torsdag den 30. september 2010

Hjemmelavet powerjuice

Efterhånden som flere i min familie og omgangskreds har købt sig en Hurom-juicer, har de spurgt mig, om jeg har nogle gode juice-opskrifter.
Det har jeg ikke.
Jeg har eksperimenteret mig frem til, hvad jeg godt kan lide.
Det er smag og behag hvilken sammensætning af frugter og grønsager, man foretrækker.
Jeg kunne ikke drikke sådan et stort glas juice hver morgen, hvis det var noget, jeg skulle tvinge ned:-)
Til et godt stort glas juice bruger jeg 3 stk frugt og 3 stk grønsager.
I morges så juicen sådan ud :
1 grape, 1 citron, 1 æble, 1 gulerod, 1 stk broccoli, 1 stk gul peber og 1 stk ingefær. Alt vaskes, skæres i passende stykker og juices.
Til slut tilsættes en spiseskefuld hørfrøolie, og det gør der, for at kroppen bedre kan optage de gode ting fra juicen, så det ikke bare ryger lige igennem systemet:-)
I løbet af ugen prøver jeg så at variere de forskellige frugter og grønsager, så jeg får mange forskellige, men jeg har altid mindst et stk citrusfrugt med, da jeg godt kan li`en syrlig juice.
For mere inspiration tag evt. et kig på Chris MacDonalds hjemmeside.


9 kommentarer:

Tine sagde ...

Uhm, hvor ser det lækkert ud.
Jeg tror jeg sender et link til min svigerinde, så hun kan få lidt inspiration :-)

Kluddermor: sagde ...

Godt! Du er sej!! (Hep hep!)
Og så ser det oven i købet lækkert ud.;)

Hilsner fra Liguster-Line.

Siffe sagde ...

Det lyder da lækkert og inspirerende.

Hvor meget fylder sådan et kræ?

På dit billede ser den mindre ud end den du linker til?

Jeg har en djævel af en saftpresser som nu sjældent bruger da den osse er umuæig at få gjort ren ;-)


KH Siffe

Irene sagde ...

Kære Siffe
Min er opretstående og derfor mindre, og så er den ikke besværlig at gøre ren:-)
Jeg har nemlig haft andre juicere, der var så besværlige at få gjort rene. Denne her kan også presse hårde grønsager som rødbeder,broccoli og blegselleri. Den fylder mindre end de gængse juicepressere - jeg er meget glad for den, men den var altså også dyr(2450 kr).

Nette sagde ...

Irene, jeg ved godt, vi har talt om det før, fordi jeg netop har undret mig over, at alle lige pludselig vil lave saft af alt i stedet for bare at spise frugt/grønt.
Du fortalte mig, at du døjede med at spise de 600 gram om dagen, som der anbefales, og så kunne jeg godt se, det kunne være smart at presse det hele sammen og drikke det i stedet.
Men nu kommer min undring nr. 2 så, for med det, du viser her, så vejer det da godt til, og kommer du så ikke nemt til at gå langt over de 600 gram om dagen?
Jeg mener, det anbefales jo, at voksne spiser max to stykker frugt om dagen?

Og modsat alle I andre, så synes jeg, det ser rigtig ulækkert ud. :-O
Det minder mig om den dårlige smag, jeg havde i munden flere dage efter at have smagt tomatjuice som barn, og som er skyld i, at jeg aldrig siden har vovet mig ud i noget lignende.
Men med alle jeres roser, bliver jeg jo nok nødt til at give det en chance igen. For man kan jo altid ændre sin mening. Og det er jeg heldigvis ikke bleg for. :-)

Jeg har sådan en saftpresser, hvor jeg kan hælde appelsinskiver i foroven, og så skiller den saft og kød fra hinanden, sidstnævnte til uigenkendelighed.
Dur den mon til sådan noget?

Nette sagde ...

Altså, den er 15 år gammel og købt med henblik på friskpresset appelsinjuice hver morgen, indtil jeg fandt ud af, at det var en kostelig affære. :-)

Irene sagde ...

Nette: Nej - den saftpresser du har duer nok kun til appelsiner. Jeg har aldrig hørt om, at man kan få for meget frugt og grønt, så udover juicen om morgenen, får jeg da også frugt og grønt i løbet af dagen - jo mere jo bedre:-)
Ud af den frugtmængde jeg viser, bliver 75% til saft, så der er ikke så meget spild som ved de gængse juicere,
Men hvis du ikke kan lide juice, skal du da bare spise frugten hel:-)

Nette sagde ...

Hej Irene, tak for svar.

Man kan godt overspise, også af frugt og grønt. Og netop det med at overspise er jo min hæmsko.

Jeg spiser grøntsagerne nu, men jeg er jo født nysgerrig, og vil da derfor gerne prøve den hjemmelavede saft, som jeg efterhånden ser alle steder, og som alle undtagen jeg lader til at være helt vilde med.
Og kunne jeg blive en smule rystet og få flyttet en af mine fordomme, vil det jo være helt perfekt.

En skam, jeg ikke kan bruge min saftpresser til formålet. Må prøve og bestille sådan en grøntsagssmoothie næste gang, jeg spiser et sted, hvor sådanne er på menuen. :-)

75% er rimelig pænt, synes jeg.

God weekend.

Line Jokumsen sagde ...

Nette: Du har ret i at man kan få for meget frugt (pga frugtsukkeret), men for mange grøntsager har jeg da godt nok aldrig hørt om før. Hvad skulle en stakkels vegetar så gøre, i så fald!?