torsdag den 25. november 2010

Bestemt ikke et vejr for katte...

...at være ude i, synes min kat Silke.
Det sner her i Århus i dag og bidende koldt er det.
Sneen er kold og våd om poterne - bestemt ikke egnet for katte.
Silke må nærmest sparkes ud bare en gang om dagen, og straks efter står hun ved døren igen.
Dagen tilbringer hun sovende rundt omkring i huset på udsøgte steder.
Efter at jeg nu to gange har flyttet hende fra min computerstol, skred hun fornærmet ind og lagde sig i den gamle dukkeseng min far lavede til mig i julegave for mange, mange år siden.
Dér må hun strengt taget heller ikke ligge, men det ser da meget sødt ud:-)

13 kommentarer:

Ann sagde ...

Nååh, den er da sød og sikke smukke farvetegninger, den har i pelsen.
Hvilken skøn dukkeseng, din far har lavet.

Lissi sagde ...

Fin kat og fin seng. Jeg forstår godt katten, det er da meget hyggeligere at ligge og snue end at skulle blive både kold, våd og hvid udenfor.

Unknown sagde ...

Nej, men kat Oscar er heller ikke meget for at komme ud i det vejr - se min blog -
Jeg kan godt forstå at Silke foretrækker dukkesengen - den passer da lige til hende.

Gitte sagde ...

Stakkels kat. Det er da ikke let. Forstår godt at den trænger til et godt sted at sove ;-)

Line Jokumsen sagde ...

Aaaaaawwww....hvor kært! <3

johanne sagde ...

Nåååå - den tror jo bare, det er dens seng. En lille katteseng.

Britta sagde ...

Dejlig kat der finder en lun og hyggelig plads i dukkesengen...
Vores to katte er så nysgerrige, så de vil gerne ud; hunden derimod, synes det er koldt, og vil helst være inde...

Go' aften til dig...

Bente sagde ...

He he ... og nu er det jo ikke os, der bestemmer, hvor kattene må og ikke må ligge. Hvis du spørger dem :-).

Behold I i øvrigt bare sneen i Århus ...

nynne sagde ...

Fantastisk smuk seng dine dukker har sovet i - og nu Silke. Hun ligner nu en ualmindelig tilpas kat

Annette sagde ...

Hvor er hun smuk, din Silke. Lidt synd, at hun overhovedet ikke må ligge i dukkesengen ☺, hun passer så godt i den.
Din Shawl Collar Vest ser fantastisk ud, gad vide om jeg kan finde ud af at strikke den.
Vi har heldigvis ikke fået sne endnu og det må gerne blive væk lidt længere ☺.

eKirsten sagde ...

Rigtige katte foretrækker forbudte steder!

Julie sagde ...

Åh, det billede kender vi herhjemme! Kæmpe Albert-kat og Mynte er jævnligt uvenner, idet han bemægtiger sig hendes trædukkeseng og NÆGTER at flytte sig...og med sine 9-10 kilo er han altså ikke lige sådan at flytte ;-)
Mange hilsner
Julie

Julie sagde ...

Åh, det billede kender vi herhjemme! Kæmpe Albert-kat og Mynte er jævnligt uvenner, idet han bemægtiger sig hendes trædukkeseng og NÆGTER at flytte sig...og med sine 9-10 kilo er han altså ikke lige sådan at flytte ;-)
Mange hilsner
Julie