onsdag den 27. august 2008

Haven i august 3


I går var hjemmearbejdsdag, og den startede meget passende som en indendørsdag med silende regn. Ud på dagen blev det imidlertid opholdsvejr, solskin og helt lunt, så ind imellem opgaverne var jeg ude og nyde haven.
Der er stadig mange blomster, Især roserne har mange knopper, så jeg plukker løs og tager med ind i vaser, for om 14 dage er jeg i Italien og får ingen fornøjelse af dem.

Jeg har vist aldrig vist hele min grøntsagshave i baljer. Det er hermed gjort. Baljerne står på den nye terasse, vi har fået lavet her i sommer, og bagved mig står hele blomsterkrukkehaven. Næste udendørsprojekt er at få malet lysthuset både indvendig og udvendig.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor ser der altså dejligt ud hos dig, Irene. Det med baljerne er en skøn ide og ser flot ud, som de står der på række.

Lars har i mange år talt med et lysthus. Jeg vil lige vise ham billederne af dit. Det må være et skønt frirum at sidde der, når regnen trommer mod ruderne og at havens dufte alligevel kan nå en.

Ønsker dig en rigtig dejlig dag ;-)

Anonym sagde ...

Enig...det ser rigtig godt ud...de der baljer finder jeg geniale...er der hul i bunden til det overskydende vand? det må der næsten være :-)

Fru Kahr sagde ...

Hvad hedder den smukke rose på første billede?

Zinkbaljerne er utrolig smukke.

Irene sagde ...

Anne - ja vi borer hul(meget diskret), så overskydende vand kan komme ud-
Fru Kahr - rosen er en Penny Lane slyngrose. Den dufter også dejligt.

LineMo sagde ...

Hej Irene

Jeg må bare vide mere om din køkkenhave i baljer, jeg har nemlig gennem flere år samlet mange balje sammen og ville meget gerne benytte dem på samme måde.
Måske kunne du lokkes til at lave en trin for trin beskrivelse næste forår når det er tid til at så og plante igen.

Knus

Line

Fynpige sagde ...

Hej Irene
Den ide med urtehave i baljer må jeg bestemt også igang med....!!!
Jeg har fobi for frøer, og hader at skulle høste i min urtehave. Men med baljer kan jeg jo let se alt !! Hi hi
Lene

Irene sagde ...

Til Line og Lene
Jeg skal nok skrive om min balje-køkkenhave til næste forår.

damsgaarden sagde ...

Jeres nye teresse og baljer ser rigtig fint ud, der er ikke det store luge arbejde i den urtehave, det må være den optimale løsning, måske man skulle prøve den ide engang;-)

Tine sagde ...

Sikke dog en lækker terrasse og hvor ser det godt ud med alle baljerne på rad og række.
Super god ide!

Irene sagde ...

Tak skal I have allesammen! Vi er meget glade for vores store terasse, og bor der nærmest hele sommeren."Baljehaven" blev først og fremmest lavet af nød, fordi sneglene åd alle grønsagerne. Men den er jo også nem at passe:-)