet mange vidunderlige ting i år :-) Jeg kan godt forstå, du fremhæver viften, den er helt fantastisk, men nu er vi jo også meget enige om farven ;-)Dog vil jeg sige, at hvad har du egentlig lavet som IKKE er blevet vellykket :-)
    Jeg ønsker dig og din familie rigtig godt nytår og glæder mig SÅ meget til vi ses den 10. januar :-)Jeg skal nok lige tage en prøve Kabuto med :-)

    PS: Vidste heller ikke, at Kabuto er Noro garn, før jeg så det her:
    http://www.garngalleriet.dk/noro.html. Der koster det iøvrigt "kun" 169 kr pr 100 g, så jeg må vist lige få rettet i mit indlæg

    SvarSlet
  3. Du har lavet mange flotte ting i året som går på hæld. Jeg syntes også din vifte er utrolig flot. Godt nytår, glæder mig til at læse med i 2010.

    SvarSlet
  4. Hej Irene, Bare så flot alt det du har lavet her i 2009, glæder mig til at se alt det nye du får lavet. Rigtig godt Nytår til dig og din familie !

    SvarSlet
  5. Også godt nytår til dig :-)
    Det er nogen ualmindelige fine ting du har strikket.
    viften du har strikket er bare så fin så fin :-)

    SvarSlet
  6. Det er bare nogle fine ting du har fået lavet. Jeg glæder mig til fortsat at følge din produktion i det nye år. Rigtig godt nytår!

    SvarSlet
  7. Jeg kan bestemt godt forstå du fremhæver viften - det er suverænt den "fedeste " strik bluse Isager har lavet i lange tider.
    Også rigtig godt nytår herfra
    Nynne

    SvarSlet
  8. Jeg synes også, det er nogle lækre ting, du har fået fra hånden i år. Jeg er også vild med Viften, og farven passer rigtig godt til dig.

    Har du forresten ikke strikket Baby February sweater engang?
    Jeg skal starte på den i weekenden, og har nemlig lige et par spørgsmål. ;-)

    Under alle omstændigheder, så vil jeg ønske dig og dine et godt og lykkebringende nytår.

    SvarSlet
  9. Tak skal I have allesammen!
    Nette: Jo - jeg har strikket den flere gange.Du kan bare spørge her:irene@aagaard.me.uk

    SvarSlet
  10. Det er så dejligt at se en del af alle dine ting, hvordan når du alting?
    Men godt nytår til dig og dem omkring dig!

    SvarSlet
  11. Du har jo lavet så mange skønne ting i løbet af året. Det må have været svært at udvælge...

    Godt nytår tl dig:-)

    SvarSlet
  12. Super fine ting du har lavet i løbet af året.
    Bortset fra viften, som er fantastisk, må det være svært at vælge ud hvad der er det bedste, når man tænker på alle de fine ting du får fra hånden.

    SvarSlet
  13. Hej Irene.
    Jeg ledte efter en opskrift på hvid chokolade panna cotta, og op kom din opskrift - superskøn - lavede den til gæster sidste lørdag. Så er jeg altså nødt til også lige at kommentere dit strik: sikke en masse skønne ting. Den lille cirkelvest er bare lige i øjet - kan man få et tip til hvor jeg skal finde opskriften - eller kan jeg købe en kopi hos dig? Tak for en inspirende blog(-:
    Mange hilsener,
    Anne

    SvarSlet
  14. Hej Anne
    Tusind tak for rosen!
    Du kan finde cirkelvesten her:http://www.grocompany.dk/AW09-Pattern.asp
    God fornøjelse med strikningen!
    Med venlig hilsen Irene

    SvarSlet