søndag den 25. januar 2009

Sokker til Sine


Michael havde 6 nøgler i tre forskellige farver med hjem fra USA i efteråret af dette garn, som er en blanding af bambus, merino-uld og silke. Jeg slog garnet op på Ravelry(endnu en af de fantastiske ting, man kan dér) og fandt ud af, at rigtig mange strikker sokker af dette garn. Det har jeg så også gjort:-)
Et par sokker til min datter Sine, som har fødselsdag i næste uge. Strikket på pinde 2 1/2. Der gik 1 1/2 nøgle til et par sokker i str. ca. 36. Egentlig var jeg startet på sokkemønstret "Jaywalker", men da jeg var næsten færdig med den ene sok, spottede mit øje flere fejl, og det kunne jeg ikke leve med. Derfor blev det hele trevlet op igen og sokkerne strikket i glatstrik, så må "Jaywalker" vente, for jeg har skam ikke opgivet mønstret. Jeg synes det er flot.
Når garnet bliver strikket er det helt silkeagtigt at røre ved, men det var ikke helt nemt at strikke med. Det var ligesom tråden ville dele sig, så man ikke fik det hele med.
Sokkerne er det 3. af mine 12 projekter i 2009 strikket af garnlageret.

7 kommentarer:

Gitte sagde ...

Det er så smukt det garn - og er blevet til et par lækre strømper.

Kunne forestille mig et noget lignende ville være fantastisk til Footlight Cardiganen...... Jeg leder og leder.....

Strikkeheksen sagde ...

Ja, jeg har også tænkt på det garn, siden jeg fik lov at gramse sidste søndag :-) Mon det kan fåes i Europa? Det er virkelig smukt og et par fine sokker, du har fået ud af det :-)

Pernille sagde ...

Hold da op noget lækkert garn. Det er tit svært at vurdere om flerfarvet garn også virker når det bliver strikket - det gør det her bestemt :)

Fru Kahr sagde ...

Sikken nogen lækre sokker. Hjemmestrikkede sokker er bare en skøn gave:-)

Jette sagde ...

Smukt garn, det er da lækkert at han køber det til dig.
Noe's butik ligger i Uldum, øhm, ikke så langt fra Vejle, er ikke så kendt lige der. Og i skulle lave en tur dertil, hun åbner når man har aftalt det på forhånd uanset tidspunkt.

Tine sagde ...

Altså det garn, det er bare så lækkert.
Jeg kan næsten føle det i hænderne endnu!
Fine strømper du har fået lavet.
Glæder mig til at du får lavet nogen andre i Jaywalker mønstret.

Merete sagde ...

Garnet er rigtigt smukt, men det holder desværre ikke til strømper. Det bliver noget være slask ved brug - synes jeg.
Merete

PS. Jeg købte mit igennem Markno