lørdag den 31. maj 2008
Shetland Triangle
Så er mit første Shetland Triangle færdig!
Og her kan I se, hvorfor det lige netop skulle være den farve. Jeg har en taske, som jeg er rigtig glad for i samme farve, og jeg har såmænd også lange støvler i turkis:-)
Det er et lille sjal,men det er fint nok her til sommer.Det næste - for der bliver et næste - vil jeg strikke lidt større. Sjalet vejer 109 gram og er strikket i Kauni 8/2 på pinde nr. 4
fredag den 30. maj 2008
Haven i maj 4
I haven sker der i øjeblikket nye ting hver eneste dag. Den lyserøde storkenæb "Rose Clair" er sprunget ud.Det er én af mine allerbedste stauder.Den blomstrer fra nu af og helt til sep/okt. En enkelt blomst er måske lille og uanselig,men når der er mange, er de yndefulde.
De store mørkerøde bonderoser er også sprunget ud,og det er en kortvarig fornøjelse,som man skal huske at nyde.
Endelig er en enkelt af de store himmelblå storkenæb sprunget ud. De er fantastisk smukke og skifter farve i alle mulige blålige nuancer alt efter hvordan lyset og solen falder på dem.
Alt i alt en superfin intro til weekenden :-)
Garnsvag
På vej hjem fra arbejde kørte jeg lige forbi "Butik Himmelblå",der holder maj-udsalg.Der var stadig en hel del shetlandsuld tilbage,og eftersom man nødigt skulle løbe tør for garn i weekenden,fik jeg hurtigt fyldt en pose med dejlige himmelblå farver og så lige lidt råhvidt - måske til et sjal mere :-)
torsdag den 29. maj 2008
Nyt strikketøj
Enhver strikker med respekt for sig selv skal mindst én gang i sit liv prøve at strikke et Shetland Triangle-sjal (kan jeg se på de andre strikkeblogge):-)
Så da det endelig blev min tur til at låne bogen "Wrapstyle", var jeg helt klar til at give mig i kast med sjalet.
Jeg læste opskriften 1 gang - 2 gange og også 3 gange,men kunne for min død ikke begribe,hvordan man overhovedet fik startet på sjalet. Jeg kunne se, at Tina(A knitting Chick) havde haft lignende problemer,så jeg skrev til hende,og hun var så sød at hjælpe mig i gang. Tak Tina!
"Og resten er bare derudad" - skrev Tina til mig.
Hmmm.... jeg læste,gloede på diagrammet,læste og....Jeg kunne simpelthen ikke få hul på den opskrift. Nu er det sådan, at jeg da synes, at jeg er en temmelig erfaren strikker, og jeg har også strikket efter engelske opskrifter før. Men jeg siger Jer - der blev både bandet og kastet med garn og pinde til Mandens store morskab.
Endelig langt om længe røg det ind på lystavlen,hvordan det skulle strikkes,og så gik det ganske rigtig derudad.
Dog måtte jeg, efter at have strikket et ganske stort stykke,starte forfra igen!
Jeg havde valgt at strikke med 1 tråd Kauni uldgarn og 1 tråd alpacca,men det blev alt for tykt,synes jeg, så det var en ommer. Nu strikker jeg det(første sjal) i uldgarn,så må vi se,om det sidenhen også skal strikkes i alpacca.Selve mønstret er jo nemt,så nu går det hurtigt:-)
onsdag den 28. maj 2008
Børnepasning
Så var det Mormors tur til at passe strejkeramte børnebørn.
Vi var på legepladsen og lege.
Alexander bagte banankage.
Mormor havde en kæmpevandmelon,som næsten blev spist.
Katten blev jagtet(til stor fornøjelse for begge parter) :-)
Nu er mormor ligeså træt som katten, så hun vil smække benene op på sofaen,sætte en film på og strikke et par pinde.

tirsdag den 27. maj 2008
Ny trøje
Der er sket et mirakel:-)
Jeg har fået færdiggjort en trøje til mig selv.
Jeg har så mange "WIP" projekter til mig selv liggende,så det er et under,at jeg for en gangs skyld er blevet færdig med noget!
Jeg synes det er meget sjovere,at strikke til andre:-)
Det er en kort model med hulmønster og uden knapper. Jeg skal have fundet en lidt bedre broche til den.
Det er en model fra Sys Gebhards bog: Vintagestrik & fashion. Den er strikket i Merino Silk fra Hjertegarn på pinde nr. 3 1/2 og der gik godt 350 gr. til den. Den er i yndlingsfarven turkis og passer,som I kan se, til armbåndet,som jeg er meget glad for. Den passer også mig, så jeg tror, det er én trøje,jeg kommer til at bruge rigtig meget.
søndag den 25. maj 2008
Bazar Vest
Vi gad ikke rigtig at handle i går, men i dag var det nødvendigt.
Så vi kørte ud til Bazar Vest for at fouragere til de næste par dage.
Her kan du såmænd næsten købe alt hvad hjertet begærer i en hyggelig,eksotisk og afslappet atmosfære.
Der var smagsprøver på de store vandmeloner, og de smager vidunderligt.
Aftensmaden bliver Osso Buco.
lørdag den 24. maj 2008
Haveinspektion
Silke følger også interesseret med i, hvad der sker i haven.
Den første af mine 4 forskellige storkenæb er ved at springe ud. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad den hedder. Måske andre kan hjælpe? Den plejer at blomstre i 4-5 uger og så er det slut-
Sidste år købte jeg fire engelske(remonterende)roser bl.a 2 Gertrude Jekyll. Og de ser rigtig lovende ud med store knopper. Desværre har jeg fundet lus på dem allerede, så de må have en gang sæbevand.
De er her desværre stadigvæk rundt omkring i haven - disse skrækkelige dyr!
Weekendglæder
fredag den 23. maj 2008
Min have
Skøn solskinsfyldt morgen at vågne op til. Her er helt stille - bortset fra fuglenes uafladelige kvidren og fløjten. Ikke en vind rører sig.
Forude venter en forhåbentlig rigtig dejlig weekend.
Billederne er taget fra mit soveværelsesvindue - blot for at vise, hvilken dejlig udsigt jeg vågner op til hver morgen - og hvor stor vores have egentlig er.
Ja - jeg har både mælkebøtter og skvalderkål i haven og New Dawn-rosen på rosenbuen trænger til en kraftig klipning, men noget af det bliver der forhåbentlig rådet bod på her i weekenden.
Stien med granitsten fik vi lavet sidste år samtidig med terrassen. Den er nøje designet, så der kan gå to ved siden af hinanden med hver sin rollator. Når vi bliver gamle kan vi så få den daglige motion ved at tage stien frem og tilbage nogle gange :-)
I daglig tale hedder stien slet ikke en sti, men "Grande Allè". Monet har nemlig været en stor inspirator til stien. Desværre har jeg aldrig set Monets have, men bogen om haven, har jeg læst om og om igen. Nu er min "Grande Allè" så ny endnu, så den er slet ikke færdig. Der skal højst sandsynligt nogle flere rosenbuer op og i hvert fald noget kantbeplantning hele vejen langs stien. Den slags projekter hygger jeg mig gevaldigt med at gå og planlægge, og man nyder det meget mere, når tingene kommer lidt efter lidt og ikke altsammen på én gang.
Kan alle i Blogland have en rigtig dejlig dag !
torsdag den 22. maj 2008
Nyd livet...
Øv - havearbejdet i går viste sig at være for meget.
Oveni recidiv brystkræft har jeg en auto-immundefekt,der plager mig på de mest umulige tidspunkter.Jeg får hammerondt i ryggen og kan næsten ikke gå.
Og så er det faktisk skidt både at sidde og ligge og gå. Med andre ord - for at jeg ikke skal have konstant ondt, skal jeg skifte stilling tit. Hmm... det lyder frækt:-) Nemt er det ikke, men jeg har trods alt stadig humoristisk sans! Der er bare så meget jeg gerne vil, men som jeg ikke kan.
Ud på eftermiddagen skinnede solen, så jeg kunne sidde ude og strikke og få masser af solenergi, og så har jeg adskillige gange været nede og tage en sniffer i syrenerne. Så trods mit brokkeri er livet slet ikke så værst. Jeg glæder mig over hver eneste dag, jeg får lov at leve!
Terrassehaven
Min fridag i går blev brugt på allerbedste vis. Det var lidt for koldt til at sidde ude og strikke, men så blev der revet lidt ukrudt op. Potteplanterne blev vandet og visne blomster fjernet. Et par nye "Dronning Ingrid" blev plantet og grundigt nusset og vandet. Jeg købte dem på torvet for en flad tier pr. stk, fordi de var blevet lidt ranglede og havde et par visne blade af at stå i for små potter. Her hos mig skal de nok få det godt.
Jeg har købt et par hvide stole billigt på loppemarkeder for nogle år siden. De er ikke værd at sidde i, men de passer perfekt til mine runde potter. De kan flyttes rundt i haven efter forgodtbefindende og sågar stå ude om natten.
Jeg købte tre firkantede rødlerspotter med mønster i Italien.Èn af dem har jeg fyldt med mini-petunier i sarte hvid/blå farver. Jeg har ellers aldrig brudt mig om petunier,men de små her er fine,og så dufter de vidunderligt.
onsdag den 21. maj 2008
Uhmmmm....
Haven i maj 3
Allerede fra starten af vores haveliv sammen, lavede manden og jeg den arbejdsfordeling, at jeg passede stauder og roser, og han tog sig af køkkenhaven og drivhuset.
Vi har altid haft en stor køkkenhave med kartofler, krydderurter og alskens grønsager, og har sommeren igennem og langt hen på efteråret været selvforsynende.
Nu er det imidlertid nogle år siden, vi har haft en køkkenhave. Det satte invasionen af den brune dræbersnegl en effektiv stopper for. Vi har rigtig mange snegle, og selv om både vi og naboerne bekæmper dem med alle midler, så er der altid nogle tilbage.
Helt undvære friske og egenproducerede grønsager vil vi ikke, så indtil vi får lavet højbede med sneglehegn omkring, har vi fundet på, at dyrke grønsager i zinkbaljer, som vi har købt mange af. Sneglene har sværere ved at kravle op ad de skrå sider, og skulle én formaste sig op i baljen, bliver der gjort kort proces!
Der er heller ikke noget videre lugearbejde, når man dyrker på denne måde. Grønsagerne bliver måske lidt mindre end hvis de var dyrket på friland, men de smager ligeså godt. Sidste år havde vi meget flotte salathoveder og bladselleri i baljer.
Foreløbig har vi sået en baljer til med rødløg,alm. løg og rødbeder.
Squash er en meget anvendelig grønsag, der giver et stort udbytte.
Den dyrker vi i gamle mælkejunger med stor succes. Det ser også dekorativt ud med de gule og grønne squash i den højde, og igen er det nemt at få ram på sneglene, inden de når derop.

tirsdag den 20. maj 2008
Porcelæn
Jeg synes næsten "Et cetera" skulle se disse 4 kopper, som jeg købte i Italien formedelst 1 euro pr. stk (7,50 kr). De er kun til en lille kop kaffe eller en espresso, som kun italienerne kan lave den.
Jeg har lidt fortrudt, at jeg ikke købte nogle flere, for jeg er sikker på, at Nanna - mit barnebarn også vil elske at bruge dem til dukke/bamseselskab.
De er da søde !
Jeg kan selvfølgelig bedst lide den stribede turkise :-)
mandag den 19. maj 2008
Haven i maj 2
Akelejen er en smuk og yndefuld blomst.
Jeg plantede akelejerne mellem roserne sidste år, og lige nu blomstrer de.
Jeg har blå og lyserøde akelejer, men den fine tofarvede blå/hvide akeleje er desværre ikke kommet i år. Ellers får akelejerne ligesom alle de andre frøformerede stauder lov til at sprede sig og komme, hvor de har lyst i min have.
Det har regnet her i Århus i dag, og haven trængte til det, så det gør ikke noget med sådan en enkelt dags regn.
Jeg har fået strikkebogen "Wrapstyle" i dag, og den kan jeg så studere i sofaen imens duften af moussaka breder sig i huset. Jeg skal jo nok prøve at strikke et Shetland Triangle en dag ligesom de andre strikkenørder :-)
Haven i maj
Jeg vågnede simpelthen utrolig tidligt i morges.
Klokken 5.28 var jeg lysvågen.
Jeg tog et par kapitler i den krimi jeg er ved at læse p.t.
David Hewson : Martyrernes blod.
Den foregår i Rom og minder om Dan Browns bøger,som jeg holder meget af.
Nu er jeg stået op, har fået min morgenthe og været en tur ude i haven og stukket næsen i syrenerne.
Min hvide syren er det smukkeste syn lige nu !
Jeg har også en lidt mindre selvsået syren. Bagved titter naboens blå af slagsen frem. Dejligt !

søndag den 18. maj 2008
Fik hun overhovedet strikket noget....
...i sin ferie ?
Ja da!
Et par dage inden vi tog afsted dumpede "Knitters Almanac" endelig ned i min postkasse efter at have været over en måned undervejs - bl.a havde den været en tur omkring Australien.
Det er nemmest at sidde med et lille strikketøj, når man kører bil,så helt i stil med Zimmermanns intentioner(hun strikkede den nemlig også,mens hun var på rejse)besluttede jeg at forsøge mig med den lille babytrøje i hulmønster.
Efter gennemlæsning af opskriften,ændrede jeg dog(som jeg også kan se de andre,der har strikket trøjen,har gjort)fremgangsmåden.Jeg har strikket trøjen nedefra og op, og ikke oppefra og ned,som hun egentlig foreslår. Selve grundmønstret synes jeg er ret genialt, for hendes udregninger kan sagtens bruges til større børn også.
Der gik en rest(ca. 1 1/2 nøgle) Indiecita alpaca i en yndig gammelrosa farve,som jeg havde fået af min nabo, til trøjen,der vil passe 0-3mdr. Strikket på pinde nr. 3. Den blev bare så lækker :-)
Den blev så gentaget i en brun udgave i Lucca Fino og i en blå udgave i Gepards cottonwool.
Jeg fandt et par garnbutikker i Italien, og derfor har jeg lært at garn hedder "rete" på italiensk. Jeg købte nogle nøgler fin merino-virgin-wool ca. 30% billigere end i Danmark, bl.a et par nøgler i denne friske grønne farve.
Fordi farven er så dominerende, strikkede jeg en helt enkel glatstrikket babycardigan, hvor eneste"udsmykning" er raglanindtagningerne og så de gule ugleknapper. Den er strikket på pinde nr. 3 1/2, og der gik ca. 100 gram garn til den. Den passer 0-3 mdr.
Det sidste jeg strikkede var denne lille bluse/vest med dansende mænd og koner. Den er strikket i Gepard Cottonwool på pinde nr. 3. Der gik 1 1/2 nøgle og en rest hvidt til. Blusen er en str. 1 år.

Etiketter:
February Baby Sweater,
Italien,
strik,
Zimmermann
Den blå skål
Min mormor blev tidligt enke med tre børn, da min morfar døde af stenmel i lungerne.
Hun havde ikke noget arbejde, men levede af en beskeden enkepension.
Den fineste ting, hun ejede, var en stor blå glasskål med franske liljer.
Den stod på hendes spisebord og ve det barnebarn, der kom i nærheden af skålen.
I dag har min moster arvet den smukke skål.
Jeg har været så heldig at finde et par mindre skåle af samme slags, og i dag fandt jeg så en lille én.
Jeg håber en dag at finde den helt store skål,der i den grad minder mig om min mormor :-)Hun døde af halskræft, da jeg var 18 år og lige begyndt at få et rigtig godt forhold til hende. Hun brød sig ikke om små børn. Ku`først li`børn, når der kunne føres en samtale med dem, og så var hun yderst reserveret og noget af en enspænder.
Det er ikke fordi jeg tror, at de blå skåle er særligt sjældne. De må være fra fyrrene eller halvtredserne, tror jeg. Men måske andre bloggere ved mere om dem, og måske også hvad de hedder.

Hjemlige lopper
Abonner på:
Opslag (Atom)