lørdag den 17. marts 2012

Formiddagstur til Middelfart-messen 2012

I formiddags var strikkesøster Birgitte(uden blog) og jeg på en lille udflugt til messen i Middelfart.
På Fiberfestivallen købte jeg slet intet garn, men det fik jeg så rigeligt kompenseret for i dag:-)
Jeg synes, jeg fik købt nogle rigtig gode ting.
Hjemmefra havde jeg besluttet mig for at købe en Geilsk model strikket i uld/bomuld, som jeg er blevet rigtig glad for.
Jeg prøvede flere af deres modeller og valgte en Spidskompetence.
Så sent som i sidste uge komplimenterede Ærkeenglen mig, da jeg havde min røde strikkjole fra Elise Gug på. Det er det eneste røde i mit klædeskab, men da jeg skulle vælge farve til Spidskompetencen, synes Birgitte også, at jeg skulle vælge den røde. Det er en meget smuk dyb rød - så rød - dét blev det:-) Glæder mig til at strikke den, men først skal Syrenen være færdig.
Nu er jeg jo i gang med at strikke cardigans, så en hel bog udelukkende med cardigans designet af Louisa Harding var et sandt røverkøb. Og jeg skal lige love for, at der er mange fine cardigans i bogen. Min strikkeliste er nærmest blevet fordoblet:-)
Lidt mere af Karen Noes lækre Country Casual - 80% lammeuld 20% silke i en sart lys mint blev det også til.
Jeg mødte Julia og var så heldig at købe tre bundter af hendes håndfarvede garn i farven Viola. Garnet er en blanding af 45%alpaca, 50% bomuld og 5% polyamid - et rigtigt sommergarn, som jeg glæder mig vildt til at prøve.
Jeg tog ellers sådan et godt billede af Julia og Tine - men øv,øv - det er blevet rystet og ikke værd at vise frem.

19 kommentarer:

  1. Gratulerer med dagen på etterskudd Irene.
    Wow, har du kjøpt deg rødt garn!!! Men det tror jeg da du vil være flott i. Og kanskje du også vil investere i en Oleana-jakke? Har du sett min? Jeg elsker den!!
    Jeg gjør som Gitte, og strikker kjole (hun har jo strikket så mange kjoler!!!!) og min må være ferdig til et bestemt tidspunkt. Her er det turbo-pinner som gjelder.
    Ha en deilig weekend, Irene.

    SvarSlet
  2. Du har da rigtig fået shoppet igennem. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af dine indkøb:-)

    SvarSlet
  3. Sikke en flot dyb rød farve du har valgt! Jeg skal på messe i morgen, er meget spændt!

    SvarSlet
  4. Savle, savle... Smukke garner du der fik i kurven..

    SvarSlet
  5. Ja - du har helt sikkert været i underskud, når nu du ikke kunne købe garn på Fiberfestivallen og så må du jo ha revanche ;-)

    Dejlige, dejlige ting, du har fået med hjem - Spidskompetence bliver flot i rød :-)

    SvarSlet
  6. Super dejlige ting du fik købt!
    Også selvom du måtte gå hjem uden knapper :-)
    Og sikke da heldigt at det lige var din farve, Julias garn!
    Jeg er ihvertfald meget glad for at jeg fik byttet.

    Jeg når ikke at få taget billeder nu (det er for mørkt) men imorgen lægger jeg også billeder ud af mit beskedne (host) indkøb ;-)

    SvarSlet
  7. Vi har også været i Middelfart, men om eftermiddagen.
    Jeg synes selv, jeg var dygtig - købte kun det, jeg havde brug for, og som jeg havde planlagt at købe.
    Dit sommergarn ser rigtig lækkert ud. Ja, det gør det andet også, men sommergarnet er bare super.

    SvarSlet
  8. Dine indkøb ser flotte ud, glæder mig til at se de færdige resultater.

    Mvh Maibritt

    SvarSlet
  9. Du har da vist haft en rigtig dejlig dag, det er i hvert fald nogle skønne indkøb. Og utraditionelle. Jeg tror ikke, jeg har set rødt på din blog før, men det er nu sjovt og udfordrende at forsøge med helt andre farver, end man plejer. Bogen af Louisa Harding ser skøn ud - hendes designs har jeg gennem årene fulgt en smule hos Rowan, men jeg husker faktisk ikke at have strikket nogen af dem. Det bliver sjovt at se dine, når de begynder at falde af pindene.
    God fornøjelse med det hele.

    SvarSlet
  10. Skønne sager du fik med hjem!!!

    Du bliver så flot i den røde Spidskompetence!!! Den glæder jeg mig meget til at se dig i.

    Og mums, en skøn bog; den må jeg da også have kigget nærmere på - cardigans og kjoler er mine favoritter når det kommer til beklædning - og dertil kommer jo fornøjelsen ved selv at strikke dem.

    SvarSlet
  11. Kompliment fra een, mand har levet sammen med i mange år, er ikke at kimse af. Lyt til ham. Han ved garanteret en masse om, hvad der klær dig!
    Sikke lækre garner, du har fået købt!
    Jeg håber, jeg en dag får mulighed for at købe lidt af Julias garner. Det rosa ser rigtig lækkert ud.

    SvarSlet
  12. Fedt, at du har mod på rødt!

    Den dybe røde er lige netop min yndlings og jeg er sikker på at den også vil klæde dig.

    Jeres udflugt ser ud til at have været både indbringende og meget hyggelig.

    SvarSlet
  13. Sikke du har fået købt ind - og lækre indkøb må man sige. Den røde er utrolig flot, så den kan jeg godt forstå du valgte. Glæder mig til at se alle de fine ting du får lavet af dit nye garn
    Kh Karen

    SvarSlet
  14. det flotte garn må da have en kommentar med på vejen, små piger i lyserødt eller modne damer er altid et scoop. Kan man strikke når man har under-stellet i CT scanner? Det må du ku´svare på.Jeg skal scannes på fredag.

    SvarSlet
  15. Det lyder som en rigtig hyggelig tur. Jeg fatter ikke, at jeg kan blive ved med at have brug for mere garn, men når jeg så står og kigger og mærker på nyt garn, så fatter jeg ikke at jeg kan leve uden det :-))
    Det er noget værre noget - og dejligt!!
    Jeg glæder mig til at se din røde Spidskompetance, og det håndfarvede sommergarn, hvor ser det lækkert ud.

    SvarSlet
  16. Holda helt op - sikke meget lækkert garn ! Den der bog skal jeg da vist kigge grundigt i næste gang jeg besøger dig. Og så skal du se mig blive GRØN af misundelse når jeg skal se dine nye kjoler fra Gug

    SvarSlet
  17. Tak allesammen - jeg er selv særdeles spændt på, hvordan den røde trøje falder ud:-)
    Miss Møllebo: Man kan/må absolut ikke strikke i en CT-scanner:-) Man skal ligge helt, helt stille, men det tager heldigvis ikke så lang tid - 5-10 min.

    SvarSlet
  18. Dejlige indkøb du har gjort. Det kribler i fingrene, når jeg ser dem. God strikkelyst.

    SvarSlet
  19. Sikke lækre ting du har fået købt med hjem, hos Geilsk er det svært ikke at blive fristet :-)
    Ærgerligt at jeg ikke fik hilst på dig, vi var der også ved den tid.

    SvarSlet