søndag den 2. august 2009

Så er det på plads!

Mens flere og flere i Blogland vender hjem fra sommerferie, så er vi først lige ved at have ferien på plads. Vores ferie starter nemlig først 15. august.
I forsommeren var vi i Italien, men denne gang vælger vi noget andet:-)
Valget har stået mellem Sverige og Normandiet. Det har regnet lige så meget i Sverige som herhjemme, så Sverige i august med masser af myg, er nok ikke lige sagen.
Min datter, svigersøn og børnebørn har lige været i Normandiet og var meget begejstrede.
Så det bli`r Normandiet.
Først kiggede vi efter huse til leje. De koster omkring 4-5000kr for en uge ligesom sommerhuse herhjemme, og jo nærmere en strand jo dyrere.
Helt tilfældigt faldt jeg over en Bed & Breakfast og opdagede, at her kan man bo en hel uge for omkring det halve af, hvad det koster at leje et hus og så ovenikøbet få serveret morgenmad og slippe for selv at gøre rent.
Det gør vi så:-) Jeg kan da også sagtens se mig selv i det her romantiske værelse. Michael synes også det er i orden, men mumlede noget om, at så regnede han også med at den rødhårede skønhed fulgte med.
På vej dertil og hjem igen tager vi en overnatning i Holland.
Jeg glæder mig:-)

10 kommentarer:

Gitte sagde ...

Tror også at jeg ville vælge Normandiet. Så et indslag i nyhederne på TV om myggeplagen i Sverige. Så absolut ikke rart ud, og regnvejr - det kan man hurtigt få nok af.

Nu har jeg en brugt ferie til salg ;-) (men en rigtig god en ;-)

Annette sagde ...

Det ser rigtig dejligt ud det Bed & Breakfast du har valgt. Sjovt nok så har mange af vore venner og bekendte også valgt Normandiet i år. Vi har planlagt at tage 3 overnatninger der på vej til det sydlige Frankrig. Selv om det så bliver 4 gang i Normandiet for mit vedkommende og lidt mere for min mands, så kan man ligesom aldrig få nok af det der skete i det område.
Hav en god søndag.

Tine sagde ...

Hvor ser det bare hyggeligt ud.
Glæder mig til at høre om det. Jeg har aldrig være i Normandiet.

Kan godt forstå Michael vil have hende den rødhårede med i købet :-)

Fríða sagde ...

lyder rigtig hyggeligt, nyd tiden!
kh.fra Island
Frida

Helle : sagde ...

Håber at I får en rigtig dejlig tur, kender ikke noget til Normandiet så det glæder jeg mig til at læse om ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Ja, jeg kan lige se dig i gang med strikkepindene på det hyggelige værelse :-) Det skal blive spændende at høre om, hvordan der er i Normandiet!

Betyder det, at du ikke kommer til næste strik-in????

Zette sagde ...

Uf, Normandiet er bare så lækkert.
Var der sidste år, og vender stærkt tilbage igen.
Holland er for os lidt af et øv-land. Desværre.
Rigtig god ferie til jer.

Jeannette Mariae sagde ...

Lige som du og Gitte - ser jeg - ville jeg også vælge Normandiet. Det ser helt skønt ud, der hvor I skal bo.

Knus fra engen ;-)

Merete sagde ...

Irene I kan glæde jer til Normandiet. Vi var der for 3 år siden, og det var en rigtig god tur.
Mens vi var dernede fandt vi ud at, at man skal leje huse igennem det franske turistbureau. Der er prisen 1/2 af hvad f.eks Novasol skal have.
Merete

Mahalo sagde ...

WOW! Ser godt nok hyggeligt ud!:-D