lørdag den 21. januar 2012

Et spinkelt håb

Halvandet års uafbrudt sygdom.
Opslidende og udmarvende stråle- og kemobehandlinger.
Nederlag på nederlag på nederlag.
Da mit lårben så brækkede først i december kunne jeg bare ikke mere.
Jeg tror, jeg fik et mindre sammenbrud.
I starten forsøgte jeg at skjule det for familie og venner.
Et par dage inde i det nye år, gik det helt galt.
Jeg mistede mit gode humør.
Jeg mistede lysten til både at blogge og strikke - ja til alt - og bare græd og græd hele dagen.
Jeg kunne simpelthen ikke komme op af det sorte hul jeg befandt mig i.
Det er imidlertid helt overvældende, at der er så mange dejlige mennesker rundt omkring mig, der gerne vil hjælpe og støtte. Jeg er bare ikke god til at bede om hjælp eller tage imod hjælp.
Det er så rørende og helt fantastisk, at der er så mange, der gerne vil hjælpe, støtte og bede for mig, og så skulle jeg da være et skarn, hvis ikke jeg forsøgte at tage mig sammen og mønstre en smule optimisme.
På mandag starter jeg en ny skrap kemo-kur, men tør næsten ikke håbe på, at den virker.
Jeg vil forsøge så småt, at komme i gang med at blogge igen og også kommentere på Jeres indlæg, som bestemt er blevet læst hver dag:-)
Humøret er stadig ikke det bedste og tårerne flyder stadig let.
Det tager tid at kravle op af det hul, men min stædighed er ved at vende tilbage, så på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes.
I morgen kommer mine kære strikkesøstre - de plejer nok at kunne muntre mig op:-)

45 kommentarer:

  1. Åååh, kære Irene. Hvor har jeg tænkt meget på dig.
    Det har du sikkert mærket.
    Hvorfor skulle man ikke få en depression/sammenbrud/stress....osv. når man er ramt af så alvorlig sygdom? Man - omgivelserne, læger m.m. er tilbøjelige til at focusere på det fysiske, og det er vel umiddelbart forståeligt, de vil jo gerne holde liv i én...men det psykisk er nok meget essentielt.
    Få hjælp til at bearbejde....vi/dine nære venner/din kære Ærkeengel og familie er ikke nok/kan ikke hjælpe med at reparere sjælen, der får masser af skrammer i sådan en situation. Stort knus og fortsætte bønner - du skal klare det, kære ven.
    Og så har jeg sammen med nogen andre gæve damer lavet en ONline strikkecafé på nettet - Facebook...vi mødes om tirsdagen, men der er vældig gang i den allerede kærlig hilsen

    SvarSlet
  2. Kære Irene. Dejligt at du er tilbage. Og at humøret kommer igen. Strikketøser er lykken, vi har været fem sammen i dag, det kan få humøret i top. Ha´ en dejlig dag i morgen. Knus fra Vestjylland.

    SvarSlet
  3. Det var godt å høre fra deg igjen, Irene.
    Som jeg har tenkt på deg......
    Og jeg tror at hvis vi alle hadde vært i din situasjon, hadde reageret på samme måten. jeg er også litt sta, og vil gjerne klare meg selv og ikke belemre andre.
    Men nå vet du vi alle er her for deg, i den grad vi kan. Og heldigvis har du dine skjønne strikkesøstre rundt deg. Benytt deg av dem, du. De vil sikkert gjøre alt de kan for at du skal få det litt lysere i din hverdag.
    En stor varm klem/knus fra kalde nord.

    SvarSlet
  4. Kære Irene. Du kender mig ikke, men jeg har læst din blog et stykke tid og nydt dine fantastiske strikkekreationer og strikketempo. Hvor er jeg bare glad for at høre, du har fået kampgejsten tilbage! Og så krydser jeg alt, hvad krydses kan.

    SvarSlet
  5. Kære Irene!
    Sender al min positive energi din vej......

    SvarSlet
  6. En dag vil du mærke solen skinder på dig .
    ønsker dig alt mulig held og lyst til at strikke igen.
    Mette

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejligt igen at høre fra dig, og at du igen kan se lidt positivt ved dagene. Jeg kan ikke helt forstå hvad du må modstå, men jeg ved dog at du er et helt bemærkelsesværdigt menneske og selvfølgelig skal du også have lov til at anerkende at dit liv udfordrer dig mere end du magter hele tiden, så græd og giv dig lov til bare en gang imellem at være ked af det og bange, og tag imod hjælpen du tilbydes. Ønsker dig en rigtig dejlig dag med dine kære strikkesøstre.

    SvarSlet
  8. Kære Irene.
    Når du er klar til at kommentere gør du det, jeg venter og ved at du gør det bedste du kan.
    Jeg glæder mig til igen at se dine skønne strikkede ting her på bloggen. Jeg er blevet meget inspireret af mange af dine modeller, så glæder mig til du er igang med pindene igen.

    Kram og varme tanker fra
    Lis

    SvarSlet
  9. Kæreste Irene. Hvor er jeg glad for at høre fra dig igen. Det var vel nok dejligt at støtten fra forskellige sider har hjulpet dig så du igen synes du kan få øje på lidt lysglimt i mørket.
    Jeg håber og tror også de bønner vi har sendt har hjulpet dig. Dejligt at du kan se frem til at få besøg af dine strikkesøster i morgen.
    Midt i mørket må jeg jo også glæde dig med at jeg er blevet bedstemor til en stor flot pige i tirsdags og datteren, der ellers er så syg har født på normal vis og på 11 timer og barn og mor har det godt. De er allerede hjemme- amningen fungerer og nu skal de så bare have styr på at få hverdagen i en god gænge og lære hende at kende.
    Jeg synes du skulle vide det, fordi du har været så sød til at interessere dig for os--- og det her er en solstråle ud over de normale. God fornøjelse i morgen.

    SvarSlet
  10. Det ville jo være mærkeligt, hvis du ikke engang imellem var nede og bide lidt i græsset med de udfordringer, livet byder dig. Men du er en fantastisk fighter, som man må beundre.
    Held med de næste kampe, vi er mange der hepper.

    SvarSlet
  11. Hej Irene. Hvor er det ualmindelig skønt med livstegn fra dig igen her på bloggen. Det tror da pokker, at du har været og stadig er langt nede, det imponerende er, at du kaster dig ud i ny behandling - håber ikke den bliver for hård ved dig - og nu begynder at blive social igen. Godt at dine strikkesøstre kommer i morgen, der er ikke noget mere lægende. Godt strikke-samvær til jer og stort held og lykke til dig.

    SvarSlet
  12. Hvor er det dejligt at høre fra dig. Et dyk ned i kulkælderen ville være umenneskeligt ikke at få, når man har været igennem så meget som dig på så kort tid. Selv en superwoman (og det er du) må fælde tårer en gang i blandt, og ligesom få luft. Kæmp Irene, for du er en fighter,og du har en stor fanklub.
    Krammi herfra.

    SvarSlet
  13. Kære Irene

    Har bare lyst til at citere kaptajn Haddock ""#¤%&!"#¤" fandens sygdom, men selv ikke han kan bande nok over den skide sygdom!!!! Jeg kender dig ikke men læser med og kigger dagligt ind for at læse om dig og jeg sender alt hvad jeg kan af positive tanker.

    Kærlig hilsen Tina....der sveder lidt over de der cirkelveste...smiler

    PS Jeg hepper stadig på dig...

    SvarSlet
  14. hej Irene
    jeg kan se at alle de glader blog venner du har her, har skrevet en masse gode, positive og dejlige tanker til dig, og jeg har svært ved at skrive noget de ikke har. så jeg vil sige at jeg tænker på dig og sender dig alle de positive tanker jeg kan.. ønsker dig lykke og en masse held.. glæder mig over at jeg kan få lov at være med på en lille sidde line til dit liv her på bloggen.

    knus

    SvarSlet
  15. Kære Irene
    Det var rigtig dejligt at se dig på bloggen igen. Vi har tænkt meget på dig og Michael siden det forrige indlæg.
    Nej, hvor vi håber, at den næste kur giver dig nogen mere løbelængde - og at den samtidig ikke er alt for hård for dig.
    Kærlig hilsen til jer begge
    Kirsten

    P.S. Du skal da ikke bekymre dig om ikke at få kommenteret. Jeg er sikker på, at alle forstår, hvis du har brug for energien andre steder.

    SvarSlet
  16. Så dejligt at høre nyt fra dig - det har været savnet.
    jeg håber at I må få en rigtig god dag i morgen, og at forårets komme vil bringe mange gode stunder til dig igen.

    SvarSlet
  17. Jeg håber af hele mit hjerte, at den kemo gør sit arbejde godt. Kram

    SvarSlet
  18. Åh hvor er jeg glad for at læse dette. Jeg kender dig jo ikke IRL men ville gerne give dig min støtte alligevel, men vovede det så ikke efter det sidste alvorlige indlæg, hvor jeg kunne fornemme at det ikke var godt.
    Jeg vil bare tilkendegive min støtte, hvis den da er noget værd, men ud fra det du skriver her, tror jeg på det. Jeg krydser alt havd der kan krydses for dig.
    Hvis det overhovedet er muligt, tror jeg det allervigtigste er, at du selv bliver ved med at have troen og håbet.
    Du skal ikke bekymre dog om at skrive tilbage, jeg vil bare så gerne pippe med.... du ved vi er mange.

    SvarSlet
  19. Kære Irene.
    Her i blogland er du en særlig vigtig beboer, det gør mig glad at hører nyt fra dig, for du har en plads i mit hjerte. Jeg har tænkt ekstra meget på dig siden Michael skrev sit indlæg. Du har været i mine tanker og i mine bønner og det vil du være i endu højere grad under den kommende kemo behandling.
    Mange kærlige hilsner fra Camilla

    SvarSlet
  20. Kjære deg!
    Dette var leit å høre. Du er nok inne i en tung og vanskelig tid nå. Jeg håper du grier å finne tilbake til håpet om gode dager igjen. Så gode som de kan bli. Tenker på deg i din livs kamp. Ønsker deg alt godt.
    klemmer fra meg

    SvarSlet
  21. Jeg tør altså godt håbe! For fuld kraft endda. Desværre er det også det eneste jeg kan gøre for dig - god bedring - og må du finde din indre styrke til at bruge i kampen mod den dumme sygdom.

    SvarSlet
  22. Kære Irene

    Engang for længe siden hjalp du mig med en opskrift på et sjal. Du sendte den simpelthen til mig med post i Albertslund.
    Jeg har aldrig fået sagt tak, men jeg har siden fulgt dig jævnligt her på din side. Og hugget med arme og ben af al den inspiration og strikkeglæde, der altid stråler ud fra din side.
    Det eneste, jeg kan bidrage med i denne tid er et link til Hearts and Hands, som er et frivilligt healernetværk, der giver gratis fjernhealing og forbøn til alle, der har behov. Det eneste, du skal er at modtage. Jeg vedlægger linket her, og så kan du selv tage stilling.

    http://www.heartsandhands.dk/da/79119-Fjernhealingogforbon

    Hilsner og tanker til dig og dine!

    Charlotte

    SvarSlet
  23. Kære Irene
    Jeg sender dig de varmeste tanker, og hører til de vistnok mange herinde der følger dig og tænker på dig, skønt vi ikke kender dig personligt.
    For mig fremstår du som en meget modig kvinde der formår at holde fast ved de ting der betyder noget for dig selvom du er i en meget svær situation med din sygdom.
    Hvor er det dejligt at høre at der er håb og at du har Fornyet kampgejst trods den svære tid du igennemgår.
    Knus
    Mona

    SvarSlet
  24. Mange, mange varme tanker herfra - jeg tænker tit på dig og jeg håber den nye kur vil hjælpe rigtigt meget.

    SvarSlet
  25. Ha' en god søndag med strikkesøstrene.
    Dejligt du er tilbage på bloggen.
    Kirsten.

    SvarSlet
  26. Kære Irene.
    Dejligt at du er tilbage på bloggen.Tænker på dig hver dag.

    SvarSlet
  27. Skønt du er tilbage,og pøj pøj med imorgen.Jeg tænker meget på dig og har savnet dig.

    SvarSlet
  28. Kære Irene,

    Jeg kommer ud til dig og krammer forsigtig - lige om lidt :-)

    SvarSlet
  29. Kære Irene,
    Hvor er det dejligt at fornemme, at den gode gamle stædige Irene er på vej frem igen.
    Jeg ønsker al den gode vind, der findes.
    Hils alle tøserne.

    SvarSlet
  30. Har tænkt så meget på dig og Michael, godt at høre lidt fra dig igen og jo du kommer stadig med i min aftenbøn.

    SvarSlet
  31. Kære Irene hvor har jeg tænkt på dig. Det er godt at du har fået kampgejsten tilbage. Varme tanker og bønner sendes i din retning.
    Rigtig god fornøjelse med dine strikkesøstre i dag.
    Mvh Maibritt

    SvarSlet
  32. Kære Irene
    Vi har aldrig mødtes, men jeg har fuldt din blog i lang tid, og du besøger min indimellem. Jeg respekterede din mands ønske i forrige indlæg. Der er jo intet jeg kan sige eller gøre, som kan ændre på de udfordringer du møder.
    Det glæder mig på dine vegne, at du igen fandt kampgejsten frem - den tror jeg er vigtig at have. Livsglæden og positiviteten er essentielt i sådan en kamp, men selvfølgelig skal der også være plads til at være bange og ked af det.
    Selv har jeg ikke haft kræft, men min mand har, så jeg ved lidt om hvordan det er.
    Jeg beundrer dig meget netop for din vilje, kampånd og evne til at se positivt på tingene.
    Jeg tænker ofte på dig og ønsker og beder til, at du / I formår at vinde denne kamp.
    Det glæder mig, at du kan finde glæde i alle bloggene rundt omkring og jeg er sikker på, at alle forstår, at du skal bruge energien på dig selv og ikke på at kommentere og være flink ved andre.
    De bedste ønsker fra det høje nord.
    Dorit

    SvarSlet
  33. dejligt at se dig stikke hovedet frem igen. Jeg er sikker på det bliver hyggeligt med strikkesøstrene.

    SvarSlet
  34. Hej Irene. De mørke huller er slemme at falde i. Men selfølgelig har du stærke, seje kvinde de fornødne kræfter til at kravle op. Dejligt at du begynder, at kunne se lyset. Jeg ønsker så meget for dig, at den næste behandling,giver sig udslag i noget positivt. Den svære situation, som den slemme sygdom sætter dig i, kræver en sej kvinde, og det er du. Håber for dig og dine, at du trods behandlingen, vil få en lysere tid, og håb er en stor del af behandlingen.Vi er rigtig mange, som håber sammen med dig. Og ih, hvor var det dejligt, at dit indlæg poppede op, det har jeg længtes efter!

    SvarSlet
  35. Hej Irene. De mørke huller er slemme at falde i. Men selfølgelig har du stærke, seje kvinde de fornødne kræfter til at kravle op. Dejligt at du begynder, at kunne se lyset. Jeg ønsker så meget for dig, at den næste behandling,giver sig udslag i noget positivt. Den svære situation, som den slemme sygdom sætter dig i, kræver en sej kvinde, og det er du. Håber for dig og dine, at du trods behandlingen, vil få en lysere tid, og håb er en stor del af behandlingen.Vi er rigtig mange, som håber sammen med dig. Og ih, hvor var det dejligt, at dit indlæg poppede op, det har jeg længtes efter!

    SvarSlet
  36. Kjære Irene,

    Du aner ikke hvor mye du har gjort inntrykk på meg, og hvor mye du er med meg i hverdagen. Jeg kan bare gjenta at jeg fortsetter å be for deg, og ønsker deg alt godt.

    SvarSlet
  37. Livsviljen er tilbage, du er en fighter, og jeg håber inderligt den nye behandling kan hjælpe dig.
    Jeg sender dig mine bedste tanker.

    SvarSlet
  38. Mange varme tanker til jer !

    Jeg tænker meget på dig, håber den nye kur vil hjælpe rigtigt meget.

    Jeg ville så gerne have været hos dig i eftermiddag, men vi har været på menighedsweekend, og det havde vi tilmeldt/betalt for inden du sendte indbydelse.

    Stort kram
    Helle

    SvarSlet
  39. Kære Irene,
    Åhhh hvor er det dejligt at høre fra dig og hvor har jeg også bare sendt mange tanker i din retning. Lagde ikke en besked på din mands post, da han mere eller mindre frabad sig det. Men hans indlæg rørte mig dybt og jeg er glad for nu at kunne sende de varmeste tanker og ønsker i din retning.
    Mange hilsner,
    Britt

    SvarSlet
  40. Hvor er det dejligt at se et indlæg her på bloggen.. vide at livsviljen stadig er intakt og hel. Jeg har tænkt på dig og sendt dig tanker tværs over Atlanten. Selvom jeg ikke har mødt i dig i den virkelige verden har jeg jo fulgt din blog længe. I tanken tørrer jeg dine tårer væk fra kinden. Jeg sender dig masser af opmuntrende smil og kram og ønsker dig det allerbedste

    SvarSlet
  41. Kære Irene

    Hvor er det godt at se dig tilbage på bloggen. Jeg har tænkt meget på Irene med den turkise hat efter vi mødtes på Fanø. Godt at høre at du er på vej i den rigtige retning!

    SvarSlet
  42. Kære Irene
    Nu bliver jeg nødt til at skrive til dig, jeg er glad for at hører at du er på vej i den rigtige retning vhad humøret angår, og jeg er overbevist om at det er det der skal til for at overvinde den kamp som du lige nu kæmper.
    Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din behandling som starter på mandag, jeg vil følge dig her på bloggen og du må endelig skrive hvis der er noget jeg kan gøre for dig.
    Mange varme hilsner fra Dorte fra Skanderborg

    SvarSlet
  43. Kære Irene

    Hvor godt at høre, at kampgejsten er på vej tilbage. Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det før, men da min søster fik brystkræft var hun meget glad for at lytte til Bobby Zachariaes cd'er. Man kan bl.a læse om ham her: http://bzach.dk/.

    Kh Mette G.

    SvarSlet