Selv om jeg ikke skriver så meget om det, så har jeg stadigvæk store problemer med mad og med at spise, og der er ikke udsigt til at det bliver meget bedre.
Det er svært for mig at få nok proteiner, når jeg ikke kan spise kød.
I mange, mange år har jeg levet sundt og så vidt muligt også fedtfattigt uden at være fanatisk.
Det har den diætist, hospitalet pudsede på mig, vendt op og ned på. Nu skal jeg tænke på energi og proteiner. Frugt og grønsager må kun indtages som pynt, så må jeg hellere spise kager, desserter og chips, da det giver energi. Brød må jeg heller ikke få for meget af, og slet ikke rugbrød(som jeg elsker), for det bliver jeg alt for mæt af. Det er pålægget, der er det vigtigste, og så skal der smør på brødet - rigeligt smør!
Derfor er jeg hele tiden på jagt efter nye opskrifter med de ingredienser, som jeg kan spise og som stadig smager godt.
Forrige gang jeg var på hospitalet faldt jeg over en opskrift i et ugeblad, som jeg så har omdannet til denne mad, der giver både energi og proteiner og som er gået hen og blevet min yndlingsmad. Efter sådan én er jeg rigtig, rigtig mæt:-)
Et godt stykke økologisk kernebrød smøres med smør. Herpå lægges to-tre tykke skiver mild Emmenthaler, tynde skiver af et halvt æble(gerne Elstar). Herpå hældes flydende akaciehonning. Til sidst drysses med lidt hakkede valnødder.
Velbekomme!
tirsdag den 28. februar 2012
mandag den 27. februar 2012
Lørdagsbytur
Hjertelig velkommen til alle de nye læsere!
Hvor er det dejligt, at I har lyst til at læse med.
I lørdags nåede vi en lille indkøbstur i byen.
Jeg skulle i Askeladen og have denne her opskrift, så jeg kan strikke nogle små bodyer ligesom Ann. De ser nemlig rigtig go`e ud.
Jeg købte garn til en enkelt lille body. Jeg kunne ikke modstå denne skønne farve - vistnok én af modefarverne her i foråret:-) Og det kunne slet ikke betale sig ikke at købe garn. Hvis man købte garn fik man nemlig opskriften til det halve:-)
På den anden side af gaden ligger Fandango. Så jeg var lige ovre og hilse på Sys. Hun havde fået noget afsindigt lækkert silke/uldgarn hjem i den sarteste babylyserøde farve, som jeg tror min svigerdatter vil elske, så....host! host! Det kom lige med hjem:-)

lørdag den 25. februar 2012
Magda
....er mit mellemnavn - et navn jeg var meget ked af som barn, fordi jeg blev drillet forfærdeligt med det. Jeg er opkaldt efter min farmor. Hun døde før jeg blev født, så jeg har desværre aldrig kendt hende endsige set et billede af hende. Min far var én af de yngste i en søskendeflok på otte, der alle elskede deres mor højt, så jeg ville gerne have vidst lidt mere om min farmor Magda.
Med tiden har jeg naturligvis vænnet mig til navnet, så nu synes jeg ikke det er så slemt. På det sidste er der ligefrem tre-fire personaler fra hospitalet, hvor jeg ofte kommer, der spontant har sagt, at det var vel nok et flot navn jeg havde:-) Da jeg var indlagt i december, var der én af de søde unge sygeplejersker der hed Magdalene - og det synes jeg er et flot og ret usædvanligt navn.
Da jeg så den lille pigekjole "Magda" designet af Tora Frøseth, var jeg slet ikke i tvivl om, at den blev jeg da nødt til at strikke til mit kommende barnebarn. Tora Frøseth har iøvrigt også lavet opskriften til "Little Sisters Dress", der er blevet/og bliver strikket utroligt meget.
Det er en sød og enkel model, som alle Toras modeller, med et lille hulmønster og perlestrikkede kanter. Jeg strikkede efter den mindste størrelse, men da garnet var tykkere og pindene et halvt nummer større end i opskriften, endte jeg som beregnet med en str. 1 år. Garnet er igen fra Pickles - lækkert og nemt at strikke med. Det røg ligesom med i kurven, da jeg købte det rosa:-) Det er den yndigste helt, helt lyse mint, og så var det altså på tilbud. Hvem kan modstå det?
Jeg ved godt jeg skrev - ikke mere babytøj lige nu, men jeg var på hospitalet til undersøgelse i forgårs og var nødt til at have et lille strikketøj - de store strikketøjer er ikke til at slæbe med ud af huset:-)
FAKTABOKS:
Design: Magda af Tora Frøseth
Garn: Pickles Extra Fine Merino
Garn fra lager: Nej
Anvendt: 120 gram
Farve: Lys mint
Købt hos: Pickles
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: ca. 1 år

fredag den 24. februar 2012
Perleblogger giv væk - Give away
Velkommen til min blog - nye som gamle læsere!
I anledning af at jeg i dag er perleblogger hos Karen Klarbæk - fordi jeg snart har fødselsdag, og fordi jeg gerne vil give noget til mine mange trofaste læsere, som jeg er så glad for gider læse med her - har jeg lyst til at forære noget virkelig lækkert garn væk:-)
Det er håndspundet garn, købt på Fiberfestivallen i Ry sidste år. Der er lige godt 200 gram med en løbelængde på 300m pr. 100 gram i den smukkeste lilla farve. Jeg vil anslå, at det skal strikkes på pind 3-3 1/2, og der kan sagtens blive et stort sjal eller noget helt andet:-)
Alt du skal gøre er at lægge en kommentar under dette indlæg, så trækker jeg lod på min fødselsdag fredag d. 9. marts.
Tak til alle mine læsere for Jeres støtte og mange dejlige kommentarer!

torsdag den 23. februar 2012
Endnu en vest
Forleden dag da jeg gennemrodede mit garnlager fandt jeg et bundt flerfarvet garn "Chameleon Colorworks" - et blandingsgarn 30% bamboo 80% merino og 10% nylon. Jeg kan desværre ikke huske, hvem der forærede mig garnet, men sikkert én af strikkesøstrene:-)
Egentlig bryder jeg mig ikke så meget om flerfarvet garn, men dette her havde nogle meget smukke douce farver, så jeg besluttede at strikke et tørklæde i falsk patent. Jeg nåede imidlertid ikke langt, før jeg kunne regne ud, at tørklædet kun kunne blive omkring en meter langt, og det var alt for kort.
Derfor blev det til endnu en babyvest med tilhørende kyse.
Og så må det ærlig talt være nok med babytøj - lige for et stykke tid i hvert fald:-)
Nu må de tre cardigans/trøjer, der ligger i strikkekurven have lidt opmærksomhed.

onsdag den 22. februar 2012
Så var de der!
I går fandt jeg disse her ude i haven:-)
De sidste par uger har jeg gået og spejdet efter dem, og pludselig i går - så var de der! Uanselige og små, men yndige og med løfter om, at nu bliver det snart forår.

mandag den 20. februar 2012
Jeg har lige læst...
...Potensgiverne af Karin Brunk Holmquist.
Bogen fik jeg anbefalet af én af mine strikkesøstre, og det er en sød og humoristisk fortælling om skæve eksistenser i et lille svensk landsbysamfund.
Historien handler om søstrene Elida og Tilda - to gammeljomfruer på 72 og 78. De bor i deres barndomshjem og har deres faste daglige rutiner, og det skal der ikke laves om på. Men så bliver nabohuset solgt til en enlig mand fra storbyen. Han renoverer huset fra ende til anden, og det skaber pludselig et behov hos de to søstre for at få et indendørs toilet i stedet for det gammeldags udendørs das, der er noget af en kold fornøjelse om vinteren.
Nu er gode råd dyre, for sådan en ombygning koster mange penge, og hvor skal de komme fra ?
Så er det, at den ene søster får den geniale idé at oprette et postordrefirma, hvor de sælger et hjemmelavet potensmiddel, men de er naturligvis nødt til at holde foretagenet hemmeligt for alle.
Miljøet og personkarakteristikken får mig til at tænke på de tre film om "Englegård", som jeg har nydt at se flere gange. Ligesom i de tre film er man godt underholdt, og jeg kluklo mig gennem det meste af bogen.
En skøn og letlæst historie, der anbefales varmt.
FAKTABOKS:
Forf. : Karin Brunk Holmquist
Titel: Potensgiverne
Forlag: Cicero
Sidetal: 213 sider
Udgivet: 2008

søndag den 19. februar 2012
Smillas kjole
Endnu en model fra Susie Haumanns bog : "All you knit is love". Garnet fra Pickles var egentlig købt til én af de gratis opskrifter, der ligger på Pickles`hjemmeside, men som så mange gange før ombestemte jeg mig:-)
Pickles er en yderst farlig hjemmeside at bevæge sig ind på:-) Lækkerhedsfaktoren på deres garn er helt i top!
Dette garn er en blanding af 74% merino/18% silke og 8% cashmere, og det er et fantastisk garn! Det er et "rundt" garn, der er nemt at strikke med og resultatet bliver ualmindelig smukt. Jeg drømmer om at strikke meget mere med det her garn.
Opskriften er velskrevet og nem at gå til, og jeg har fulgt den til punkt og prikke. Det er et sødt lille hulmønster, som man lynhurtigt lærer udenad. Denne gang har jeg strikket en lidt større størrelse 6-12 mdr. Jeg brugte simpelthen de 100 gram garn jeg havde købt til sidste stump.
FAKTABOKS:
Design: Smillas kjole fra Susie Haumann : All you knit is love
Garn: Pickles Cashmerino Silk
Garn fra lager: Nej
Anvendt: 100 gram
Farve: Gammelrosa
Købt hos: Pickles
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: 6-12 mdr.

fredag den 17. februar 2012
Lille vest i falsk patent
Første gang jeg så Susie Haumanns bog "All you knit is love - Babystrik 0-18 mdr.", synes jeg faktisk, at den var ret kedelig. Men jeg skal da lige love for, at jeg har revideret min opfattelse:-)
Hvis man bare lige formår at abstrahere fra alt det bæ-farvede - hvorfor skal babyer dog puttes i så triste farver? - så er opskrifterne ret søde.
Jeg har ikke prøvet at strikke falsk patent før, så jeg måtte lige finde en lille demonstrationsvideo. Falsk patent bliver rigtig, rigtig pænt, og er betydeligt nemmere at strikke end "rigtig" patent. Det giver en lidt tyk og vamset strik, og mens jeg strikkede, tænkte jeg på, at man også kunne bruge falsk patent som kant på en cardigan i stedet for en ribkant. Det er ikke helt så elastisk som rib - men som sagt rigtig fint:-)
FAKTABOKS:
Design: Vest i falsk patent fra Susie Haumann : All you knit is love
Garn: Alpaca/silk fra Hjertegarn
Garn fra lager: Ja
Anvendt: Knap 60 gram
Farve: Støvet mint
Købt hos: Husker Ikke
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: 0-6 mdr.

onsdag den 15. februar 2012
Ny taske
I torsdags var jeg til røntgenundersøgelse/kontrol af min hofte. Alt så fint ud, og efter to måneders "indespærring" her på matriklen fik jeg endelig, endelig lov til at køre bil igen, men foreløbig kun som passager.
Ærkeenglen mente at vi så skulle køre en tur ud i naturen. Men nej - jeg har jo siddet herude på landet og gloet nok på natur, så det var slet, slet ikke det jeg havde lyst til. Jeg savnede bylivet! Så "løsladelsen" blev fejret lørdag med en gigantisk shoppe/bytur, hvor Dankortet hurtigt blev rødglødende:-)
Jeg har dog fået afløb for lidt af min shoppelyst i de forgangne to måneder ved at shoppe på nettet, men det er ligesom ikke helt det samme:-)
Jeg har netop købt denne taske hos Bohemiadesign. Jeg vaklede længe mellem den gule, den grønne og den blå, men endte altså med den blå. Så kan jeg jo altid købe en gul senere - ikk`:-)

tirsdag den 14. februar 2012
Grys jakke
Den lille klassiske babyjakke indbyder til pjank og pjat, som Ann har vist, da hun strikkede en drengeudgave.
Til en pige har jeg tilføjet pink I-cord kanter på forstykkerne og på hætten. Desuden hæftede jeg mig ved, at flere kommentarer på Anns blog gik på at jakken var meget Marimekko-inspireret. Derfor strikkede jeg ikke én men tre lommer på rad og række ligesom på Marimekkos lommespencer, som jeg fik i julegave.
Jeg har strikket med dobbelt tråd for at få en lækker og tyk jakke. Skulle jeg ændre på noget, ville jeg nok lave ærmerne lidt bredere - de er lige de smalleste. Ellers nem og hurtig at strikke og god opskrift.
FAKTABOKS:
Design: Grys jakke fra Susie Haumann : All you knit is love
Garn: Rasmillas Uld/cashmere og rester i Drops Alpaca
Garn fra lager: Nej
Anvendt: 158 gram strikket med dobbelt tråd
Farve: Råhvid
Købt hos: Rasmilla
Pinde: Knit Picks 3 1/2
Str.: 0-3 mdr.

lørdag den 11. februar 2012
Babycardigan
I øjeblikket strikker jeg på tre cardigans og en bluse til mig selv, men det er som om de ikke rigtig kan holde min interesse fangen. Jeg mangler ellers kun meget lidt på de to, men måske ender de alligevel med at blive trævlet op.
Babytøj er det, der trækker mest lige for tiden:-) Der er så meget sødt og yndigt man kan strikke til en baby. Det er småt - nemt at strikke, så man ser resultater relativt hurtigt.
Resten af det gammelrosa garn blev brugt til én cardigan efter den sædvanlige opskrift.
FAKTABOKS:
Design: Cardigan fra Sødt og blødt af Lene Holm Samsøe
Garn: Karen Noe Uld-Angora
Garn fra lager: Ja
Anvendt: ca. 70 gram
Farve: Gammelrosa
Købt hos: Fanø Strikkefestival
Pinde: Knit Picks 3

onsdag den 8. februar 2012
Dejligt formiddagsbesøg
Jeg havde hyggeligt besøg af Tine i formiddags.
Hun forærede mig dette skønne, skønne bundt håndfarvede garn i yndlingsfarven, som hun havde købt til mig, da hun var i New York i julen. Det er simpelthen så smukt et garn!
Tine hjalp mig også med at slå op til cardiganen "Laar" fra Jared Floods bog "The Shetland Trader". Man strikkeopslår fem masker og lukker derefter de to masker af, slår fem masker op og lukker to masker af. Så får man en fin kant, der minder om musetakker.

mandag den 6. februar 2012
Mit kommende barnebarn...
......bliver en lille pige:-)
Og det var dét, der fik mig i gang med at strikke igen, efter at jeg i starten af januar ikke havde rørt en strikkepind i tre uger.
Jeg glæder mig helt vildt til hendes ankomst i starten af juni, men jeg glæder mig bestemt også til alle de små kjoler jeg så kan få lejlighed til at strikke:-)
Der blev nogle nøgler garn til overs fra den gammelrosa bluse, så jeg lagde ud med at strikke en lille djævlehue efter Christines gode opskrift. Jeg har strikket i str. 3-6 mdr., så den passer til efteråret.
Jeg har også købt bogen "All you knit is love", som Ann har strikket flere modeller fra. Jeg vil helt sikkert strikke den lille hættebluse - måske i det antracitgrå Uld-Angora fra Karen Noe og med rosa lommer.

lørdag den 4. februar 2012
Garn til lageret
Selv om ikke alt var på udsalg har jeg også shoppet lidt garn til lageret:-)
Hos Garnudsalg.dk har jeg købt to koner tweedgarn i de lækreste farver. Èn af dem skal blive til ponchoen fra det nyeste nr. af Vogue Knitting. Jeg kan ikke helt beslutte hvilken én:-)
Rasmilla har i øjeblikket et éngangstilbud på et råhvidt uld/cashmere garn. Jeg tænkte at det kunne være lækkert til noget babystrik, så jeg har købt 10 nøgler.
Jeg købte også denne strikkebog på udsalg hos Rasmilla. Jeg vil helt sikkert strikke cardiganen på forsiden.
Garngalleriet i Ry skal desværre lukke, så jeg har hamstret lidt af Karen Noes skønne Uld-Angora garn til en fordelagtig pris.

onsdag den 1. februar 2012
Granité
Helga Isagers smukke bluse Granité ser ud til at have fået en ny renæssance. Nogle har lige strikket den, og mange andre er i gang.
Jeg vil også have én, så jeg har slået op med en tråd turkisgrøn Tvinni og en tråd neon-turkis Super Kid Mohair fra Weller.
Kombinationen af de to farver er flot, og blusen bliver let og lækker.
Jeg strikker en str. M og har strikket halvdelen af ryggen. Først i morges fik jeg i sinde at måle blusen og - hjælp! Den er alt, alt for stor!
Nu ser den sådan ud:
Jeg tror lige, at jeg tager et par kapitler i min krimi, før jeg slår op igen.....