Sommetider kan man have brug for en Madonna til at våge over sig.
Her er én af de tre smukke Madonnaer, der står i den lillebitte kirke i Popetto.
Tirsdag var det tid for kontrol på Kommunehospitalet - så humøret var ikke det bedste. Jeg kan simpelthen ikke fordrage hospitaler - har tilbragt alt for lang tid af mit liv dér.
I hele januar måned har jeg holdt pause med kemotabletterne og langsomt fået det bedre og bedre. Nu skal jeg så prøve indsprøjtninger med Faslodex hver 4. uge. Faslodex er ikke færdigtestet i Danmark endnu, men det er brugt i USA i de sidste 5 år, så det er jeg egentlig helt tryg ved. Det er en ordentlig kanyle og det tager nogle min. at få sprøjtet de 5ml. ind,da det har en meget tyk konsistens. Sygeplejersken er rigtig sød(og pædagogisk) - vi snakker om Toscana imens.
Desværre kom ledsmerterne hurtigt igen, så først i dag har jeg fundet den rette blanding af gigtmedicin og Panodiler, der gør det tåleligt at være mig og muligt at fungere nogenlunde.
Liselotte, der skriver den fremragende blog "Slagt en hellig ko", som jeg læser med største fornøjelse, har taget de mest yndefulde billeder af den ultimative forårsbebuder. Det fik mig til at tænke på et haiku jeg skrev sidste år ved denne tid.
FORÅRSBEBUDERE
Klokkeformede
hvide blomster i regnen
svajer yndefuldt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar