Gennem tre år har vores have gennemgået en gennemgribende renovering. Der er lavet grusbelagt gårdsplads, en kæmpeterrasse og en overdækket terrasse. I efteråret blev urtehaven lavet om til højbede i lærketræ - et stort langt og seks mindre højbede. Imellem højbedene er der flisegange. Her i foråret blev der anlagt ny græsplæne, så nu er haven så godt som færdig. Helt færdig bliver man jo aldrig. Vi kunne godt tænke os et espalier/en pergola langs stien fyldt med roser, klematis og andre klatreplanter og så et smedejernsgitter ude ved vejen:-)
Lige nu ser haven sådan ud:
I øjeblikket er vores have frodig, grøn og forholdsvis nem at holde.
Michael står for grønsagerne, og jeg passer stauder og roser.
Jeg har dog også fået lov til at få halvdelen af det lange højbed. Her har jeg sået frøblomster. Der er latyrus(ærteblomster), morgenfruer og et væld af valmuer. Da vi for to år siden besøgte Monets have, købte jeg en masse valmuefrø. De er nu ved at springe ud, og det er meget spændende, da jeg ikke aner, hvordan de ser ud:-)
Foreløbig er det de almindelige røde valmuer, der er sprunget ud, men også lavendelfarvede og lilla. Og så er der denne tofarvede med fligede blade - smuk og usædvanlig. Jeg skal huske at tage frø af den, så jeg også har den næste år.
Det ser dejlig frodig og overskuelig ud. Drømmer om at få lavet noget lignende i køkkenhaven. Mine staudebede trænger også til lidt system, der er masser af stauder, men i en stor pærevælling. Lige nu er der et par gavle som skal have nye vinduer og beklædning, så må det andet komme senere. God dag.
SvarSletHvor er den flot - og overkommelig!!Ønsker en god dag, det er jo altid godt for haven.....med lidt(!) regn.
SvarSletEllen: Tak Ellen! Planen var netop at få en nemmere og mere overkommelig have.
SvarSletLavendel:Tak! I øjeblikket står det ned i stænger her i Århus. Så måske bliver det heldagsregn.
Sikke en skøn have, du har fået lavet. Det må have været en fantastisk oplevelse at se Monets have :-) Valmuer er jo smukke med deres store farvestrålende blomster. Vi har stadig omlægning af haven tilgode - men jeg vil glæde mig til projektet.
SvarSletHvor er det smukt - og overkommeligt. Jeg beundrer især dine højbede, fordi jeg selv savner min gamle alt for store køkkenhave.
SvarSletSikke en dejlig have. Her står regnen også ned og det blæser en halv pelikan :)
SvarSletSusanne: Det er et minde for livet at have besøgt Monets have:-)
SvarSletMosekonen: Min mand kan ikke undvære en køkkenhave, men samtidig har han ikke så meget tid til at passe den, så højbedene var et kompromis:-)
Citronmoster: Så er det godt at vi har et strikketøj:-)
Hvor ser det skønt og frodigt ud!
SvarSletJeg kan sagtens nyde en skøn have, men forstår mig ikke på havearbejde, så jeg beundrer jeres værk!
Det var dog en dejlig have! - og den er fremtidssikret, kan jeg se. Med højbede, så man ikke skal bukke sig så langt ned.
SvarSletDet ser hyggeligt ud, at I har inddelt haven i rum, og nu, hvor det hele står højt, må rumfornemmelsen være rigtig god.
Og køkkenhave og roser og alting er der!! -tillykke med den.
At have have er godt!!
Hvor ser det smukt og overskueligt ud. Helt vild med valmuerne, skønne farver.
SvarSletHvor ser der dejligt ud i jeres have, når jeg ser smukke havebilleder som dem du viser, så savner jeg lidt en have. Det er ikke helt det samme med 10 potter med forskelligt indhold på altanen ☺.
SvarSletHvor er det sjovt, at du har fået knapper fra Birthe Sahl, hun kommer fra og har værksted på min hjemegn.
En rigtig god fredag til dig.
Sikke dog nogle smukke valmuer!
SvarSletOg så forskellige de er.
Kan godt forstå du må tager frø fra!
Hvor er det en dejlig have I har. Ser vildt hyggeligt ud.
SvarSletDin have er skoen. Jeg glaeder mig til vi skal anlaegge vores i vores nye hus. Der er nemlig saa at sige ingenting i den have, saa vi kan faa den som vi vil have den. :)
SvarSlet