mandag den 14. maj 2012

Julias garn

Efter både hulmønster og snoninger trængte jeg til et lidt mindre krævende strikketøj:-) Jeg har længe gået og aet det lækre håndfarvede garn jeg købte af Julia på Middelfart-messen. Det er en blanding af bomuld/alpaca og en lille smule polyamid i en lækker sorbet-is-farve. Håndfarvet garn skal efter min mening strikkes i et enkelt mønster, så de smukke farver rigtig kommer til deres ret. Der var kun lige knap 300 gram garn, så Julia foreslog, at jeg strikkede et tørklæde eller et sjal, men jeg ville gerne have en sommerbluse. Med udgangspunkt i en lille bolero fra Design Club er jeg derfor ved at strikke en kort, perlestrikket bluse/bolero, og jeg håber og krydser fingre for, at der er nok garn. Det er et "rundt" garn, der er nemt at strikke med, og det er blødere end blødt. Desværre gengiver billedet ikke den smukke farve helt korrekt - den er mere varm end på billedet.

15 kommentarer:

  1. Åh-det garn er bare så lækkert - glæder mig til at se hvad du frembinger af det.

    SvarSlet
  2. Perlestrik, hvordan kan du kalde det let strik ?
    Heldigvis har vi jo hver vores smag :)
    Det ser rigtig flot ud. Perlestrik over så stor en flade ser jo fantastisk ud. Og farven er da skøn selv om det ikke er den rigtige nuance.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Et meget smukt garn der vil gøre sig godt i perlestrik.

    Det er rart indimellem at have et strikketøj man ikke skal være sådan over hele tiden.....et hvor man godt kan lade tankerne flyve på langfart .

    Kh Jane

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med den lille prinsesse- hun er da godt nok dejlig. Flot trøje du har strikket af Ellen Holm. Hende mødte jeg på Uldfestivalen i Saltum - hun er bare så sød -- det var dejligt at møde hend eigen- vi har mailet en del- hun er sådan et beskedent menneske, men sætter alle mulige ideer i gang i mig.
    vi er helt enige om at smukt håndfarvet garn skal strikket i et enkelt mønster, så mønsteret i garnet kommer til sin ret. Specielt englænderne er stygge til at lave alle mulige krumspring i multifarvet garn og jeg synes både det er synd for garnet og tidsspilde, da man ikke kan se mønstret.

    SvarSlet
  5. Den skal blive spændende at se - det er i hvert fald et godt udgangspunkt :-)

    SvarSlet
  6. Glæder mig til at se hvor langt garnet rækker.
    Jeg har jo også 300 g liggende :-)
    God ide at lave boleroen. Den klæder dig nemlig rigtig godt!

    SvarSlet
  7. Åh, jeg får helt lyst til at "overgramse" dit garn for det ser bare så lækkert, blødt og dejligt ud. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat, for designet ser ud til at passe perfekt til både garn og farve
    Kh Karen

    SvarSlet
  8. Det ser meget lækkert ud!

    SvarSlet
  9. Hjertelig tillykke med det nye lille barnebarn.
    Hvor er det en dejlig farve du strikker i, god fornøjelse.

    SvarSlet
  10. Skønt garn, det er en meget smuk farve. Trøjen fra dit sidste indlæg er utrolig flot. Jeg kan godt lide de glastrikkede ærmer.

    SvarSlet
  11. Og hjertelig tillykke med den lille

    SvarSlet
  12. Hej Irene

    Hilsen til dig og tillykke med den lille :-))

    Knus

    SvarSlet
  13. Det bliver spændende at se hvad du får strikket af det fine garn !

    SvarSlet
  14. Spørgsmål: Hej Irene..håber du har tid til at hjælpe : Ang. din Ellen Holm cardigan, der er SÅ flot! Du skriver 300 g geilsk garn = ca 1400 meter. Men hvis men regner med andet garn i samme opskrift så er det oppe på 2300 meter ??!! (holst/garngaragen)...så der må jeg have lidt hjælp. *smil*

    SvarSlet
  15. For en herlig sommerlig farge. Perlestrikk er enkelt mønster, men kan da være litt materialkrevende? krysser fingrene for at du får nok til din bluse. :)

    SvarSlet