....er mit mellemnavn - et navn jeg var meget ked af som barn, fordi jeg blev drillet forfærdeligt med det. Jeg er opkaldt efter min farmor. Hun døde før jeg blev født, så jeg har desværre aldrig kendt hende endsige set et billede af hende. Min far var én af de yngste i en søskendeflok på otte, der alle elskede deres mor højt, så jeg ville gerne have vidst lidt mere om min farmor Magda.
Med tiden har jeg naturligvis vænnet mig til navnet, så nu synes jeg ikke det er så slemt. På det sidste er der ligefrem tre-fire personaler fra hospitalet, hvor jeg ofte kommer, der spontant har sagt, at det var vel nok et flot navn jeg havde:-) Da jeg var indlagt i december, var der én af de søde unge sygeplejersker der hed Magdalene - og det synes jeg er et flot og ret usædvanligt navn.
Da jeg så den lille pigekjole "Magda" designet af Tora Frøseth, var jeg slet ikke i tvivl om, at den blev jeg da nødt til at strikke til mit kommende barnebarn. Tora Frøseth har iøvrigt også lavet opskriften til "Little Sisters Dress", der er blevet/og bliver strikket utroligt meget.
Det er en sød og enkel model, som alle Toras modeller, med et lille hulmønster og perlestrikkede kanter. Jeg strikkede efter den mindste størrelse, men da garnet var tykkere og pindene et halvt nummer større end i opskriften, endte jeg som beregnet med en str. 1 år. Garnet er igen fra Pickles - lækkert og nemt at strikke med. Det røg ligesom med i kurven, da jeg købte det rosa:-) Det er den yndigste helt, helt lyse mint, og så var det altså på tilbud. Hvem kan modstå det?
Jeg ved godt jeg skrev - ikke mere babytøj lige nu, men jeg var på hospitalet til undersøgelse i forgårs og var nødt til at have et lille strikketøj - de store strikketøjer er ikke til at slæbe med ud af huset:-)
FAKTABOKS:
Design: Magda af Tora Frøseth
Garn: Pickles Extra Fine Merino
Garn fra lager: Nej
Anvendt: 120 gram
Farve: Lys mint
Købt hos: Pickles
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: ca. 1 år
Hvor er den nuser ;)
SvarSletHar også købt mønstrene, så det er dejligt at se den strikket op.
Man har vel et standpunkt til man tager et nyt ;))
Yt
Der er ingen grund til at være principfast - og når du så strikker sådan en lille lækker sag, så ses det at det er godt at ændre kurs.
SvarSlethvor er den bar yndig....
SvarSletHvor er det en smuk kjole. - og et smukt navn.
SvarSletHvor er det dog en yndig lille kjole - den skal nok blive et hit :-D. Jeg synes, at Magda er et meget smukt navn - det betyder jo "stor" (hunkøn) på latin og er et navn, der kan bæres af store (kvindelige) personligheder, så navnet passer faktisk rigtig godt til dig, synes jeg :-D
SvarSletKh Karen
Magda er en flot kjole, jeg forstår godt den skulle strikkes. Ja, det er undreligt med navne - på den vej jeg voksede op var der en mor som hed Magda - hun var fantastisk favnende og livsglad. Det kan jeg da også genkende hos dig og passer fint med Karens beskrivelse af navnet,
SvarSletDet er en rigtig sød bluse :o)
SvarSletog et rigtig sødt navn ..
og mon ikke det er et af dem, der er på vej ind igen nu ? et af de gode gamle nordiske .. og en form af Magdalene, tror jeg.
hilsen Mona
Hvor er den fin!
SvarSletNavne er en sjov størrelse. Min mors to navne var vist lidt usædvanlige, da hun var barn, men nu er der ligefrem børn der bliver opkaldt efter hende...
Selvfølgelig skulle du strikke Magda-kjolen. Den er sød og så er den jo den smukkeste gestus fra Bedstemor til dit lille nye barnebarn.
Sikke en yndig model- den må jeg vist have fingre i til frk Grøn Lunøe, der skal døbes om præcist en måned
SvarSletDet er da en skøn lille Magda, du har strikket.
SvarSletDa jeg gik i folkeskolen havde vi en elskelig lærer der hed Magda, så jeg har altid kunnet li´ navnet.
Kh hanne
hej
SvarSletennu en smuk lille kjole til en kære lille pige... den er rigtig fin. og sjovt med navet.. det var klart du måtte strikke den.
Den kjole er bare så sød. Det er da også et spændende mønster der er i den. Magda er da et meget sødt navn. Og har jeg ikke ret i, at uanset om man kan lide et navn eller ej, sker der det at hvis man kan lide personen så kommer man altid også til at kunne lide navnet.
SvarSletSå fin den lille Magda-kjole er. Den vil bestemt gøre lykke.
SvarSletJeg har også været et af de børn, der har været ked af sit døbenavn.
Først langt op i voksenlivet fik jeg en slags fred med navn.
Nej, hvor er den rigtig meget sød, sikke et sjovt hulmønster.
SvarSletMagda - et dejligt navn - min faster Magda, var den sejeste og mest ukuelige kvinde:-)
Endnu en lille yndighed - du er godt nok god til at finde de smukke mønstrer at strikke efter
SvarSletHvor er den yndig. Jeg synes også Magda er et smukt navn.
SvarSletDen er så kær og sikke et sødt mønster :-) lige så er navnet.
SvarSletMajbritt
Hvor er den sød!
SvarSletHun er en dygtig designer, hende Tora. Jeg er vild med hendes enkle linjer.
Ja, mon ikke der bliver mere babytøj hen ad vejen? Det er så nemt at ha med sig.
Magda , tænk at hedde noget så smukt til mellemnavn :-))
SvarSletOg tak for tankerne Irene :-)
Den var helt utrolig fin. Det er så kjekt med småarbeider og når de blir så flotte er det stas . :))
SvarSletJeg synes både navnet og modellen er rigtig fint :-) Det bliver da den bedst klædte lille prinsesse, der kommer til verden!
SvarSletDen var helt herlig. Er hullmønsteret en form for "cluster"; vet ikke hva det heter på dansk..?
SvarSletFår absolutt inspirasjon til å strikke til noen av småfolket i familien når jeg ser alt det fine du produserer til ditt kommende barnebarn. :)
Jeg nyder dine indlæg, og navnehistorien er rigtig god. Jeg er døbt Lene Marianne, Lene fordi min mor ville bestemme! og Marianne efter min farmor. Hun døde desværre da min far var fem år gammel, så han kunne såmænd heller ikke huske så meget om hende - kun savnet, og det var helt sikkert ikke nemt.
SvarSletDine Marta kjole er rigtig sød, ville ønske at jeg skulle være farmor.
Jeg synes nu også Magda er et skønt navn :-) Dit heldige asen, at du kan strikke kjoler - den er utrolig nuttet :-)
SvarSletDa jeg var på skolen i weekenden, smuttede jeg lige en tur i Fandango og købte de sødeste knapper til nogle af de babyting, jeg har lavet, så må vi se, hvornår der bliver tid til at sy dem i :-)
Hvor er det en sød kjole....nu må jeg da snart tage mig sammen til at strikke til min lille niece (mens hun stadig er lille); der er jo rigtig god inspiration at hente hos dig, Irene!!!
SvarSletJeg synes Magda er et ualmindeligt smukt navn!!! Kender dog godt det med at være barn/ung og ked af sit navn....hold op jeg blev drillet med mit da vi flyttede til Jylland (dengang var det åbenbart kun københavnere, der hed Lea, så jeg ville ønske vi var blevet boende derovre!!!).
Mange hilsener Lea
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNå har jeg også strikket en slik søt kjole. Tusen takk for inpirasjonen.
SvarSletTa gjerne en titt her og her.
Ha en riktig fin helg Irene.
Det er godt nok en bedårende kjole. Ved du hvor jeg kan få fat i (købe) opskriften. Jeg skal være farmor til november til en pige, så det er jo en oplagt gave.
SvarSletHåber at høre fra dig.