søndag den 5. juli 2009

Dagens loppefund

Den lidt behageligere temperatur i dag gjorde, at jeg tilbragte formiddagen med at støve rundt efter gode loppefund på bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard.
Min datters veninde, der er læge har fortalt, at de nyeste undersøgelser viser, at parabener er langt, langt farligere end først antaget. I den forbindelse er børneværelser de rene giftfælder med alt det plasticlegetøj, og i det hele taget er børn meget udsatte for parabener.
Institutionen mine børnebørn går i har udskiftet alle plastickrus, plastictallerkener osv. med noget i andre materialer, så jeg tror på, at det er alvorligt.
Jeg spiser ost hver dag, og den opbevarer jeg i en osteklokke af blød plast fra Tupperware. Ud med den!
Derfor var jeg i dag målbevidst på udkig efter en gammeldags osteklokke i glas. Jeg fandt en vældig fin én, og må sige, at den er noget kønnere end den i plastic. Den er selvfølgelig også mere skrøbelig, men så hamstrer jeg bare et par stykker. Der var masser af pæne opbevaringsglasbeholdere at få.

Jeg manglede også en pæn glaskande til isvand, saftevand eller mælk. Her fandt jeg denne kønne, grønne Holmegård glaskande og ovenikøbet to glasskåle, der passer til - måske til jordbær eller frugtgrød:-)

Èn af de små fint broderede selskabstasker jeg samler på.

Og endelig - dagens absolut allerbedste fund!
To glasskåle med blå franske liljer, som jeg fik pruttet ned til en latterlig lav pris:-)

14 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Oooh det grønne er så flot! Jeg elsker den farve. Til lykke med handlen.

Tine sagde ...

Fede ting!!!
Du er altså bare god til at finde tingene :-)

Er sikker på jeg så dine børnebørn i torsdags, da jeg cyklede ind til Sofies Forældre i torsdags.
En mand med et par tvillinger, i krydset at Knudrisgade og Randersvej, og en cykelanhænger, men drengene var på små cykler. Den ene blev kaldt Oscar og de lignede bare!!

Nette sagde ...

Hov, de institutioner dernede kender jeg, ret godt endda.;-)

Sikke nogle dejlige ting, du har fået fat i, Irene. Jeg er syg med den der grønne kande, sådan en vil jeg også ha´!

Jeg har også metalflasker og metalmadkasser til ungerne, netop af samme grund.

Irene sagde ...

Lavendel - tak skal du have!
Tine - det har nok været dem. De går i børnehave lige i nærheden af det kryds:-)
Nette - jeg gyser, når jeg tænker på dem, der varmer plasticsutteflasker op i mikrobølgeovn. Det skulle være rigtig slemt.

Fríða sagde ...

sikke nogle fine, fine ting du har fundet, kunne da godt tænke mig selv at gå på sådan et marked i Danmark, vi har ikke noget af den slags her.
kh.fra Island
Frida

Jeannette Mariae sagde ...

Til lykke med dine skønne loppefund.

Jeg synes, at det er sådan en dejlig tid med alle de markeder rundt omkring. Der er virkelig gode ting at hente.

Knus fra engen ;-)

Annette sagde ...

Hvor er det skønne ting du har fundet og der kan ikke herske tvivl om, at osteklokken af glas er meget smukkere end Tupperwares.

Gitte sagde ...

Sikke nogle fine ting. Jeg er vild med de 2 blå glasskåle ;-)

Merete sagde ...

Sikke mange skønne fund du har gjort. Jeg er vild med det grønne sæt.
Merete

Nette sagde ...

Ja, og ved du hvad, Irene? Det gjorde de på Skejby, dengang jeg fik Thejs for fem år siden. Om de gør det endnu ved jeg ikke, men vi gjorde ikke! :-/

Hannestrik sagde ...

Hvor er det nogle spændende ting du har fundet.
Jeg har lagt en lille hilsen til dig på min blog.
Hilsen Hanne

Fynpige sagde ...

Hejsa Irene

Savner lidt din oversigt over hvad du har strikket igennem tiderne :o)
Den oversigt havde du førhen, det er dejligt når man mangler et nyt projekt så finder man let ny inspiration i dit flotte strik !

Mette Marie sagde ...

Sikke nogle fede kup du har gjort på loppemarkedet.

Det er vel phthalater fra den bløde plast du vil undgå med den smukke osteklokke? Det er i hvert fald dem, der gemmer sig mange af i legetøj.

Parabener er et konserveringsmidler, der kan findes i kosmetik, cremer, sæber, rengøringsmidler og lignende.

Sutteflaskerne i hård plast gemmer på en helt tredje synder: bisphenol-A.

Irene sagde ...

Fynpige- Kan du ikke bruge mit register og søge på strik, cardigans, sokker osv.?
Mette Marie - Du har selvfølgelig ret, men begge dele starter da i det mindste med p :-)