Om at trevle op

Som I sikkert har erfaret, hvis I følger med her på bloggen, er jeg ikke ret vild med at trevle op. Mislykkede projekter bliver foræret væk, givet til genbrug eller kylet ind bagest i skabet. Men jeg har alligevel en grænse, når det gælder så dyrt garn som Noro Silk Garden. For nogle år siden købte jeg 10 nøgler af dette garn, da der var tilbud på det hos Fandango. Jeg strikkede en trøje til Svend før han blev født. Den har han og især hans mor været meget glad for. Den blev brugt hver dag i vuggestuen, indtil den ikke mere kunne nøjes med at blive luftet, men trængte til en vask. Min datter tænkte ikke på, at det var uld, så den kom ud af vaskemaskinen igen i dukkestørrelse. Resten af garnet havde jeg brugt til at strikke en mildest talt mislykket perlestrikket bolero til mig selv. Den har jeg nu med møje og besvær trevlet op - det er nemlig ikke særlig let at trevle Noro-garn op, fordi tråden er så uens, så der blev bandet en del undervejs.

Nogle vil måske mene, at Noro Silk Garden er et alt for dyrt garn at bruge til en børnetrøje. Jeg har det sådan, at når det er en trøje både mor og barn er glade for, og den bliver brugt hver eneste dag, så skal det også være en lækker trøje, der er til at holde ud at have på. Og sammenligner man med en købt trøje - ja så får man altså en både billigere og bedre trøje. Faktisk kunne jeg godt finde på at købe garn til én til - en hættetrøje magen til Christines og i de samme farver som hendes.