lørdag den 20. november 2010
Internationalt selskab
I går var Michael oppe til sort bælte i Daiwado - en gammel japansk kampkunst, der er karakteristisk ved, at den ligesom på billedet, som regel udføres i lang kjole:-)
I forvejen har Michael sort bælte i selvforsvar, men Daiwado er noget andet - lidt mere nørdet:-)
I den forbindelse er Sensei Kohno taget den lange vej fra Japan for at eksaminere Michael og et par andre - blandt andet Svetlana fra Moskva.
Svetlana er en meget spændende ung kvinde - underviser i økonomi på universitetet, taler udover russisk - engelsk, tysk og japansk, har let til smil og så har hun simpelthen det yndigste gavtyveansigt - hun ligner lidt den franske skuespiller Audrey Tautou:-)
Min opgave var at bespise dette internationale selskab på 10 personer, og eftersom jeg var helt alene om det, skulle det helst både være noget nemt og mættende efter al den fysiske aktivitet.
Middagen bestod derfor af: Græskarsuppe med flutes, en sammenkogt ret med ris og som dessert masser af frisk frugt skåret i mundrette stykker og med råcreme til.
Græskarsuppen forsvandt på rekordtid, risene blev næsten ikke rørt. Desserten var det helt store hit hos både Kohno og Svetlana - begge spiste tre kæmpestore portioner med massevis af råcreme:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hvilken spændende sammenkomst, hva'!
Men sikken vanskelig opgave at skulle finde på mad til fuldstændigt fremmede mennesker, der oven i købet kommer fra Japan og Rusland.
Det synes jeg, du klarede formidabelt.
Nu ved jeg jo ikke, hvad den risret bestod i, men måske havde de bare mest brug for noget, der mætter og ikke "lægger sig".
Ann : Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan koge ris som japanerne:-) Den sammenkogte kødret m. grønsager blev spist:-)
Nej hvor flot at de kom saa langvejs fra. Og det sorte baelte; hold da op hvor flot.
Og godt gaaet at du bespiser hele holdet. I er et godt team I to.
Han er da bare sej, ham Michael.
Er det ikke tit sådan, at man spiser en masse af den mad man aldrig før har smagt magen til ?
Send en kommentar