lørdag den 5. februar 2011
Nu går det lidt for stærkt....
Siden jul har der været nogle mere eller mindre halvhjertede blogindlæg herfra.
Mellem jul og nytår stak canceren nemlig endnu engang sit grimme fjæs frem.
Jeg opdagede en knude på halsen.
Forrige uge var jeg så igennem alle de sædvanlige ubehagelige undersøgelser : biopsi, blodprøver, ny biopsi, blodprøver, CT-skanning, MR-skanning,blodprøver, ny CT-skanning og PET-skanning, så jeg er såmænd blevet undersøgt fra isse til hæl:-)
Torsdag (i forgårs) skulle Michael og jeg så have resultatet og en
behandlingsplan. Og resultatet var desværre noget værre end forventet.
Ikke nok med at der er en ondartet svulst i munden, på halsen og i den ene
balle(af alle steder - hvorfor så lige dér:-) Canceren er desværre også
gået i knoglerne og i ryggen.
Derfor vil man ikke operere mig - det kan ikke betale sig, som de siger.
Kynisk kan man mene - men sådan er det.
Det man tilbyder er kemoterapi, der måske kan give lidt mere tid.
Selv om jeg har vidst, siden jeg for 10 år siden fik konstateret
brystkræft, at det var den vej, det ville gå, så kommer det alligevel
meget overaskende og som et chok, at nu er der lige pludselig ikke ret
meget tid.
Det er ikke rigtig noget, man kan forberede sig på.
Lige pludselig sker alting lidt for hurtigt.
Der er forfærdelig mange tanker, der myldrer rundt i hovedet, og
følelserne skifter konstant med lynets hast.
Jeg reagerer først og fremmest med vrede - har lyst til at sparke og slå
på nogen eller noget. Jeg synes det er uretfærdigt - at alle de slemme
strålebehandlinger, og alt det andet jeg var igennem sidste år(og også før
det) slet ikke har hjulpet. Jeg er også uendelig ked af det og har grædt
og grædt - utroligt at man kan rumme så mange tårer. Heldigvis smed min
psykolog alle andre patienter på venteliste, så jeg kunne komme til akut i
går, hvor jeg så græd endnu mere og brugte næsten alle hendes Kleenex :-)
Det sværeste har været at fortælle det til børnene.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have kemoterapi, men når det er det
eneste tilbud, tager jeg selvfølgelig imod det. Det er imidlertid med
noget blandede følelser, for jeg er simpelthen hunderæd for det. Det er
jeg, fordi jeg så min far dø under frygtelige lidelser, da han var midt i
en kemokur(han havde leukæmi), og det står stadig som et skrækscenarium
for mig at ende på samme måde. Og så kan jeg næsten ikke bære at tænke på,
at jeg måske mister mit hår(ja- det er sgu besynderlige ting, der fylder i
hovedet), og man kan mene, at det er en mindre ting. Men - jeg har altid, altid haft langt hår - jeg kan slet ikke forestille mig mig selv uden.
Ellers har jeg ikke i sinde at foretage store og drastiske ændringer. Jeg
elsker jo mit liv som det er nu. Jeg vil måske se mine børn og børnebørn
lidt oftere, og jeg vil prøve at få noget mere fysisk aktivitet ind i
hverdagen. Jeg måtte jo desværre melde fra fitness-kurset pga alt det her,
men det må være muligt at finde noget, der ligesom vandgymnastik ikke er
alt for belastende for ryg og ben.
Jeg har heller ikke tænkt mig, at der skal ske de store forandringer her på bloggen. Der vil nok komme lidt sygdomsrelaterede indlæg og også lidt klynk i ny og næ, for godt nok er jeg sej - men ikke hele tiden, så I må bære lidt over og bare vælge de kedelige indlæg fra.
Her vil stadig være masser af strik og hvad der ellers optager mig - forhåbentlig også stadig noget humor:-)
Det er lidt flovt, men nu skriver jeg det alligevel.
En af de første tanker, der røg igennem mit hoved, da jeg havde sundet mig lidt var: " F... osse - hvis ikke jeg når at fejre min 60 års fødselsdag(om 2 år), så vil jeg snart holde en fest". Man er vel ikke for ingenting gammel partypige, der elsker at fyre den af:-)
Så Michael og jeg har allerede aftalt, at vi holder en fest til sommer i vores nyrenoverede have:-)
Som slutning på dette triste indlæg vil jeg derfor gerne have lov til at citere kloge Liselotte - jeg kunne ikke selv formulere det bedre: " Man skal huske at leve livet, mens man har det."
Sikke et helt vidunderligt billede, Irene :-) Jeg glemte at skrive i min mail: Du må også gerne slå og sparke, hvis du har behov :-)
SvarSletHvor er jeg ked af det, frustreret og vred på dine vegne Irene. Du er så sej. SÅ SEJ!
SvarSletJeg har selvfølgelig tænkt meget på dig, og må indrømme lidt bekymret på det sidste. Intuitionen, du ved.
Husk, at der er sket meget på området for kemoterapi siden din far gik det igennem. Og skynd dig så hen og få lavet en paryk i det samme smukke hår, som dit eget, så du har valget, hvis dit smukke hår vælger at holde en pause en tid.
Du har mine tanker............
Åh kæreste Irene, det var en trist besked du bloggede der. Jeg håber det bedste for dig. Følge dine indlæg, både de triste og de strikkerelaterede vil jeg gøre.
SvarSletJa, man skal huske at leve livet, det tror jeg nu også du har gjort tidligere, men fokus på det fremover vil du/I helt givet have. Knus og kram sendes her fra mig over til dig :)
Det er et skønt billede af dig og lille Svend.
SvarSletJeg kan ikke skrive så meget mere til dig lige nu, end det jeg allerede har skrevet i mailen.
Nej hvor jeg dog føler med dig , det er bare så uretfærdigt , den satans cancer er så modbydelig :-) Havde den selv på besøg sidste år (min Far) .
SvarSletSelvfølgelig skal du have lov til at være vred , ked af det , slå og sparke .
Men jeg syntes nu du er SEJ .
Åh.. hvor gør det mig ondt at læse, Irene.
SvarSletSelvfølgelig har du al mulig ret til at råbe, skrive , sparke og græde.
1000 tanker til dig og din familie.
Kære kære Irene. Tårene løber ned ad mine kinder, og mit hjerte er så berørt af din historie. Jeg kan ikke finde ord der giver mening, de syntes så tomme. Jeg håber at du kan finde en trøst i at blogge om hvad du tænker, og også brokke og ynke. Jeg lover at jeg vil læse alle dine indlæg, især dem hvor du brokker og ynker. Du er i mine tanker og i mine bønner.
SvarSletPisos :(
SvarSletKæreste Irene, det gør mig så ondt at læse, men jeg beundrer din ærlighed og dit mod til at fortælle om dine følelser og din sygdom.
SvarSletJeg sender mange varme tanker til dig og håber, du får al den støtte og hjælp, der kan opdrives - blandt andet hos din psykolog. Klem!
Ord er simpelthen for fattige, Irene. Jeg er så ked af det på dine vegne og jeg forstår sagtens, at alle følelser er på spil lige nu.
SvarSletJeg håber sådan for dig, at du finder fred med det og så vil jeg følge alle dine indlæg med glæde, eftertænksomhed og fornøjelse, akkurat som jeg hidtil har gjort det. Intet er for småt eller stort :-)
Livet skal leves, mens vi har det. Det er du verdensmester i at gøre. Det har du allerede vist os, men ingen menneske er en ø. Vi har alle brug for omsorg, kærlighed og plads til at være angste og kede.
Jeg sender de varmeste tanker.
Kære Irene
SvarSletHvor er jeg ked af det på dine vegne og forfærdelig trist over at komme herind og læse dit blogindlæg i dag. Det er så uretfærdigt. Cancer er en af de modbydeligste sygdomme der findes!
Mange tanker og knus til dig fra mig.
Åh, Irene - det gør mig utroligt ked af det at læse. Jeg har jo ligesom lært dig at kende hos Fandango, men ikke mindst her på bloggen. Det var jo dig og Tine, som fik mig til at indse at jeg da også måtte blogge og jeg nydre det utrroligt meget.
SvarSletDine indlæg har jeg altid nydt, med sin blanding at strikke-historier og indblik i livet. Jeg vil følge hvert eneste indlæg fra dig og selvfølgelig må man pive. det er trist at skulle forlade livet. Ja det skal vi alle, men det er selvfølgelig hårdt at det er så snart for dig. Sender mange tanker til dig.
Jeg er helt enig med de andre, det er et fantastisk billede af dig og Svend - fotografen har ligesom fanget din sjæl og glæde ved Svend.
Kære Irene - det gør mig så ondt.
SvarSletJeg vil følge dig og bede for dig.
kære Irene, hvor er du god til at skrive og beskrive dine fölelser. mon ikke netop sådan nogle skriverier kan hjælpe med at få fokus i svære stunder. jeg sender alle mine bedste önsker og varmeste tanker til dig og dine familie.
SvarSletkh.fra Island
Frida
ps. dejligt billede af dig og Svend
Åhh Irene......suk ! Du SKAL skrive...SKAL nyde livet....SKAL gøre hver dag god for dig selv ! Og VI alle her på bloggen er HER !!
SvarSletSender dig stort knus og tanker.
Uhhh nej!! Men jeg hænger på og vil stadig nyde at følge din blog. Høre alle de sjove og finurlige indlæg - og se dit flotte strik. Og så vil jeg bare ønske for dig at du får rigtig mange gode dage, også i Italien.
SvarSletKære Irene.
SvarSletSom Liselotte så rigtigt skrev: "ord er simpelthen for fattige"!
Jeg tænker på dig og dine...
KH
Karina
♥
SvarSletHvor er det bare surt. Jeg kan godt forstå, at du føler at det er så uretfærdigt. Det er det også. Tak fordi du er så ærlig. Tænker på dig.
SvarSletKære Irene,
SvarSletSkønt billede på bloggen. I ser så dejlige ud begge to.
Jeg har sendt dig et par ord pr. mail, så her vil jeg nøjes med at sige, at jeg tænker på dig og dine, og glæder mig til vi ses på lørdag.
Mange tanker
Gitte
Ja som Lene skriver så er det et pragtfuld billed du har fundet til dit indlæg.
SvarSletMine ord til dig har sendt i en mail.
Åh, Irene. Hvor gør det mig bare ondt for dig - ord dækker bare ikke lige nu!Hold endelig fast på indstillingen om at nyde livet her og nu - jeg vil heppe på dig hele vejen! Mange kærlige tanker Lykke
SvarSletTak for din modighed, at du deler. Og jeg kommer altså på besøg på din blog selvom, der indimellem vil være klynk. Det har du al mulig ret til. Føler med dig - du er sej, og vilje og tro har før flyttet tilsyneladende foruddefinerede grænser. Tro på det og kæmp det bedste du har lært!
SvarSletØnsker dig og dine det allerbedste!
Åh Irene, hvor er jeg ked af det på dine og din families vegne. Jeg sidder her med tårer i øjnene og har bare lyst til at give dig et knus.....måske kan du mærke det selv om det er ganske virtuelt.
SvarSletKnus fra Karen
Kære Irene.
SvarSletHvor er jeg ked af det på dine og din families vegne.
De varmes tanker til dig og dine.
Betina.
Livet er uretfærdigt, nogle gange, og jeg beundrer rigtig meget din store mod, åbenhed og tilgang til sygdommen.
SvarSletJeg vil sende dig de varmeste tanker, især til de dage, hvor du ikke lige føler dig så sej.
Fanden tage den sygdom, og band lige så meget du kan, kan slet ikke sætte ord på hvad jeg føler lige nu med tårerne rendende ned af kinderne.
SvarSletFøler med dig, tænker på dig, håber det bedste for dig, mange mange knus herfra til dig.
Nyder billedet af dig og lille Svend.
SvarSletMange tanker går til dig og dine -
Vi ses på lørdag
Nynne
Åh Irene, hvor gør det mig ked af det.Jeg kan ikke sige ret meget mere. Men det er dejligt at du har kræfter og lyst til at dele det med os andre.
SvarSletDet er et skønt billed.
Kan godt forstår, at du har det svært. Min mor var det sammen igennem, så jeg kender til det.
åh den fandens sygdom, skriv du bare alt det du har lyst til, jeg springer ikke noget over. Kæmp med alt hvad du har ♥
SvarSletSkønt billede af dig og lillemanden.
SvarSletMange varme tanker og knus herfra.
Kh. Dianna
Slå, spark og tud alt det du vil, dette har du bare ikke fortjent. Flot billede af dig og svend.
SvarSletJeg er vild med det billede!
SvarSletJeg sender dig mange tanker og har sendt dig en mail!
Kære Irene.
SvarSletJeg tror på et liv FØR døden, og det kan jeg fornemme, at du også gør. Vi ved jo ikke, hvornår og hvordan vi skal herfra, men du har fået et vink om din deadline. Alligevel er det livet, du fokuserer på, og det er der grund til at beundre dig for. Du kan og vil stadig være noget for dine kære, stadig opleve og feste og strikke og skrive om livet og det, det fører med sig. Du har grund til at være vred og sorgfuld, men du har også mange glæder. Det er så dit liv lige nu. Held og lykke med det hele. Jeg håber, du kan lune dig ved vores medfølelse, for den er ægte. Mange varme tanker fra mig ♡
Kære Irene.
SvarSletJeg er dybt berørt af dit indlæg, sidder med tårer i øjnene, hvor er det bare uretfærdigt. Selvfølgelig må du bande, græde og slå, det ville alle gøre. Den sygdom er bare så modbydelig og ord så fattige, men uanset om dine fremtidige indlæg er om strik eller livets genvordigheder, så læser jeg med.
Mine tanker går til dig og din familie.
Skønt billede du har valgt at sætte på her ;o)
Kære Irene - alt det bedste herfra! <3
SvarSletHej Irene,
SvarSletDu skal vide, at du giver din familiet en uvurderlige gave i form af din ærlighed og åbenhed - at turde sige farvel til hinanden betyder uendeligt meget for dem, der skal blive tilbage!
Mange tanker,
Julie
Hej Irene,
SvarSletDu skal vide, at du giver din familiet en uvurderlige gave i form af din ærlighed og åbenhed - at turde sige farvel til hinanden betyder uendeligt meget for dem, der skal blive tilbage!
Mange tanker,
Julie
Øv for en sørgelig besked.
SvarSletJeg er helt mundlam.
Held og lykke med kampen, som nu desværre skal til at fortsætte.
Mvh. Mette
Mange tanker til dig og din familie.
SvarSletJette / Villa Ko
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg føler med dig,og sender varme tanker.
SvarSletBrug endelig din blog, til både det negative og det positive, erfaringen viser, at det ofte hjælper at få sat ord på. "hvad hjertet er fuldt af løber pennen over med". Pøj, pøj og nyd hvert sekund.
Det gør mig ondt. Varme tanker herfra.
SvarSletPositive og kærlige tanker herfra.
SvarSletKnus
Kære Irene
SvarSletDet gør mig frygeligt ondt at læse.
Du skal vide, at du er i mine tanker og bønner.
Og så synes jeg det er en super idé med festen til sommer. Du har jo altid ret til at holde én til, når du bliver 60 :-)
Åh nej, hvor gør det mig ondt, Irene. Det er så uretfærdigt, så frygtelig uretfærdigt.
SvarSletJeg beundrer dig for dit mod og din ærlighed, hvor er du sej.
Sikken et vidunderligt billede du viser os.
De varmeste tanker til dig.
Kære Irene.
SvarSletHvilken stor sorg du og dine kære rammes af.
Det gør mig så uendelig ondt for Jer alle.
Pas på dig selv.
Mange tanker til dig og dine
Mange varme tanker til dig, Irene.
SvarSletKære Irene...
SvarSletDet gør mig usigeligt ondt at læse dit indlæg. Jeg håber det bedste for dig, og uanset hvordan prognosen er, tror jeg på, at du med din livsvilje og positivitet kommer langt og får en masse godt ud af livet.
Lad du bare følelserne komme ud; jeg ved af erfaring at det hjælper at sætte ord på og rase ud når der er behov for det. Vi andre skal nok hænge på...
Dejligt billede af dig og den lille purk; hvor ser I begge dejlige ud...
De kærligste tanker herfra...
Britta
Kære Irene !
SvarSletJeg læste dette i formiddags, og har hele dagen gået og tænkt på hvad jeg dog skulle skrive til dig, og jeg ved det stadig ikke ... jeg er så ked af det på dine vegne !!
Mange tanker fra Jytte
Dette var et sjokk å lese, men jeg tror du er et positivt menneske, og er man positiv kan alt godt skje.
SvarSletMin onkel var en gang gift med en herlig kvinne, som fikk kreft, spredning i hele kroppen, tilogmed i hodet. Hun fikk beskjed om at hun hadde 3 mnd igjen å leve, og gav bort det hun var mest glad i til mennesker hun elsket.
Hun dro til Danmark, til en healer, etpar ganger. Og jeg håper du blir positiv av å høre at hun lever den dag i dag, 20 år senere. Hun jobber som sykepleier, og er fostermor til sitt barnebarn. Og hun var gitt opp av alle leger.
Jeg ville bare fortelle dette for å gi deg håp.
Lykke til, og vi er alle der ute for å støtte deg.
En kjærlig hilsen fra Norge.
De varmeste tanker herfra.
SvarSletÅhhhh, for katten. Jeg kender dig kun her fra cyberspace, men holder meget af din blog og det menneske jeg kan fornemme bag. Og dit indlæg berører mig dybt - det er så trist og hårdt at stå i din situation - og dog skinner noget smukt igennem desperationen. Jeg ønsker dig og dine kære masser af glæde og lykkelige øjeblikke.
SvarSletKære søde Irene.
SvarSletDet var en forfærdelig besked.Hvor er det synd og uudholdeligt for dig og din familie.Jeg tænker på dig,
Kære søde Irene.
SvarSletDet var en forfærdelig besked.Hvor er det synd og uudholdeligt for dig og din familie.Jeg tænker på dig,
Det er jeg frygtelig ked af at læse, alle ord bliver simpelthen så fattige.
SvarSletDe varmeste hilsner fra mig Efi
Det har været en frygtelig besked at modtage. Respekt for din åbenhed og ærlighed. Slå, spark og tæv løs, det hjælper engang imellem. Jeg ønsker kun det bedste for dig og din familie. Mange varme hilsner fra mig.
SvarSletSøde Irene, jeg ville ønske jeg havde ordene til trøst og lindring. Jeg sender dig et varmt knus og en masse tanker fra Ærø
SvarSletJeg kan ikke finde ord til dit indlæg - sidder med tårer i øjnene og føler så meget med dig og din familie. Jeg håber alt det bedste for dig og krydser fingre for at miraklernes tid ikke er forbi.
SvarSletKære Irene,
SvarSletstore varme knus til dig fra mig
Lona
Det er gribende at læse om dine tanker og følelser og så forståeligt.
SvarSletDu må gå meget igennem og holder det da aldrig op. Men alligevel er der gnist bag. At holde en fest for dine nærmeste er en meget smuk tanke og jeg håber at du får det gjort.
De varmeste tanker fra Bodil
Det gør mig ondt Irene.
SvarSletKan ikke lige finde ord,
de virker så fattige lige nu.
Knus Yt.
De varmeste tanker og håb sender jeg til dig.
SvarSletAlt er sagt i de forrige indlæg, men også jeg har fulgt din blog med glæde. Jeg sender de varmeste tanker og medfølelse. Håber, i får en rigtig god fest til sommer. KH Lisbeth
SvarSletJeg mangler ord..
SvarSletMen jeg lytter gerne.
Og sender gode tanker.
Jeg er dybt berørt og sender dig de varmeste tanker.
SvarSletI er et smukt par - dig og lille Svend. Også fra mig får du de bedste tanker.
SvarSletIrene, jeg har ingen ord til trøst og lindring og jeg er simpelthen så ked af det, jeg læser. Det eneste jeg kan, er, at sende Jer mine dybfølte tanker, så dét gør jeg. Meget.
SvarSletDit indlæg har ramt mig dybt.
SvarSletDet har været en hård tid for dig og en hård tid vil følge.
Jeg håber det bedste for dig, og jeg håber du fortsat har energi og lyst til at blogge og dele din hverdag med os.
Du har en dejlig og positiv blog som jeg altid glæder mig til at klikke ind på og læse.
Hvor er jeg ked af det på dine vegne, kan godt forstå du har lyst til at sparke og slå i din situation.
SvarSletJeg sender de varmeste tanker.
Kære Irene selv jeg ikke kender dig andre steder fra end denne blogverden - så berører dit blogindlæg så vandet løber ned i computeren. Et skønt billede, og en alt for kort fremtid..
SvarSletKæreste Irene. Det gør mig så ondt på dine vegne. Det er bare SÅ uretfærdigt, og intet kan måle sig med den smerte, som du føler lige nu.
SvarSletOg så må jeg beundre dig for dit fine indlæg, tak fordi du deler. Du må gerne slå, sparke, råbe og brokke dig alt det, du har brug for. Knus til dig.
For fanden Irene, livet er simpelthen så skide uretfærdigt, jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg mistede min mor til den lortesygdom for 14 år siden, og troede i efteråret, at jeg også skulle miste min dejlige stedmor, som min far har været sammen med i 12 år. Men ved du hvad, kemoen virkede helt fantastisk godt, så selvfølgelig gør den også det for dig, det er jeg helt sikker på :) Knus og 1000 tanker fra Trine
SvarSletPS. Skønt skønt billede, og ja, hold da et brag af en fest, dem kan man aldrig få for mange af :)
Jeg er meget ydmyg når jeg læser sådan et indlæg. Ydmyg, fordi jeg synes de problemer jeg løber rundt med bliver så bittesmå- men jeg håber og beder til at der er mennesker omkring dig, der kan støtte dig og at jeres familie får noget hjælp.
SvarSletPå nærmeste hold har jeg oplevet et forløb for nylig og ved, at der er meget og god hjælp at hente hos Kræftens Bekæmpelse hvor dine børn og du selv og din mand kan få hjælp sammen. Det var for vores vedkommende af afgørende betydning for forløbet og for familien senere
Kære Irene
SvarSletDe varmeste tanker fra mig. Jeg kender dig kun fra bloggen, men har altid nyt at komme her. Du er fantastisk god til at sætte ord på det svære. Jeg håber du vil slå og sparke så meget som du har brug for, og så ellers fokusere på de lyse timer.
Kære Irene
SvarSletJeg er en læser af din blog, der beundrer dine strikkekrationer. Jeg vil gerne sende dig styrke og kampgejst!
Kære Irene
SvarSletJeg sidder her og har lige læst dit indlæg, jeg kan ikke rigtig finde ord der på nogen måder giver mening lige her og nu.
Sender dig og din familie de bedste tanker.
kh Jane
Mange tanker fra mig!
SvarSletRandi
Åh, det er trist at læse :( Som Britt håber jeg at der bliver plads til mange lykkelige øjeblikke hos dig og din familie i den kommende tid. Det er et skønt billede af dig og lille Svend :)
SvarSletKære Irene - alt er vist allerede sagt i de mange kommentarer, men varme tanker kan jeg da sende dig.
SvarSletHvor er det dog en trist besked at få... Det må have snurret rundt i hovedet på dig, alle de ting man troede der var tid til, at se børnebørnene blive store. Nej, livet er sgu ikke retfærdigt! Jeg håber du får mange gode og brugbare år endnu.
SvarSletKemoterapi har jo heldigvis rykket sig en del, men det kræver nok stadig sin kvinde at stå det igennem.
Jeg ønsker dig al den styrke der skal til for at holde modet oppe i de svære tider.
Kære Irene..
SvarSletJeg er næsten tom for ord.
Den sygdom er bare forfærdelig, jeg mistede selv min mor for efterhånden en del år tilbage til den.
Jeg føler med dig og dine.
Som så mange har skrevet så er det bare et super dejligt billede.
De bedste tanker fra mig.
SvarSletDe bedste tanker fra mig.
SvarSletJeg har lige læst dit indlæg og sidder her helt uden ord og alligevel imponeret over den livslyst der skinner igennem. Du er bare sej.
SvarSletJeg sender en masse varme tanker i din retning.
Utroligt at du overhovedet har overskud til at skrive efter sådan en besked.
SvarSletJeg kan godt forstå at du lige nu er frustreret og vred.
Nyd de skønne øjeblikke i fulde drag.
Dejligt og intens billede af dig og lillemand.
Sender dig de varmeste tanker i denne svære stund.
/annie
kære Irene
SvarSleter helt ny læser af din blog der virkelig byder på skønne sager ...
Det gør mig frygtelig ondt at du har fået så barsk en besked ... men som mange andre også skriver gælder det om at leve livet mens man har det...hvilket jeg også tror du gør ... og heldigvis sker der mirakler i denne verden... håber inderligt at du kunne være et ... og får al den tid du ønsker ...mht. til kemoterapien... skal du jo selvfølgelig tage imod og måske du allerede nu skulle få talt med specialisterne om en paryk som jo heldigvis er super naturtro....
håber det allerbedste for dig
kh♥
Denne gang sender jeg pr mail.
SvarSletKrammi
Kære Irene
SvarSletØv øv havde lige sådan glædet mig til at se dit glade skønne ansigt mandag morgen på Høj Bib. Hvor er jeg ærgelig og ked af det på dine vegne. Har altid synes du var mega sej og glædet mig til at lære dig endnu bedre at kende her på job. Håber det bedste for dig, krydser fingre og håber vi ser dig, hvis du en dag er firsk til det.
Mange knus og tanker fra Louise Grønlund i skranken på Høj
Jeg kender dig kun her fra bloggen, men aligevel føler jeg med dig. Det er ganske urimeligt at kræften igen er brudt ud.
SvarSletMine tanker går til dig og jeg ønsker dig alt godt.
Hvor er det et fint billed af dig og lille Svend.
hej Irene
SvarSletjeg er ny læser af din blog, og jeg har set dine flotte håndarbejder,det må jeg sige, jeg ville ønske jeg kunne strikke som dig, jeg er kun en middelmådig strikkerske, men jeg har læst dit indlæg om cancer, du godeste hvor er du bare god, og med benene på jorden, du fortjener bare den bedste tid, du har , men måske også behov for andre ting lige nu men også plads hvis du lige har behov for lidt piv piv. mange hilsner Hanne Jørgensen
Tusind tak for dit modige indlæg, som har berørt mig dybt, ønsker at du får mange lyse og gode dage, trods de triste udsigter.
SvarSlet