mandag den 5. november 2012

Why do all good things come to an end ? (Nelly Furtado)

OM LIDT

Musik: Kim Larsen. Tekst: K. Larsen - Leif Petersen


Om lidt bli’r her stille 
Om lidt er det forbi 
Fik du set det du ville 
Fik du hørt din melodi 

Forladt og alene 
Danser cirkus prinsessen rundt 
Går i stå 
På sin line 
I et sanseløst sekund 
Om lidt om lidt 
Er vi borte 
Vi ses måske igen 

Om lidt bli’r her stille 
Om lidt er det forbi 
Fik du set det du ville 
Fik du hørt din melodi 
Om lidt, om lidt 
Er vi borte 
Vi ses måske igen 

Om lidt, om lidt 
Er vi borte 
Vi ses måske igen 


Det her bliver mit sidste indlæg. Det næste indlæg bliver skrevet af Ærkeenglen Michael.

Efter godt 4 år og næsten 1000 indlæg lukker jeg bloggen. Jeg kan ikke mere strikke elller blogge.

Det er med sorg og stor bedrøvelse, at jeg har truffet den beslutning.
Blogland har givet mig så meget livslyst og livsglæde og et indblik i verden "udenfor".
Jeg har grint og grædt af jeres indlæg og ikke mindst af alle jeres skønne kommentarer.
Jeg har mødt de mest fantastiske og utrolige mennesker i cyberspace og dejlige veninder i det virkelige liv.
Jeg vil selvfølgelig stadigvæk følge med på jeres blogge i det omfang, jeg har kræfter til det, men jeg kan ikke kommentere.

Og hvad mon der sker
når man skal bort
når livets skjorte bli'r for kort
hvor mon den er den røde tråd
man må for fa'en da blive til no'ed

Jeg har haft et dejligt liv!
Tak!

Kærlig hilsen Irene

121 kommentarer:

  1. söde Irene, tak for at vi har fået lov til at fölge med i din kamp for livet, for at vi har fået fölge med i livet hos din dejlige familie, for at vi har fået lov til at fölge dit vidunderlige håndarbejde. God vind til den forestående rejse og mine allervarmeste hilsner til din familie i den svære tid de går i möde.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Tak fordi du lod os følge med i dit liv. Tak for dine altid interesante indlæg, og dejlige kommentarer. Knus.

    SvarSlet
  3. hej Irene, svært at skrive den sidste besked til dig her i blog land... der er så meget jeg kunne have lyst til at skrive. tror de sidste ord fra mig til dig skal være, tak fordi du lod os ander kommet tæt på dig, i de gode tider og de dårlige, i dit kreative liv, men en masse fedt strik, som du heldigvis kan bruge og have meget glæde af nu.
    jeg ønsker dig alt muligt godt på vejen, der hvor du er på vej i dit liv, at du må få masser af timer sammen med dem du virklig er tæt på.
    du vil være savnet her i blog livet, men dine posivitve og dejlige svar og blog ind læg.
    knus

    SvarSlet
  4. Med eller uden strik - jeg vil da gerne læse flere indlæg fra dig - også selvom de bliver små. Du giver jo på ingen måde indtryk af at du giver dig frivillig. Det er jo altid skønt med nyt fra dig. Håber din sidste tid bliver rolig og fyldt med varme - trods alt.

    Gitte fra Randers

    SvarSlet
  5. Kære Irene !

    Tak vi fik lov at følge dig på bloggen.
    Det bliver underligt når du nu ikke dukker på mere.
    Tak for din ærlighed og inspiration.

    Kram til dig og Michael.

    Yt.

    SvarSlet
  6. Alle gode tanker til dig og din søde familie. Kh Susan

    SvarSlet
  7. Kære Irene, TAK for alle dine inspirerende indlæg.

    Ikke kun om smuk strik, men lige så meget om din tilgang til livet, og din enorme mod.

    Min respekt og en kram til dig.
    Tineke

    SvarSlet
  8. Tusind tak for alt det, du har givet os mens det varede. Jeg er evigt imponeret over din evne til at holde modet oppe. Alt det bedste til dig og din familie i den kommende, svære tid.
    Kh
    Birgitte

    SvarSlet
  9. Kære Irene ♥
    Tak for din tid på bloggen, og selv om jeg ikke har været flittig med kommetarene, har jeg trofast fulgt med.
    De bedste ønsker for dig og din familie.
    Kærlig hilsen
    Dorthe ♥

    SvarSlet
  10. Det var med stort vemod jeg læste dette indlæg. Jeg er dybt imponeret over at du kan skrive sådan et farvel til alle os, der har fulgt dig igennem glæder og sorger.

    Du vil helt sikkert blive savnet både her og i det virkelige liv.

    Jeg ønsker for dig at din sidste tid vil være fyldt med masser af varme og kærlighed.

    SvarSlet
  11. Tak for kigget på din blog, dit mod, din ærlighed og din styrke.
    Jeg ønsker dig en sidste god rejse.

    SvarSlet
  12. Kære Irene,
    Jeg har desværre kun kendt dig det sidste år, men har med stor glæde og sorg fulgt med i din kamp for at vinde. Jeg er glad for den tid jeg har kendt din blog og dig.
    Jeg takker også for dine søde kommentarer på min blog.
    Jeg håber din sidste tid må være fyldt med varme og kærlighed fra din familie og omgangskreds.

    Kærlig hilsen
    Lis

    SvarSlet
  13. Kæreste Irene

    Et klogt menneske har sagt:

    Døden er ikke noget.
    Jeg er bare lige gået ind i værelset ved siden af.
    Hvad vi var for hinanden, er vi stadig.
    Kald mig ved det navn du plejede, tal til mig lige så ubesværet, som du altid gjorde.
    Brug ikke nogen anden tone, anlæg ikke nogen højtidelig eller sorgfuld mine.
    Le som vi altid lo af de ting, der morede os begge.
    Vær munter, smil, tænk på mig, bed for mig.
    Lad mit navn være lige så dagligdags, som der var, lad det blive udtalt uden anspændelse, uden den mindste skygge over sig.
    Livet har lige megen betydning, som det altid har haft.
    Det er det samme, som det altid har været, der er ubrudt sammenhæng.
    Hvorfor skulle jeg være ude af sind, fordi jeg er ude af syne.
    Jeg venter på dig, i mellemtiden, et eller andet sted lige i nærheden, lige rundt om hjørnet.
    Alt er vel.

    De varmeste tanker til dig og din familie

    SvarSlet
  14. Tak for din dejlige blog, og tak fordi vi har fået lov at være med i dit liv på et tidspunkt, hvor det ikke altid har været lige sjovt. Du var den første, som kommenterede på min blog og min første faste læser.
    Dit livsmod har været inspirerende, og jeg tror, at du magter at finde lys også i den sidste tid.
    Far vel.
    Bodil

    SvarSlet
  15. Kære Irene
    Tusind tak fordi jeg/vi har fået lov til at følge med i dit liv, både når det gik godt og når det gik mindre godt.
    Det må godt nok have været svært at skrive det sidste indlæg.
    Men jeg siger tusind tak for alle dine dejlige kommentar.
    Du og din familie skal have et stort kram har fra blogland.
    Jeg følger med jer

    SvarSlet
  16. Kjære søte Irene.
    Tusen takk fordi du har inspirert meg når det gjelder strikking. du har hatt en slik god smak og skrevet slike herlige innlegg. Jeg har likt og følge bloggen din som er inspirerende. Jeg ønsker dere all den godhet som dere kan klare å ha sammen nå. Jeg vil ikke glemme deg og det er leit og trist å miste deg. Farvel for denne gang og tusen takk for å ha få vært din bloggvenn. Klem fra Rita

    SvarSlet
  17. Kære Irene
    Jeg håber at du vil få et godt liv på den anden side. Selvom jeg ikke kender dig irl så tænker jeg tit på dig.
    Mange hilsner fra Ann-Grete

    SvarSlet
  18. Finder ingen ord, så derfor blot et STORT VARMT KNUS til både dig og Michael fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  19. Kære Irene. Jeg har ikke kommenteret så tit, men jeg har lært af dig og dine tanker. Tak fordi du har ladet os være med. Jeg ønsker jer alt det bedste fremover.Det bliver en svær tid, men med dit mod og din styrke til at være til stede, dit mod til at tale om det, der er svært, så har du givet din familie den største gave, nemlig at kunne være sammen om alt.

    SvarSlet
  20. Kære Irene

    Jeg tror den røde tråd fortsætter på den anden side, jeg tror du vil lyse op der, som du har lyst op her.

    Du har været en stor inspiration, dit livsmod har smittet igennem på den anden side af skærmen. Tak fordi du har delt med os her i Blogland.

    Du vil blive savnet.

    SvarSlet
  21. Kære Irene.Jeg har læst med her på sidelinien i flere år.Har det sidste stykke tid dagligt været inde for at se, om der var lyd fra dig.Du har gjort et stort indtryk på mig, og jeg sender dig tit en tanke.Din måde at omgås livet på er hel særlig.Jeg har selv været tæt på den onde sygdom,men kunne ikke optræde som du.Du er helt unik.Har ikke de ord,som jeg gerne ville skrive.Du kan sikke nogle afskedsord,du skriver.Jeg er dybt ramtaf din skæbne.Kærlig hilsen Lise

    SvarSlet
  22. Tusind tak for alt du har givet her på bloggen, det har været til stor inspiration. Blogkram

    SvarSlet
  23. Kære Irene, tak for at jeg har haft mulighed for at følge dig og dit liv. Tak for din ærlighed omkring de svære ting, og for din inspiration både i strik og gode bøger. Tak og gode ønsker for dig og dine.

    SvarSlet
  24. Jeg tror at strikkekvinderne finder hinanden på den anden side og laver en pokkers stor strikkefest !
    Du har været sej og modig og stædig og smuk i din store kamp mod kræften. Vi er mange som kommer til at savne dig og dine ord i bloglandet!
    Jeg ønsker dig en god tid sammen med familien og at din afslutning bliver som du ønsker.
    Varme tanker til dig og dine kære.
    Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  25. Jeg vil også sige dig tak. Tak fordi jeg har lært dig at kende her på bloggen, det har været berigende for mig. Du har kæmpet, men mod sygdom er det ikke altid nok. Varme tanker til dig og dine pårørende.

    SvarSlet
  26. Kære Irene
    TAK fordi du har delt, både det gode, hyggelige og ikke mindst det sværeste. Du kender ikke mig og jeg ikke dig, alligevel har du med din blog sat dig spor hos mig - min dybeste respekt og beundring. Må din tid blive tålelig, varm og fyldt med kærlige mennesker omkring dig.

    SvarSlet
  27. Åhh Irene - jeg bliver helt rørt over det her indlæg, og mit kendskab til dig er kun gennem din dejlige blog. Jeg sender dig mange varme tanker.

    Susanne

    SvarSlet
  28. Tak Irene for al din inspiration og glæde, jeg er beæret over at kende så dejligt og stærk en KVINDE som dig.

    Hils din Michael !

    Kæmpe kram til jer Begge !

    Helle

    SvarSlet
  29. Tak for mange gode stunder og megen inspiration her i blogland.
    Nyd din dag.
    KH Anette

    SvarSlet
  30. Tak Irene for at jeg lærte dig at kende især hos Fandango og så her i blogland. Jeg har nydt dine indlæg meget - både når det gjaldt knappevalg eller de store alvorlige ting. Det er stort!
    Et cyberspace knus herfra
    Susanne

    SvarSlet
  31. Kære Irene

    Tak for at du lod os komme tæt på dit liv.

    Jeg håber at din næste tid bliver fyldt med kærlighed til dig og din familie.

    Du vil blive savnet

    Mvh Maibritt Hansen

    SvarSlet
  32. Kære Irene,
    Du modige, livfulde og stædige menneske!
    Tak for din hudløse åbenhed, som har lært os så meget og sat så mange spor.
    Må din fremtid blive blid og kærlig.
    Må både du og Michael finde styrke til fremtiden.
    Mange kærlige tanker til jer begge
    Ann

    SvarSlet
  33. Kære Irene
    Tak for at du lod os følge med i dit liv. Tak for at du viste os alle hvor dyrebart livet er.
    Far Vel
    Kærlig hilsen
    Laila

    SvarSlet
  34. Kære Irene
    Tak for at du lod os følge med i dit liv. Tak for at du viste os alle hvor dyrebart livet er.
    Far Vel
    Kærlig hilsen
    Laila

    SvarSlet
  35. Kære Irene
    Hvor er det stærkt af dig, at skrive dette indlæg, jeg er fuld af beundring. Tak for alle dine inspirerende indlæg og søde kommentar.
    De bedste ønsker for dig og din familie.
    Knus Majbritt

    SvarSlet
  36. Kære Irene!

    Må din rejse blive nænsom og fyldt med kærlighed.

    Mange tanker fra Marianne

    SvarSlet
  37. Åh Irene. Det gør ondt og samtidigt gør du det så smukt. Kram Hulemor

    SvarSlet
  38. Åh Irene. Det gør ondt og samtidigt gør du det så smukt. Kram Hulemor

    SvarSlet
  39. Tusind tak fordi du har givet lov til at følge din kamp...Håber I sammen kan nyde den sidste tid.:)

    SvarSlet
  40. Kære Irene - jeg ønsker dig alt det bedste. Det har været en berigelse st kende dig her i blogland. Du ønskes en velsignet tid, når det nu åbenbart må være sådan.
    De varmeste hilsner (og bønner)
    Christine

    SvarSlet
  41. Kjære Irene

    Tusen takk for din generøsitet, hvor du har latt oss følge med deg i din kamp her i bloggland. Jeg komemr til å savne dine innlegg, flotte arbeider og ikke minst dine søte kommentarer. Du har vært og er en inspirasjon, hvor mine tanker ofte går til deg og din kjære i det dere går gjennom.

    Det er med sorg jeg leser at du hverken har styrke igjen til å hverken strikke eller blogge lenger.
    Ord blir fattige i en situajon som denne, og jeg kan ikke annet enn å si at jeg ønsker deg det aller beste. Jeg sender mine tanker og hilsner til både deg og din familie i denne stund.

    Klem fra Norge/ Helle

    SvarSlet
  42. Tak for alle dine tankevækkende indlæg og al inspirationen. Mine varmeste hilsner til dig og din familie.

    SvarSlet
  43. Kære Irene.
    Tak fordi du turde dele - du har formået at gøre en forskel.
    Mine varmeste tanker til dig og ikke mindst dine kære.

    Farvel

    Betina


    SvarSlet

  44. Kære Irene.
    Jeg kender dig ikke i det virkelige liv, og dog synes jeg jeg kender dig.
    Du har skrevet nogle vidunderlige livsbekræftende indlæg, hvor jeg har "fået dig ind under huden".
    Du har blogget om dit vidunderlige strik.
    Du har skrevet de skønneste kommentarer på min blog.

    Tak fordi du har delt dit skønne strik.
    Tak fordi du har delt en del af dit liv.
    Tak for dine kommentarer.

    Mine tanker har været hos dig rigtig mange gange de sidste måneder hvor du ikke har været på bloggen.

    Far Vel og tak..

    SvarSlet
  45. Kære Irene.

    Du og din smukke blog vil blive savnet.
    Tak fordi du delte med os.

    Mange tanker til dig og dine.

    Pernille

    SvarSlet
  46. Kæreste Irene
    Tusind tak for al den tid vi fik lov at følge dig her i blogland og tusind tak for alle dine søde kommentarer.
    Jeg beundre dit mod og din styrke i en svær tid og ønsker dig en god rejse. Håber din sidste tid trods alt bliver god.
    Blogland vil savne dig!

    Kram

    SvarSlet
  47. Det har været en glæde at læse med.
    Tak :)

    SvarSlet
  48. Kære Irene
    Vi kommer til at savne dig!
    Kærlig hilsen
    Kirsten

    SvarSlet
  49. Kære Irene.
    Tak fordi du har delt så meget. Du er allerede savnet!
    Kærlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  50. Tak Irene....dem som kæmper mod kræften er de mest seje og skønne mennesker her på jorden..lader
    en stille tåre trille for dig :o)

    SvarSlet
  51. Kære Irene,

    Tusinde tak for alle dine tanker, holdninger og inspiration som du så gavmildt har delt.

    De varmeste tanker til dig og familien.

    Bettina

    SvarSlet
  52. Kære Irene
    Hver gang din blog bliver highlight'et på google læseren for et nyt indlæg holder jeg lige vejret... for måske var det det sidste. Tak for at dele tanker og ord, for en blog så fuld af optimisme når alt ellers virkede så umuligt. Tak for at give os mulighed for at sige farvel.
    mvh Linda

    SvarSlet
  53. Kære Irene
    Tusind tak for alt. Tak for at vi har fået lov at følge dig, se alt dit skønne strik, følge med i dit liv med din ærkeengel og ikke mindst din svære kamp mod den forb.... sygdom, for hvor har du dog kæmpet, været modig og stærk.

    Jeg ønsker for dig at din sidste rejse må blive tålelig og fredfyldt, omgivet af dine kære. Jeg vil savne dig, din blog og dine skønne indlæg.

    Knus
    Susanne

    SvarSlet
  54. Kære Irene
    Der er ikke så mange ord man kan sige , når livet slutter.
    Jeg har altid læst med på din blog men aldrig kommenteret, det skulle så først være nu. Tak for du lod os komme ind.
    Må Gud give dig og dine kære styrke.
    Knus emse

    SvarSlet
  55. Tak fordi jeg fik lov til at læse med hos dig - og tak for dine dejlige ord på min blog.

    Kæmp for alt havd du har kært
    dø om så det gælder,
    da er livet ej så svært
    døden ikke heller.

    Far vel
    Sigrid

    SvarSlet
  56. Kære Irene (og Michael)
    Du har fuldstændig ret.
    Tænk at møde så skønne mennesker igennem blogland.
    Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at komme ind i jeres liv!
    Og for det siger jeg jer begge to tak.
    Tak for jeres overskud, smil, gode stunder i haven, lækkert nybagt brød, grin (hvem husker ikke "citronteen"), strikkestunder, fantastisk selskab og madlavning på Fanø, alvorlige stunder,og sidst men ikke mindst knus og kram.
    Mange knus og tanker fra Tine

    SvarSlet
  57. kære Irene
    Jeg har med stor interesse fulgt din blog med dit smukke strik, og har ladet mig gribe af din svære kamp mod sygdommen. Tak fordi du har haft modet til at dele dine tanker med os - du har gennem denne handling berørt rigtig mange mennesker.
    Mange varme tanker
    fra Mona

    SvarSlet
  58. Kære Irene, jeg har fuldt din blog i længere tid. Jeg er fascineret af din måde at blogge om din sygdom på, din åbenhed og din stædighed for hele tiden at tænke positivt. Det rører mig dybt at du giver os lov til at være en del af din hverdag på godt og ondt. Du er en sej kvinde. Alt det bedste til dig på din sidste rejse. Tusind tak fordi vi måtte være en del af dit liv.
    Kærlige tanker Annegrethe

    SvarSlet
  59. Kære Irene.

    Jeg glæder mig over at have lært lidt af dig at kende.
    Tak for det.

    Kærlig hilsen Ellen

    SvarSlet
  60. Kære Irene

    Tak for dine dybe og smukke afsked.

    Jeg har kun mødt dig gennem din blog, men jeg har mødt en kvinde med god smag og en stærk og smuk sjæl. En kvinde som har formået at inspirere, begejstre og røre tusindevis af sine medsøstre.

    Du har tvivlet, kæmpet imod ubærlige smerter og en sygdom, som du har været en værdig modstander.
    Du har kæmpet for Livet, for dine børn og børnebørn med en stærk ærkeengel ved din side.

    Jeg har flere gange tænkt bare du nu når...og bare du du når. Men du har overrasket mig gang på gang med en sjælden grad af livsvilje og mod. Du nåede at møde dit sidste lille barnebarn, du nåede at få dine børn godt på vej, Savnet efter dig bliver stort, så skyldes det udelukkende den kærlighed du har givet og den måde du gennem dit liv og væsen har berørt uendeligt mange mennesker.

    Lær mig at kende dine veje,
    Og gå dem trøstigt skridt for skridt.
    Jeg ved at hvad jeg fik i eje,
    Er borget gods og alt er dit.
    Men vil din stærke hånd mig lede
    jeg aldrig fejl på målet ser
    Og for hvert håb som dør hernede
    Får jeg et håb i himlen mer.

    Lær mig at kende dine tanker
    og øves i at tænke dem
    Og når i angst mit hjerte banker
    Så må du kalde modet frem.
    Når jeg har tænkt mig træt til døden
    Så sig had du har tænkt oh Gud!
    Da kan jeg se at morenrøden
    bag tvivl og smerte vælder ud.

    Men lær mig frem for alt at kende
    din grænseløse kærlighed.
    Den kan som tusind stjerner tænde,
    Når lykkens sol er gået ned.
    Den tørrer tåren som den skabte,
    og læger såret, som de slog,
    Dens vej går gennem det vi tabte,
    Den giver mere end den tog.

    Kære Irene. Jeg ber om at du og din familie må få kræfter og styrke i den næste svære tid. Jeg håber at du må få ro og tid til at få taget en værdig afsked. Du er så stærk og modig. Husk det.

    De kærligste hilsner
    Rikke

    SvarSlet
  61. Kjære, kjære Irene, takk for alle gode stunder du har gitt meg gjennom din blogg. Føler at jeg kjenner deg! Sender alle gode tanker til deg og dine.Jeg kommer til å savne deg.Klem fra kari i Skien Norge

    SvarSlet
  62. Kære Irene
    Vi ses snart, men jeg kan ikke ha´ at dit sidste indlæg står uden kommentar fra mig. Det var jo dig, der i sin tid fik mig til at blogge!

    Sikken en værdig, gribende og smuk sortie. Tak for alle de mange, dejlige og berigende timer.

    De kærligste tanker og på snarligt gensyn
    Lene

    SvarSlet
  63. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  64. Kære Irene,
    Hvor er det en smuk måde at sige tak for denne gang og på gensyn i det næste liv. Jeg er ikke i tvivl om at du må have haft et godt liv og jeg er fuldstændig sikker på at det næste bliver fantastisk! Jeg har kun mødt dig en enkelt gang og ellers fulgt dig her på bloggen og jeg vil, som alle de andre, sige dig tak for alt hvad du har delt med os. Det har på mange planer været inspirerende!
    God rejse! Jeg ønsker for dig og dine nære at den bliver smuk!
    Mange hilsner,
    Britt

    SvarSlet
  65. Kæreste Irene
    Jeg kan kun komme med et fattigt tak for al den inspiration du har givet igennem årene, du var min første oplevelse udi bloguniverset.
    Dine levende fortællinger om rejser ,garn og strik, samlingen af kagedåser og skønt porcelæn, blomster og urtehaven som du og Michael så passioneret har dyrket.......ja mange glæder men også smerter og sorg har du gavmildt delt med os.

    ......og kun et lille men velmenende og dybfølt tak kan jeg sende retur.

    Sender dig de bedste tanker
    Jane

    SvarSlet
  66. Kærlige tanker til dig ...
    Har ikke ord der rækker, så bare en tak for inspirationen her på din blog og tak for at du fandt 2 af mine tasker gode nok til dine fantastiske arbejder...
    Knus fra Mette

    SvarSlet
  67. Kæreste Irene. Mangler ord, så vil blot ønske dig en smuk og fredfyldt tid med dine kære og takker for dine gode, inspirerende og tankevækkende indlæg på Bloggen.

    SvarSlet
  68. Kære Irene; Tak fordi vi har fået lov til at følge din dejlige blog.
    Det er tid før vi aner - din tid er kommet alt for tidlgt.
    Mange varme hilsner til dig og din Michael

    SvarSlet
  69. Hei Irene:) Dette var tungt og fordøye denne avskjeden din her,jeg har vært mye innom bloggen din og lest,men ikke vært flink til og legge igjen ord etter meg. Men du skal hvite at jeg har lest og fulgt med her,og sett på alle dine flotte strikkeplagg og alt du har delt med deg av både sorg og gleder. Så ny tiden med din mann og nærmeste familie. Klem fra Marianne:)Vil tenke på deg:)

    SvarSlet
  70. Kære Irene
    Tak til dig, fordi vi måtte følge med i både medgang og modgang.

    Mange varme hilsner herfra.

    SvarSlet
  71. Kære Irene!

    Et flot og vemodigt farvel fra dig.
    Må du få en god stund med din familie.

    Kirsten

    SvarSlet
  72. Kære Irene
    har de sidste dage tænkt meget på dig - hvordan du havde det, fornemmelsen var god nok...
    Tak fordi jeg har kunnet følge din blog med fantastisk strik og åbenheden om din sygdom
    Mange tanker til dig og din familie.
    God rejse
    kh
    Annette

    SvarSlet
  73. Kære Irene
    Tak fordi jeg måtte følge dig også tak for de gange jeg har mødt dig. Dit smil, dit grin, dit dejlige strik, har været en del af mit liv med dig, tak for det. Du er så ofte i mine tanker. Farvel Irene, du har været et dejligt møde.
    Kærlig hilsen Anne.

    SvarSlet
  74. Kære Irene

    Du er et prægtigt menneske - en ener. Jeg er dybt taknemmelig over at jeg fik lov til at lære dig(og Michael)at kende.
    Jeg vil altid huske de gode stunder med strik, sjov og alvor sammen med dig.

    Mange tanker til dig og Michael.
    Dorthe

    SvarSlet
  75. Kære Irene

    Jeg sender dig mange varme tanker og ønsket om en fredfuld afsked.. Tak fordi jeg fik lov at møde dig både som menneske og som strikker.

    Helle

    SvarSlet
  76. Kjære Irene
    Takk for at du har gitt så mye av deg og ditt her på bloggen.
    Stor er min beundring for deg og hvordan du takler livet ditt.
    Livet er ikke alltid lett.
    Lykke til videre på din reise.
    Jeg tenker på deg og dine.
    Varme og store klemmer fra Wenche

    SvarSlet
  77. Jeg har fulgt med her på din dejlige blog meget længe og har lært SÅ meget og skylder dig SÅ stor TAK for alt hvad du har inspireret mig til!
    Du har i sandhed gjort en forskel!
    TAK fordi du delte så meget ud!
    Jeg kommer til at savne dine indlæg!

    De varmeste tanker til dig og dine herfra.

    Dothorsens

    SvarSlet
  78. Kære Irene

    Tak for din smukke og modige blog. Du vil blive savnet i Blogland.

    Varme tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  79. Kære Irene.
    Det er med stor beundring, jeg via bloggen her, har fulgt dig, - dit strik, din måde at håndtere livet og din sygdom på.
    Du er et af de sejeste og fineste mennesker jeg har "mødt" i blogland.
    De varmeste tanker til dig og din familie.
    Kærlig hilsen Janne

    SvarSlet
  80. Kære Irene. Tak for alle de skønne indlæg, du har skrevet, og for dit mod og hjerte igennem al tiden.
    Jeg sender dig de varmeste tanker og håber, at den sidste tid bliver så god den kan. Tankerne går også mod din familie og den svære tid de står overfor, for de kommer til at mangle et helt fantastisk menneske.

    SvarSlet
  81. "May His peace be with you till we meet again
    May His peace be with you till we meet again
    Till we reach that distant shore
    And we'll shed a tear no more.
    May He give you strenth to endure.
    Till we meet again."

    Kære Irene,

    Denne sang er den smukkeste, jeg kender, om farvel til livet og på gensyn på den anden side, skrevet af Kirk Franklin og bl.a. fortolket smukt af Marie Carmen Koppel.

    Tak fordi du har givet så meget!
    Kærligst
    Berit

    SvarSlet
  82. Far vel Irene på din sidste rejse. Tak for at vi har fået lov til at følge dit liv, dine smukke strikkerier og din positive tilgang til tilværelsen trods sygdom. Jeg vil savne dig i blogland. Kærlig hilsen Anne-Marie, Birkerød

    SvarSlet
  83. Kære Irene!
    Jeg sidder her og flæber over dig og din hårde skæbne.
    Jeg siger dig TUSIND, TUSIND TAK for kloge ord og indsigt. TUSIND, TUSIND TAK for din dejlige blog med smukt strik og TUSIND, TUSIND TAK fordi du delte det hele med os!
    TAK
    Karen-Vibeke

    SvarSlet
  84. Kjære Irene
    Du har satt spor etter deg.
    En varm klem fra Norge.
    Sylvia

    SvarSlet
  85. Kæreste Irene,

    Tusind tak for mange dejlige stunder, for kreative indslag og din farverigdom - både i garnet og i livet.

    Knus og Kram til dig og Michael

    SvarSlet
  86. Kære Irene, tusind tak for god inspiration fra din side, samt at du har delt alt med "os" herude i cyberspace.
    Mange kram til dig og god rejse, vi ses i vores garnhimmel på et tidspunkt.
    Kan ikke sætte ord på hvor trist jeg føler mig lige nu. Knus <3

    SvarSlet
  87. Kære Irene.

    Har læst lidt med og sender dig en hilsen både fordi jeg er meget rørt over dit indlæg og fuld af beundring over dit mod. Du er i mine tanker.

    God rejse

    Kærlig hilsen

    Ulla

    SvarSlet
  88. TAK for alt, jeg har lært gennem dig.
    Jeg har læst dig længe; men aldrig kommenteret på din blog.
    Jeg beundrer dig så meget.
    Tænker på dig.
    Kærligt farvel.

    SvarSlet
  89. Dette var vondt å lese, men samtidig godt og vakkert. Jeg ønsker deg en god reise. Varme tanker til deg og din familie, og takk for alt du har delt her på bloggen.

    SvarSlet
  90. Kjære Irene, ja, vi må alle dit du skal....Takk for dine ærlige ord.
    Hvem vet om ikke livet er døden og døden er livet....

    Kjærlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  91. Kære Irene

    Jeg kan ikke sige mere, end andre allerede har sagt, men du skal vide, at du altid vil have en fin plads i mit hjerte.

    De allerbedste hilsner til dig og din familie <3

    SvarSlet
  92. Tak for alt det smukke du har bidraget med, Irene.

    De varmeste og kærligste hilsener og tanker til dig og din familie.

    SvarSlet
  93. Alt godt ønskes du og dine!
    Tak for alle dine gode indlæg.
    Kærligst.
    Anne-Marie,

    SvarSlet
  94. Kære Irene . Det er meget bevægende at læse dit sidste indlæg-
    Jeg vil som rigtig mange andre sige dig tak for at have været så heldig at have mødt dig i blogverden og fulgt dine dejlige livsbekræftende blogs og svære kamp.
    Mange tanker til dig og din familie i jeres svære tid

    SvarSlet
  95. Et stort kram til dig Irene!

    Tusind tak for de mange skønne ord, beretninger og dejligt strik du har delt.
    Mange kærlige tanker sendes afsted til dig og din familie.

    Kærlig hilsen Pernille

    SvarSlet
  96. Jonna Jensen, Vejle8. november 2012 kl. 23.31

    Kære Irene
    Jeg har så svært ved at sige farvel og forstå, at dit liv rinder ud. Jeg har jo i mange år fulgt din kamp mod kræften - på afstand og alligevel tæt. Jeg har tænkt på dig - tænkt at det klarer du. Du er stærk - du er stædig og du vil livet.
    Jeg har forstået, at du har tabt kampen og kan via din blog se, at du har accepteret at livet om lidt er borte. Godt kæmpet.
    Tak for den tid, vi har kendt hinanden. Du vil altid blive husket som hørende til den kvindelige trio, der er omkring de Aagaardske brødre.
    Mange kærlige hilsner fra en af trioens kvinder.
    Jonna

    SvarSlet
  97. Kære Irene

    Du skriver, at bloggen har givet dig så megen livslyst og livsglæde - netop dette har dine optegnelser udstrålet, selv når livet har gjort allermest ondt.
    Du er et fantastisk menneske!
    Mange tanker herfra til dig og dine.
    Anette

    SvarSlet
  98. Kære Irene, jeg håber din sidste rejse vil være dig nådig, og bliver som en 'rejse til Italien'

    Af hjertet tak for alt.

    Christina

    SvarSlet
  99. Kære Irene, jeg ønsker for dig, at din tid bliver fuld af kærlighed og omsorg. Du har stort mod. Jeg har altid beundret dig og jeg vil gerne sige tak, for at du har delt så uselvisk og kærligt ud af det bedste du har, nemlig dig. Tak.

    En varm hilsen til dig og Michael. Jeg sender de varmeste tanker og de bedste ønsker.

    SvarSlet
  100. Kæreste Irene.
    Tak for alt det du har lært os, og for at dele dit mod og dit liv med os.
    De bedste tanker til dig og dine

    SvarSlet
  101. Kæreste Irene - jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men sige noget vil jeg. Jeg har tit tænkt på dig og været omkring de sidste måneder. Jeg kender dig ikke i det virkelige liv, men jeg er virkelig glad for at jeg har kunnet følge dig, dit liv, dit mod, din kamp, dine tanker, din strik og meget mere her i blogland. Du har gjort en forskel!!
    Jeg vil ønske for dig og din familie, at din sidste rejse bliver fredfyldt og smuk. Tillad mig en smule humor - jeg er sikker på, at der er strikkeklubber i himlen. Du vil altid være her - du har sat dig dine spor. Af hjertet TAK

    SvarSlet
  102. Tak fordi jeg fik lov til at "kende" dig . Ord er ufattelig tomme nu , men sender dig og dine min dybeste medfølelse .
    De bedste tanker
    Birthe.

    SvarSlet
  103. Tak for alt , Irene , jeg vil savner dig .

    SvarSlet
  104. Kæreste Irene. Jeg har, som så mange andre, kun 'kendt dig' igennem din fantastiske blog. Men jeg er kommet til at holde fantastisk meget af dig. Jeg er vildt imponeret af din styrke og din måde at takle livets udfordringer på - pludselig er mine egne såkaldte problemer bare intet.....
    Jeg ønsker, at din sidste tid med familien bliver fyldt med glæde.
    Et sidste cyberknus herfra...

    SvarSlet
  105. Kære Irene
    Jeg mangler ord. Hvor er livet dog ofte uretfærdig.
    Mange varme tanker fra Irene

    SvarSlet
  106. Kære Irene.
    På jagt efter en ny og nem opskrift på muffedisser, ser jeg - som du skriver – dit sidste indlæg.

    Jeg vil blot sige, at jeg har nydt godt af dine muffedisse opskrifter, som jeg har strikket til både Katrine og jeg selv. Nu hvor jeg skal være farmor, vil jeg forsøge mig med Svens hagesmækker også. Halsedissen ser også overkommelig ud, og virker meget anvendelig, til mine cykelture i vinteråret. Jeg er stadig på det lette begynder niveau, som du ved.

    Kære Irene, selv om jeg følger med på sidelinjen når Gregers og Michael telefonerer, så vil jeg også lige komme med et blogindlæg.
    Det gør mig så ondt og det er så uretfærdigt, alt det du har måtte stå igennem i mange mange år.
    Jeg beundre dig for din altid optimisme for, at leve et godt og indholdsrigt liv. Du har formået at nyde livet i nuet, udforske madopskrifter, altid have gang i strikning og meget andet, selvom du er ramt af en rigtig grim sygdom.

    Vi har jo også haft mange hyggelige familie dage sammen, gennem de sidste 20 år.

    Jeg tror på et liv efter døden og er overbevist om, at vi mødes igen, med eller uden strikkepinde, så derfor vil jeg sige på gensyn og tak for nu.

    Mange kærlige hilsner
    Evy

    SvarSlet
  107. Kære Irene
    Jeg har nydt din blog om strik og livet. Jeg sender dig ønsker om en god sidste rejse med dien kære omkring dig. KH Hella

    SvarSlet
  108. Kære Irene. Jeg har ikke skrevet før, men fulgt din blog i flere år. Jeg har nydt at se de smukke ting, der er gledet af pindene i dine hænder. I det hele taget har jeg nydt indblikket i dit liv og dine refleksioner. Tak for det hele, Irene.

    SvarSlet
  109. Kære Irene.

    Tak fordi jeg har måttet lære dig at kende og du har givet mig indsigt i den alvorlige sygdom og det lys du har set i mørket. Tak for dejlige kommentarer.
    Jeg er trist over, at du er nået hertil, men ved at du har beriget mange mennesker med både dit smukke strik og din herlige humor og skønne tanker.
    Mine tanker går til jer allesammen i familien og jeg håber I får al den hjælp I har brug for, når behovet opstår og ikke skal bruge kræfter på at kæmpe mod tåbelige systemer.
    Jeg vil forsat tænke på dig hver dag, som jeg har gjort i lang tid og sender dig de varmeste hilsner
    Karin Grøn

    SvarSlet
  110. Har så tit tænkt på dig...og vil fortsat gøre det.
    Tak fordi du har mod til at dele.
    For det kræver mod. Jeg beder for dig, at denne tid bliver mulig at komme igennem - og videre. For jer alle, store og små!
    Du vil blive savnet - vi mødtes kun kort en enkelt gang, men jeg vil mindes dine glade øjne og den frejdige blå hat!!
    Græder med dig - og jer, men tror, du kommer videre til et andet plan - uden smerter, men forhåbentlig med strikkende engle!! De kærligste hilsner og knus Lone/Lavendels

    SvarSlet
  111. Kära Irene,
    Tusen, tusen tack för allt! Du min först upptäckta stickblogg, och min klara favorit. Du har i alla fall skapat mer än de flesta. Det har varit fantastiskt att få lära känna dig så nära, fast jag är en fullständig främling för dig. Du är ständigt i mina tankar, och jag har väntat på dina inlägg. Det blir tomt utan dig.
    kram från göteborgskan

    SvarSlet
  112. Kære Irene. Tak for alt det smukke, som du har delt med os. Du vil altid have en plads i vores hjerter.
    Åh, hvor er det svært...varmt knus herfra.

    SvarSlet
  113. Kære Irene

    Tak for nogle helt fantastiske stunder - glæder som sorger.

    Kærligst Nynne

    SvarSlet
  114. Kære Irene.

    Jeg har fulgt din blog de sidste par år og har nydt, at se alt dit fine strik. Jeg har fulgt med i din kamp mod din sygdom og har ofte tænkt, hvor er du stærk. Jeg har tænkt på dig den sidste tid, hvor der har været stille på din blog. Tak fordi du lod os følge med i dit liv. Du er en stærk kvinde og du vil blive savnet.

    Kh Mette

    SvarSlet
  115. Kære Irene

    Tak for den tid jeg har "kendt" dig; jeg beundrer dig for din åbenhed og din tilgang til livet på godt og ondt. Du har givet så meget af både din kreative og din menneskelige side; du vil blive savnet i Blogland.

    De varmeste tanker til dig og dine.
    Knus Britta

    SvarSlet
  116. Kære Irene

    Jeg kan ikke skrive ret meget mere end det som alle de skønne "blogkvinder" allerede har skrevet til dig.
    Tak for at have fået lov til at følge med.
    Mange tanker til dig og dine kære
    Annemette.

    SvarSlet
  117. Kære Irene. Jeg er tom for ord, men takker for alle dine smukke skriv om livet og strikkeriet.

    Jeg fælder en tåre..
    kh Henriette

    SvarSlet
  118. Kære Irene

    Bare Farvel --du vil blive savnet --
    Uretfærdig kamp du tog .
    Jeg vil savne dine dejlige kommentarer .
    FarvelKnus Helle

    SvarSlet
  119. Plenty Thingz is een e-commerce website, hier kun je elk product vinden. Spin, wiebel en race; het kan allemaal met onze kinderauto! Deze wiebelende auto houdt je kind actief en ontwikkelt zijn evenwichts- en coördinatievaardigheden tijdens het spelen. Hier vindt u halbankjez. Deze zachte, comfortabele leren bank heeft een iconische uitstraling en is een perfecte aanvulling op elk interieur. Het zal prachtig staan ​​in je hal, woonkamer of eetkamer.

    SvarSlet
  120. Bent u op zoek naar de juiste specialist voor Sloop- en opruimingsdienst op de juiste plek? Primair Projects is de beste optie voor jou. Ze hebben een team van professionals voor al deze diensten.

    SvarSlet