Biker-Hans in lederhosen

Så har vi prøvet et auto-tog!
Når vi kører til Italien tager det to tre dage med et par overnatninger undervejs at komme dertil, og det er bare hyggeligt og en del af ferien.
Men når man så skal hjem igen, så vil man bare gerne hjem og kører igennem med det resultat, at man er dødtræt efter ferien. Derfor besluttede vi at prøve et biltog på hjemrejsen. Vi fik billetten til en fordelagtig pris " Last Minute" bestilt over nettet. Det er 5-personers kupeer, så vi vidste godt, at vi kom til at sove/ligge sammen med nogle andre, men skidt-pyt for en enkelt nat.
Jeg blev godt nok en anelse bleg, da det viste sig at mine sovekammerater var tre megastore, bredbringede tyske bikere i lederhosen og hele udstyret. De var ikke mindre begejstrede for at skulle sove sammen med "Ein Frau" - sagt med væmmelse! For de havde så sandelig tænkt sig at feste igennem med øl og diverse andre våde varer hele natten.
Men som min mand sagde : "Du er bare så skrap! Når du hæver stemmen bliver selv den mest hårdtslående, motorcykelkædesvingende biker from som et lam".
Behøver jeg at sige, at der var ro kl. 22 - sharp!
Men ro og ro. Jeg ved egentlig ikke hvor meget man får sovet. Hvilet lidt måske, men ikke sovet. Du ligger på en smal stenhård hylde, hvor du knap nok kan vende dig. Toget laver en infernalsk larm. Du duver og vugger og må klamre dig til din lille sengehylde. Og er du endelig ved at falde hen bydes der i dette tilfælde på en kanonisk kakafoni af snorken :-)
Men så er jeg den erfaring rigere :-)
Og historien er jo ganske sjov at fortælle:D

Mod Verona

Så forlader vi vores hyggelige lille ferielejlighed her i Pietrasanta, men vi kommer helt sikkert igen - måske allerede til efteråret :-)
Det har været en skøn og afslappende ferie, hvor temperaturen på intet tidspunkt har sneget sig under de femogtyve grader:-)
Når vi har pakket, kører vi mod Verona. Vi skal prøve noget nyt. I stedet for den 18 timer lange køretur hjem, stiger vi i Verona om bord i biltoget til Hamburg. Vi ankommer i morgen formiddag og har så kun en kort køretur hjem.

Det absolut hotteste i Pietrasanta....

......når du er female - hvad enten du er 16 eller 70 - er en fin, let sommerkjole og bare brune ben i indianerstøvler eller til nød cowboystøvler.
Da jeg var 16-17 år havde jeg sådan et par sandfarvede Peter Pan-støvler, som jeg kalder dem, og jeg husker dem som skønne at have på. Så sådan et par måtte jeg bare ha`. Og jeg huskede slet ikke galt, så dem her kommer jeg til at slide helt op.
Den italienske ekspeditrice sagde på sit bedste skoleengelsk : "And the colour is very good to you". Så det tror jeg på :-)
Men se venligst bort fra de blege ben.....

Stemningsbilleder fra Pietrasanta

Kunst i Pietrasanta

Hvor du end vender dig hen, er der kunst at se på i Pietrasanta både middelalderkunst og helt moderne kunst. Det er bl.a det, som gør byen så fascinerende. Hvor du end kigger hen, opdager du nye ting, og på selv de mindste pladser og i de mest ydmyge små gyder støder du på enorme skulpturer eller små kunstgallerier.
Nogle af skulpturerne gør dig stum af betagelse, andre giver dig lyst til at le og atter andre får du bare lyst til at røre ved, fordi marmoren ser ud og også er silkeblød, kølig og glat.
Jeg har overhovedet ikke forstand på kunst, men synes det er spændende at gå rundt og se på. Det gør byen til noget ganske særligt og helt sikkert værd at besøge.

Marked i Forte dei Marmi og Pietrasanta

I går nåede vi også det ugentlige torsdagsmarked i Forte dei Marmi. Det er et af de største markeder i Toscana-området og efter sigende et af de bedste, hvad angår tøj og sko. Desværre er der ingen billeder. Det var helt umuligt at komme til at fotografere for alle de mennesker. Men jeg fik nogle skønne ting - bl.a tre nye kjoler. Ellers skal man passe på med falske designervarer, som jeg så en del af. Jeg kan ellers ikke forstå, at sælgerne tør. Forte dei Marmi er en by for de styrtende rige og de "rigtige" designerbutikker: Gucci, Prada, Dolce & Gabbana osv. ligger tæt i byens centrum.
I dag har der så været et lidt mere beskedent marked, men så meget desto hyggeligere her i Pietrasanta et stenkast fra, hvor vi bor, så man må sige, at vi har fået shoppet igennem de sidste par dage. Jeg tør næsten ikke sige det, men vi kunne godt bruge en ekstra kuffert til hjemturen :-)
Der var en enkelt stand, hvor de solgte garn, men ikke noget særligt, jeg havde lyst til at købe. Til gengæld havde de en masse billige knapper, som jeg købte en stak af.

Besøg på vingården CaLunae

I går kørte vi til vingården CaLunae, der ligger omkring 30 km fra Pietrasanta. Jeg måtte desværre ikke tage billeder indendøre. Hvorfor forstod jeg egentlig ikke.
Sidste år købte vi vin til Michaels runde fødselsdag samme sted, så vi vidste sådan set godt, hvad det var, vi synes var værd at tage med hjem. Bl.a en hvidvin, som ikke er egnet til at drikke til mad, men mere en dessert- eller hyggevin til en mandelkage eller en dessert.
Så selv om vi var klar til at afgive en bestilling, nærmest tvang den kvindelige vinkyper os til at smage på en masse forskellige vine:-) Et rigtig godt salgstrick, der fik os til at købe lidt mere end vi egentlig havde tænkt :-) Iøvrigt er det sådan, at jo flere flasker du køber af en vin des billigere bliver det pr. flaske - et rigtig godt koncept efter min mening.

De sidste dage har vi mest levet af grønsager, frugt og lidt fisk. Men nu er Michael vist ved at være rask, for i går aftes forlangte han rigtig mandemad - store, friske jomfruhummere og en ordentlig bøf!

Marina di Pietrasanta

I går og i dag har vi været ved stranden. Den ligger 5 km fra, hvor vi bor.
Kilometer efter kilometer af den flotteste sandstrand med det reneste turkisblå hav.
Og selv om det er en kliché, så kender jeg næsten ikke noget, der er så beroligende som lyden af bølgernes brusen.
Lige nu er der god plads på stranden. Der er langt imellem badegæsterne, så vi har det for os selv, sådan som vi kan li`det. Men hundredvis og atter hundredvis af tomme strandstole bevidner om, hvordan der kan se ud i juli og august. Vi gyser ved tanken og glæder os over at være her nu !

På vej hjem fra stranden stopper vi ved stamcafeen på den store plads midt i byen "Bar Michelangelo", hvor vi får en cappucino og en grappa. Udover en masse barer og restauranter ligger der hele to kæmpestore kirker på pladsen, og så er der en masse kunst. Det vender jeg tilbage til.

Hvad er det ?

Huset vi bor i er gammelt. Det er møblerne(heldigvis!) også. Ingen Ikea-møbler her.
Oven på det ene klædeskab i soveværelset står den her genstand.
Michael mener, at det er en garnvinde. Jeg er knap så sikker.
Den er kæmpestor,som I kan se.
Genstanden står på en firkantet kasse, hvor der er to skuffer i - beregnet på garn, mener Michael. Er der nogen, som ved hvad det er ? Er det en garvinde, eller....?

Er der én, der har stillet skoene i vores gård ?

Nej, nej - det er skam et kunstværk !
Den opmærksomme betragter vil kunne se, at skoene er lettere anløbne. De er nemlig lavet af jern og megatunge. Og så ser de altså meget naturtro ud .-)

Ferieglæder

I dag er temperaturen her i Pietrasanta toogtredive grader !

Der hører en dejlig, fuldstændig lukket have med til huset.
Her kan man sidde/ligge både i sol og skygge. Jeg gør nok mest det sidste, for jeg har meget let ved at blive solbrændt, men vil ikke være forbrændt!
Jeg har gemt en læsegodbid til ferien, og den er jeg altså fuldstændig opslugt af lige nu:-) Jeg har overhovedet ikke rørt strikkepindene i dag. Den nyeste roman med Lynley og Havers er simpelthen særdeles godt skruet sammen, og nej - jeg er ikke den, der afslører det mindste....

Til de trætte fødder

Man går rigtig meget, når man er på ferie. Vi gør i hvert fald.
Michael havde glemt sine sandaler, og fik hurtigt meget varme fødder i de lukkede sko, så det var nødvendigt med nye sandaler.
Vi fandt en butik, der udelukkende solgte Birkenstock-sandaler. Det er måske ikke de smarteste modeller, men de er rigtig, rigtig behagelige at gå med.
Så Michael fik sandaler og jeg fik også et par i yndlingsfarven:-)

Ristorante La Filastrocca

Jeg ved ikke om det er alderen, men i hvert fald får gode kulinariske oplevelser større og større betydning for, om vi synes vi har haft en god ferie eller ej.
Det er også min erfaring, at i de lande vi har rejst i, der får man den bedste mad på små ydmyge steder uden menukort.
Da vi fredag nåede Pontremoli, efter at have kørt hele dagen, skyndte vi os at tage et hurtigt bad og gik derefter i byen for at få noget at spise. Klokken var kun 19, så restauranterne var ikke rigtig åbne endnu. Michael var sulten og jeg var sløj og træt, så vi tog den første den bedste restaurant vi fandt - et simpelt sted med nogle få plasticborde og -stole på fortovet.
Det viste sig til min store glæde at være en fiskerestaurant, men der var intet menukort. Værten forklarede på speed-italiensk om menuen og de få valg, vi kunne foretage, og da Michael som sagt var sulten, bestilte vi bare det hele.
Allerede da antipastaen kom på bordet, var vi klar over, at her ventede en oplevelse ud over det sædvanlige.
En stor tallerken eller snarere et lille fad med friskdampede muslinger, store tigerrejer i en lækker dressing,en kartoffel/blækspruttesalat, bruschetta med tun og en friturestegt krabbe.

Herefter kom primi piatti, som selvfølgelig var pasta, og som jeg desværre ikke fik taget et billede af. Det var hjemmelavet linguini med sardiner og cherrytomater lækkert krydret med citron og grønne krydderurter.
Jeg var faktisk næsten mæt af antipastaen, så jeg smagte kun lige på pastaen, hvorefter jeg overlod min portion til Michael. Jeg ville hellere gemme lidt appetit til secondoen.

Vi kunne vælge mellem to hovedretter. Michael valgte store stegte rejer i tomatchili, og jeg fik en grillet fisk, der mindede om sandart med en salat af stegte tomater og oliven. Det smagte så lækkert, men igen måtte jeg overlade noget af min portion til Michael:-)
For der skulle være plads til dolce!

Sidste år da vi var i Italien, bestilte jeg Panna cotta på en restaurant og fik serveret en industrifremstillet udgave, der bare var hældt ud af et bæger og pyntet lidt, og det var selvfølgelig noget af en skuffelse.
Her kunne vi vælge mellem de to klassiske italienske desserter Tiramisu og Panna cotta. Michael valgte Panna cotta - indkogt fløde pyntet med tyk mørk chokolade. Jeg fik Tiramisu. Begge desserter var helt klart hjemmelavede og utroligt velsmagende. Mamma mia - en himmerigsmundfuld!


Så hvis I kommer forbi Pontremoli kan jeg varmt anbefale Restaurant La Filastrocca:-)

Uvelkomne baciller

Michael kom hjem fra sin Englandstur sidste weekend med nogle utroligt agressive forkølelsesbaciller. Selv om jeg har forsøgt at holde mig på afstand af ham, så sprang de alligevel på mig, så jeg blev syg sidst på eftermiddagen den første dag på vej herned.
Ikke lige det man har mest brug for, når man skal på en dejlig ferie:-(
I går forsynede jeg mig så med halstabletter, næsespray og panodiler på det lokale apotek i Pontremoli.
Jeg er desværre stadig noget sløj, så derfor har jeg lige fået serveret denne kæmpekop med varm cacao og flødeskum og et ordentligt skvæt Vecchia Romagna(cognac)i. Uhmmmm...skønt for halsen, og så måske en lille lur i hængekøjen i haven:-)

Mit feriehjem

Her ser I så mit hjem i den næste uges tid. Vi ankom allerede kl. 10 i formiddags, og vi kunne overtage lejligheden med det samme. Den ligger i det gamle historiske centrum med smalle, pittoreske gader. Faktisk er det forbudt at køre i bil her undtagen fra 7.30 - 10 om formiddagen og igen fra 15-16.30, så her er simpelthen så stille og fredeligt. Alligevel er der kun 5-10 min.s gang til den store plads midt i byen med alle cafeerne og restauranterne. Fuldstændig perfekt :-)
Det trådløse internet fungerer uden problemer. Som I kan se sidder jeg i skyggen her i middagsstunden - her er over 30 grader varmt i dag:-)

Forårsferie

De sidste fire år har vi været på ferie i Italien i starten af maj og i slutningen af september. Familie og venner griner lidt af, at vi altid tager det samme sted hen. Men jeg elsker altså Italien og føler mig meget hjemme der. Faktisk blev jeg én gang taget for at være en italiensk mamma på indkøb, og det blev jeg da helt stolt over:-)
I år besluttede vi så, at det skulle være Frankrig, der var målet for forårsferien.
Så sendte DR1 serien om fire danske par, der konkurrerede om at åbne en Bed & Breakfast i en lille italiensk landsby, og så blev jeg simpelthen så ked af, at jeg ikke skulle til Italien i år.
I overmorgen kører vi til Italien:-) Vi har lejet en lejlighed i et gammelt "palazzo" i den gamle bydel i den lille kunstnerby Pietrasanta. Vi besøgte den en enkelt dag i efteråret, og jeg faldt pladask for byen, der ligger omkring 35 km fra Lucca, som også er en skøn by.
Der er 5 km til den skønneste sandstrand, og ligeledes 5 km til Forte dei Marmi, hvor Andrea Botticelli bor, så ham regner jeg da helt bestemt med at støde på.
Pietrasanta er en by fyldt med kunst og tiltrækker kunstnere fra hele verden, fordi den ligger så tæt på marmorbruddene i Carrara. Man kan derfor opleve masser af både ny og gammel kunst og kultur.
Jeg glæder mig helt vildt! Skal blot lige have overstået et kursus i Middelfart i morgen.
Lejligheden vi skal bo i har iøvrigt trådløst internet, så jeg regner med at tage den bærbare med og blogge dernedefra.

Gule ugler

Siden jeg så Kate Davies "Owls" har jeg vidst, at den ville jeg bare strikke - men ikke som sweater.
Så her kommer min version af uglerne - en cardigan i let A-facon, hvor uglerne markerer taljen. Strikket i Cascade 220 på pind 4 1/2. Der gik knap 500 gram til den.
Det er nok første og eneste gang jeg strikker den - ikke fordi den er blevet dårlig. Jeg er meget tilfreds med den, men det tog over en time at sy 45 knapper i :-)

Bagagerumsmarked

I dag var jeg for første gang i år på bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard. Sommeren igennem er der marked den første og den tredje søndag i måneden.
Der var mange fine ting, men ikke lige noget af det jeg gik efter.


Jeg fandt et par små skåle til Egersund-stellet, som vi bruger til hverdag, og så nogle Turtler og Pokemons til tvillingerne:-)