mandag den 18. juni 2012

Garn-Paradiset

Tak for alle Jeres søde kommentarer ! Jeg vil med sindsro og uden spor dårlig samvittighed nyde en hindbærsnitte fra Schweizerbageriet til min eftermiddagsthe i dag :-) Siden jeg første gang hørte om, at der blev planlagt strikkefestival i Silkeborg, har jeg tænkt, at der ville jeg bestemt deltage alle dagene. Sådan blev det så ikke. Der var ikke rigtig nogen, der kunne være støttepædagog for mig :-) Jeg kunne selvfølgelig bare have kørt til Silkeborg alene, men jeg turde ikke risikere, at sidde i Silkeborg og være alt for træt til at køre bilen hjem. Endnu en gang forbarmede Ærkeenglen sig over mig og agerede chauffør lørdag formiddag. Det blev så bare til et lille besøg i Lunden, men et hyggeligt ét. Jeg havde et meget presserende ærinde i Silkeborg. Jeg skulle have nogle flere af Birthe Sahls skønne keramikknapper. Jeg er ved at strikke Kim Hargreaves "Wisdom" - en enkel og klassisk Chanel-inspireret trøje/jakke. Holdt jeg mig til det klassiske look skulle der helt enkle perlemorsknapper i trøjen, men jeg kan jo godt lide det lidt skæve, så jeg har valgt grønne keramikknapper med en smal beige kant. Jeg turbo-strikker for at blive færdig, for jeg tror, trøjen bliver rigtig fin. Der kom selvfølgelig også lidt mere med hjem:-) Arne & Carlos nye bog "Strikkedukker" - de er da bare for søde. Lidt Blomsterfrø-bomuldsgarn fra Tante Grøn til babytøj, og Lerke merino/bomuld fra Dale-garn købte jeg hos Bettekun. Det er der ikke billede af, men det er det næste, der kommer på pindene. Som altid stiger humøret betragteligt, når jeg er omgivet af garn og garnglade(gale) kvinder. Og så er det frygtelig hyggeligt at møde andre bloggere.

24 kommentarer:

  1. Lyder som en rigtig hyggelig dag. Den der dukkebog ser helt skoen ud.
    Og smagte hindbaersnitten saa godt????
    Op paa hesten igen Irene. Vi kan ikke undvaere dig. Og tak til Michael for at han passer saa godt paa dig.
    Ps, det er laenge siden han har lavet et indlaeg. Kan du ikke skubbe lidt til ham :-))))) Mine lattermuskler traenger til at blive roert hihi.

    SvarSlet
  2. Kære Irene.
    Tak for dit tidligere indlæg, det er skrevet med stort mod - tak for det!
    Heldigvis ved kun du, hvad der er godt for dig.
    Dumme kommentarer fra andre afspejler oftest deres egen angst, som de ikke tør se i øjnene.
    Men det er noget svært noget at konfrontere dem med - de forstår det alligevel ikke.
    Kh. Ellen

    SvarSlet
  3. Hvad der fik mine tænder til at løbe mest i vand er jeg lidt i tvivl om.
    Din hindbærsnitte, knapperne, eller garnet. Mums..

    SvarSlet
  4. Kære Irene
    Spis alle de hindbærsnitter, du vil og tag et glas rødvin i ny og næ....kage og alkohol er jo ligesom ikke dit største problem i livet.Vi er mange, som ved at dit liv på ingen måde er en lykkelig dans på roser. Jeg beundre dig for stadig at kunne finde glæde i livet på trods af det forfærdelige, du er midt i.
    Nyd det du kan, og lev livet så godt, som du kan. Hvor er det synd, at du skal besværes med sådan dumme/uvidende kommentarer.
    Det lyder til, du fik en udbytteri tur til Silkeborg.

    SvarSlet
  5. Hei Irene.
    Jeg tenkte over at det var en stund siden jeg hadde lest innlegg fra deg, men synes og det er forståelig. Du trenger nesten ikke forklare hvor vondt det er.Og det er lett og forstå at du helst vil vise glansbilde. Jeg synes du bare skal få syte og klage så mye du vil vi vil forstå deg og støtte deg.
    Jeg tror ikke de som får kreft er skyld i det selv. Vi er satt sammen forskjellig, Noen kan gjøre alt og alle sykdommer preller av de og noen må kjempe mere for å holde seg frisk. Fint at du orker å skrive litt.
    Fine ting du har fått kjøpt deg og rosene er helt nydelige. Jeg ønsker deg en god uke. Klem fra meg.

    SvarSlet
  6. Godt gået - både med hindbærsnitten og besøget i Silkeborg :-)

    SvarSlet
  7. Jeg håber du vender "det døve øre til", det er dit liv, og ikke andres!! Dumme kommentarer kommer fra mennesker, som ikke har ret meget mellem ørene, og ikke ved hvordan det føles at blive sparket til, når man ligger ned. De pludre bare!!!!! Man er jo sårbar, når man er i din situation, men det er der ikke alle som forstår.
    Dejligt at du kom til Silkeborg, sikke en ærkeengel du har!

    SvarSlet
  8. Fik igår hindbærsnitter fra Langenæsbageren - uden krymmel - og kom til at tænke på vores sjove diskussion hos Gitte om, hvad en rigtig hindbærsnitte er!

    Håber din smagte rigtig godt!

    Dejligt, at du fik kræfter til en lille tur til Grib Garnet. Lækre ting, du fik med hjem.

    SvarSlet
  9. Dejligt at du nåede frem til Silkeborg, og som altid har du fundet skønne ting:-) Jeg nåede en enkelt dag..torsdag, så kunne desværre ikke hilse på. Glæder mig til at se projekterne på pindene:-)

    SvarSlet
  10. Kan også varmt anbefale hindbærsnitterne fra Emerys, de er mine favoritter.
    Dejligt at høre lidt fra dig igen Irene, jeg ønsker for dig at Italien venter forude..... Dernede drikker de i det mindste masser af god vin!

    SvarSlet
  11. Hvor er jeg glad for at du kom afsted!
    Den Michael er i sandhed en engel :-)

    SvarSlet
  12. Det var dejligt at hilse på dig i Silkeborg og godt at ærkeenglen forbarmede sig og var chauffør :o)

    Det vigtigste og sundeste for alle er vel at gøre det, der gør én glad .... så lidt kage, vin, bøger og garn høre til et godt liv :o)
    Venlige tanker og hilsner
    Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  13. Kære Irene
    Jeg er så ked af at jeg ikke kunne komme med til Silkeborg - men "vores tysker" var som forudset ved at dræne mig totalt for energi! Faktisk "lider jeg stadigt"- men absolut ikke i stilhed :-)

    Jeg HADER den sygdom, og alle den følger, som du lider af og med ! Næsten lige så meget, hader jeg de mennesker, der tilader sig at "dømme" andre og deres handlinger ! Hvem i hulan tror de de er ?????
    Hvad så hvis en drikker et eller flere glas vin - eller spiser kage ? Hvis lige præsis du ikke havde nydt et glas vin og et stykke kage - når ikke andet kunne spises eller give ro - vile du så stadig være her ? Næppe ! Jeg taler både ud fra et fagligt perspektiv - for i "den hvide kittel verden" må man gerne nyde både et glas vin og en " dessert" - vi OPFORDRE til det - da det giver velvære og positiv energi ! Men jeg taler også bare ud fra min egen lille verden - hvad jeg tænker ! Jeg , personligt, tror på det er farligere ikke at sove - end at drikke e par gas vin, og så finde roen til at falde til ro og i søvn
    Man skal gøre hvad man finder glæde ved - og hvad man kan finde ro ved ! Man skal nyde tiden man har og nyde dem man er sammen med :-)
    Mange tanker og knus
    NYNNE

    SvarSlet
  14. Smukke knapper som jeg glæder mig til at se i noget af dit smukke strik!

    Jeg kiggede også knapper, men bortset fra nogle almindelige (kedelige) plasticknapper, blev det ved kigget.

    SvarSlet
  15. Selv er jeg ikke hindbærsnitte-fan, men det siges, at snitterne fra kaffebaren i Klostergade - lige ved siden af Fandango - skulle være fantastiske.
    De bedste, jeg har smagt, var hjemmebagte efter opskriften i Sif Orellanas Krudtugler og kanelsnegle. Så vidt jeg husker.
    P.S. Jeg havde også knapper med hjem.

    SvarSlet
  16. Heisann
    Det var godt at du kom deg en tur ut, til Silkeborg på Grib Garnet.
    Jeg var nemlig også der, sammen med Anne og Marianne. Og på Torsdag traff vi på Tine, som vi var sammen med resten av kvelden.
    Så sybd vi ikke traff på deg, det hadde vært hyggelig.
    Flotte knapper du kjøpte. Jeg hadde også lyst til å kjøpe noen, men hadde ikke noen prosjekter på gang, som de hadde passet til.

    SvarSlet
  17. Fantastisk!
    Jeg ville gerne have været med, men sådan skulle det ikke være. Det pudsige er at jeg også var meget opsat på at besøge Birthe Sahls stand - gad godt have en hel æske fyldt med hendes smukke knapper :-)
    Smukke sager du har med hjem :-)

    SvarSlet
  18. Lyder som en rigtig hyggelig dag. Håber at hindbærsnitten var god. Skønne ting du fik med hjem.
    Mvh Maibritt

    SvarSlet
  19. Dejligt at læse at du kom afsted, jeg var der oppe torsdag. Vi startede i Silkeborg og måtte lige besøge nogle butikker først inden vi skulle i kirken og strikke sammen med Bente Geil. Vi sluttede i lunden.

    Knus
    Helle

    SvarSlet
  20. Lækre sager alle sammen. Godt du kom af sted og havde en god tur.
    Jeg glæder mig til at se din Kim Hargreaves med de flotte knapper.

    SvarSlet
  21. Så godt at du kom deg ut til garnfestival og fikk sikret deg både garn og lekre knapper. Vi skal til Gileleje og København i sommer og skal forsøke å finne en forhandler der, for til Norge ser det ikke ut som hun har kommet. Kanskje vi bytte litt på Birthe og Mette Møller i sommer. :)

    Kos deg med både terte og et glass vin så lenge det gir deg glede. Det unner vi alle deg.


    Ps.Hver gang jeg leser om ærkeengelen får jeg en følelse av at dere er veldig gode både mot og for hverandre. Han høres jo virkelig ut som en ærkeengel.

    SvarSlet
  22. Kære Irene.
    Du har virkelig en ærkeengel men jeg håber også han har nydt turen til skønne Silkeborg. Desværre ligger det for langt væk for mig- jeg kan ikke køre så langt og kender godt angsten for at løbe tør for kræfter og ikke at kunne komme hjem.
    Dejligt at du fik en god tur og gode indkøb. Ang dumme mennesker så kæmder selv guderne forgæves og hvad skal vi stakkels empatiske koner så kunne stille op, når fordømmelsen og den manglende forståelse stikker sit grimme fjæs frem. Jeg foreslår at vi har lidt ondt af dem, for de ved jo ikke bedre- i virkeligheden er det jo mangel på forståelse af hvor bredt og forskelligt livet er for andre mennesker - de forstår kun at rette sig efter hvad andre fortæller dem og det er jo temmelig dumt. jeg er sikker på du gør det du synes er rigtigt og godt for dig- stol på det.

    SvarSlet
  23. Tak for dit tidligere indlæg. Jeg tror det gælder for mange af os, at vi mest blogger om de sjove, sære, glade og skønne ting i vores liv. Ellers ville det blive en begrædelig og trist affære. Men engang imellem er det på sin plads, at skrive om hvordan ens verden ser ud. Jeg tror godt jeg kan forestille mig, hvor hårdt det må være at leve med en livstruende sygdom. Vi har selv haft det inde på livet - nu lever vi med 1/2 årlige tjek. Og det er OK.
    Jeg beundrer sådan din evne til at hive dig selv op ved dit beskedne hår - bliv ved med det.
    Og andre menneskers kommentarer kan man jo ikke bruge til noget. Selv folk der ikke drikker eller ryger bliver syge.

    SvarSlet
  24. Sikke længe siden du udgav dette indlæg og jeg kommer først forbi nu!
    Håber, du "bare" holder ferie og er kommet op igen.

    Fine knapper, du har købt - den Birthe Sahl kan sit kram. De skal nok komme til at pynte på en cardigan eller 3 ;-)

    Kan hænde den dukkebog også bliver et must her i huset, nu må vi se - vi venter stadig i spænding :-)

    SvarSlet