lørdag den 21. februar 2009

Hastværk.....


Michael syntes jeg skulle skrive et indlæg om, hvordan jeg kvajede mig i dag, så det må jeg vel hellere - omend modstræbende:-)
I formiddags lagde jeg lige en surdej til et brød, der skulle spises sammen med en dejlig cremet jordskoksuppe her til aften. Samtidig lagde jeg dej til fastelavnsboller til eftermiddagskaffen. De to slags dej blev derefter lagt til hævning i to ens skåle.
Da jeg så skulle lave henholdsvis boller og brød, må jeg desværre være kommet til at bytte om på de to slags dej.
Vi har i hvert fald fået surdejsfastelavnsboller med marcipan og chokolade til kaffen, og kardemommebrød til jordskoksuppen:-)

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

sådan kan det gå ind imellem :-)
Velbekommen og god appetit

eKirsten sagde ...

Det er vel ikke så dårligt at prøve noget nyt en gang imellem - måske er kardemomme alle tiders til suppe?

Mormorstrik og Farmorsysler ❤️ sagde ...

Det må vel kaldes improviserende bagekunst.
Hvordan smagte nyhederne egentlig?
/Annie

Irene sagde ...

Fastelavnsbollerne var godt nok til den tunge side :-) Derimod har Kirsten ret i, at kardemommebrødet faktisk slet ikke var så tosset til suppen.

ANNEPÅLANDET sagde ...

Fantastisk! Høres deilig ut!

Made By Dorthe sagde ...

Ha ha, den var rigtig god Irene, man kan jo altid lave sine helt peronlige opskrifter...
Forsat god weekend.
Knus fra
Dorthe

Fynpige sagde ...

Hi hi ja kender det alt for godt.... hurtigt hurtigt skal alt gå....og 99% lykkes det ! Men den ene % bliver altid sjov ! *SS*

Nette sagde ...

Ha ha.. den er altså sjov. Kan godt lide Michaels humor. :-)

Hm, det minder mig om noget. Jeg har intet i huset, hvis der kommer syngende børn i dag, må vidst derfor hellere i køkkenet og fabrikere nogle boller af en eller anden slags.

nynne sagde ...

æv - arbejdet er jo lige stort om det lykkes eller ej.
Må dog erkende at det er en oplevelse jeg godt kan nikke gengendende til

Jane sagde ...

Jeg kan altså ikke lade være med at grine, selvom det må være en sur oplevelse.
Bedre held næste gang ;-)

Mahalo sagde ...

Ha,ha,ha..... DET gør du ikke igen, vel? :-D

Marina sagde ...

Hæ det har jeg også prøvet engang, det med at bytte om på to potioner dej. Man føler sig lidt fjollet og overvegner køkkenskåle i flere farver. På den anden side er det som flere skriver sådan nye ting opstår.