onsdag den 23. februar 2011

Sprøde knasende ting er sagen

I mandags fik jeg den første af 12 kemobehandlinger(hver 3. uge), og selv om det var den første og sikkert bliver værre efterhånden, så var det slet ikke så slemt som jeg havde forventet. Eller sagt på en anden måde - jeg har da prøvet det, der var meget, meget værre:-) Så jeg har genvundet lidt af mit fighter-instinkt igen :-)
Jeg har overhovedet ikke haft kvalme, hvilket er positivt, da det var det jeg frygtede allermest.
Der er selvfølgelig bivirkninger, men foreløbig er de til at holde ud.
Den helt store udfordring ligger nok på det madmæssige område, hvis man som jeg gerne vil spise sundt, for jeg skal love for, at smags- og lugtesansen ændrer sig radikalt og lige fra første dag.
Jeg plejer at starte dagen med the og et stykke rugbrød med ost. Rugbrød kan jeg ikke få ned og osten lugter fælt og har en helt forkert konsistens.
Det er så her de sprøde knasende ting kommer ind:-)
Knækbrød og ristet fuldkorns/speltbrød med banan smager godt og et æble bagefter.
Hvis jeg rister rugbrødet, så det bli´r sprødt, kan jeg lige klemme et stykke ned til frokost. Frugt, tomat, agurk, kartoffel og gulerødder smager stadig godt og selvfølgelig også kage:-) Mens kogte grønsager, kød kødpålæg, fisk og mælkeprodukter ikke smager særlig godt.
Sødt og syrligt er godt, mens bittert, stærkt krydret og salt mad ikke går.
Men det er jo bare et spørgsmål om at eksperimentere lidt.
Det eneste, jeg kan blive lidt bekymret for, er om jeg får proteiner nok, så det kan være jeg skal ud i noget med proteindrikke.
Til opmuntring og glæde går jeg og nyder mit indendørs forår - tulipaner, mini-påskeliljer og hyacinter. Der er rigtig mange, der har betænkt mig med en smuk buket lige for tiden, og det er så dejligt:-)

25 kommentarer:

Britta sagde ...

Det er bare så godt når ting ikke lever op til vores værste forestillinger!
Jeg håber at du bliver ved med at have det okay efter kemo.

Knækbrød med banan er en af mine yndlings mellemmåltider :-)

Linda sagde ...

Hm... hvad med hytteost, det lugter og smager ikke af så meget, evt supplere med bladselleri for at få det til at knase?
er der ikke også nogle typer bønner der har vildt meget protein?
Det lyder ellers "godt" med kemo'en, håber det bliver ved med at være i den acceptable ende.

Ann sagde ...

Åh, det er skønt at fornemme en vis lettelse og optimisme i dit indlæg.
Alle former for bønner - tørrede eller grønne og ærter er fyldt med proteiner.

strikkeentusiasten sagde ...

Hvor er det godt at høre at der trods alt er lidt være glad for, og at du har bevaret din aldrig svigtende optimisme.

Det er jo vigtigt at du får det din krop har behov for,men det er selvfølgelig ikke nemt hvis det ikke smager så man har lyst til det.

Foråret farver er jo fantastiske og det er en underskøn buket af tulipaner du der har fået.

Jeg sender dig de bedste Tanker
kh Jane

Irene sagde ...

Britta: Tak - jeg er også lettet over, at det ikke var værre.
Linda: Hytteost er et rigtig godt forslag - det har nemlig ikke den her ostelugt.
Ann: Tak - desværre er jeg ikke ret glad for bønner:-(
Jane: Tak! Du kan tro jeg nyder tulipanerne:-)

Helle : sagde ...

Hvor er det dejligt at høre at du er optimistisk og er klar til at kæmpe ! Jeg er sikker på at du nok skal finde dine proteiner de steder hvor du også kan få dem ned. Det med hytteosten lyder da rigtig skønt.

Dejlig buket du har at kigge på, for der er da godt nok ikke meget at se på uden for. Kan vi da ikke bare få lidt forår snart.

Knus
Helle

Marianne sagde ...

hej Irene

hvor er det dejligt at høre at du er ved godt mod.... og at du har fundet noget mad du godt kan spise ... har selv været ignnem kemobehandling for 6 år siden og den gang var det også med knækbrød og solbærmarmelade i en meeeget lang periode.... alt andet smagte og lugtede grimt ... håber det allerbedste for dig
kh♥

Merete sagde ...

Skønt du ikke er ved at opgive, selv om din lugte og smagssans er påvirket. Jeg har haft en mor som har været igennem dette samme. Hun lavede sine protien-drikke selv. Så viste hun hvad der var i og det var noget hun kunne lide.

Strikkeglæde sagde ...

Godt at hørte trods alt - jeg ænker tit på dig!!

johanne sagde ...

Hvor er det bare godt. Jeg trækker vejret dybt ned i maven i lettelse over, at dit mod så småt er vendt tilbage. Stort knus til dig.

lise sagde ...

Hvor er det utroligt at du nu igen udviser sådan en positivitet.
Jeg tænker tit på dig.Jeg sender mange gode tanker afsted.

Sascha sagde ...

Er vegetar, så på protein området vil jeg helt klart forslå dejlige sprøde falafel. Kikærter er proppet med protein og en masse andre gode ting.
Spiser konstant kikærter, enten som dem selv i salat eller gryderet, som hummus eller falafel.

Og hvis du selv laver falaflerne (hvilket er super nemt) kan du os eksperimentere med surt/sødt/salt forholdet i dem, så de kommer til at passe perfekt til dine nye smagsløg :-)

Karina sagde ...

Kære Irene.

Det er så beundringsværdigt, at du stadig kan finde positive ord og tanker at dele ud af. Du er simpelthen sådan en gæv kvinde!
Jeg håber det bedste for dig, og ønsker det fortsat kommer til at være tåleligt med kemoen.

KH

Gitte sagde ...

Dejligt at høre at du har fået kampånden tilbage, og at det ikke var så slemt som du havde frygtet.

Det lyder som lidt en udfordring med mad. Håber du finder gode alternativer. Er sikker på at du har en opfindsom mand der kan finde på lækre ting til dig.

Citronmoster sagde ...

Dejligt at dit figther-instinkt titter frem igen og sikke nogle skønne tulipaner. Mandler og jordnødder indeholder også en pæn mængde protein, men også en del fedt og kylhydrat.
Knus til dig :)

snakkemunn sagde ...

Jeg synes du er flink med en stå på vilje.
Buketten var nydelig. :))

Helle Mikkelsen sagde ...

Super godt det ikke var så slemt som du frygtede, men det da en udfordring at finde ny mad. Jeg viste ikke smags og lugtesansen blev anderledes af kemo. Din buket er bare underskøn og det bare med at få slæbt foråret ind i stuen ;o)
Håber det bedste for dig.

Vilma sagde ...

Jeg tror på dig Irene !! :-))

Gode tanker

Fru Knudsen sagde ...

Jeg ønsker dig god vind fremover, og husk man frygter altid det værste! Men husk også, at din sygdom7behandling har det med at være meget negativ i omtale, (den er jo også negativ!)men det er også det første vi mennesker hører/tænker nemlig negavitv. Men her har du så en bedre oplevelse end forventet, og det er meget positivt, og ja, jeg ved der svært, men hvor er det godt, at du ser/focuserer positivt på de ting som du f.eks. kan spise. Positive tanker giver kræfter til at kæmpe!!
Mine varme tanker sendes

nynne sagde ...

Hvor det glæder mig, at kemoen viser sig ikke at være så hård ved dig !
Det der med ikke at kunne finde noget at spise - som man kan lide og dækker ens behov - kan afdelingen ikke hjælpe med det ? Der må være en diatist der har stor erfaring med det.
Kom dog til at tænke på nødder - men det er jo mere fedtsyrer ( dem der er i kød og mælke produkter) man får der og ikke så meget proteiner.
Kan du ellers lide is ? Helsekosten har en tofu-is. Måake det var noget ? Tofu er vel rig på proteiner. Man kan også købe soya-flager til "at" snyde" i sin mad. De er sprøde og skulle kunne glide med i en sprød mysli på noget hytteost ?

Madame sagde ...

Kære Irene, det var dejligt at læse, at kemoen ikke er så slem. Det lyder ud af dit indlæg, at du er ved godt mod.
Jeg håber, du finder ud af, hvad du kan spise, så du alligevel får de vitaminer og proteiner, som du skal har brug for.
Dit indendørs forår er ubeskriveligt smukt!
Tanker og klem til dig

Karin Grøn sagde ...

Hej Irene.
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på at Ryå mejeri laver noget særligt is- både sorbet, flødeis af rigtigt fløde og nogle trifli de kalder energitæt is med bl.a. proteinpulver i. Det kan fås i Superbest butikker eller du kan bestille det på nettet hos http://www.aabybromejeri.dk/energi.asp
Du kan bestille 24 ad gangen og de koster 10 kr pr pakke på den måde. Jeg ved ikke hvad portoen er, men det er jo en mulighed. Alm is fra Ryå er også fin. Den er lavet af ren fløde og f.eks. rigtig vanillie så det smager meget anderledes end f.eks. de normale is.
Godt at du ikke er så påvirket af kemoen og godt at du er en fighter.

Tine sagde ...

Hvor er det dog dejligt at høre!
Jeg har også sendt dig mange tanker her på det sidste.

Karin Grøn anbefaler Ryå Is og desserter. Dem kan jeg også anbefale. Dem brugte vi meget til patienter som skulle have ekstra krudt :-)
Skummetmælkspulver er også super godt til at proteinberige med. Det er billigt og har ikke nogen bismag.

Sylvia sagde ...

Det er da flott at du tenker på den sunne maten du må få i deg!
jeg snakket med en kunde her forleden, og hun sa hun hadde kreft, og ble behandlet for den. Og det hun hadde håpet på, var å bli slank. Men hun sa hun ikke gikk ned en enste kilo. Hun hadde muligens trøstespist.
Jeg ønsker deg lykke til. Og ha mange deilige farger rundt deg hele tiden, spessiellt blomster. de gir masse glede!

Anonym sagde ...

Godt for dig du ikke får kvalme af kemoen, håber
det vil fortsætte på den måde. Mht knækbrød har jeg en god opskrift, så du let kan lave dine egne som er fuld af gode sager.
I morgen er det 1. marts og så skulle jeg foråret også kommer derude :o)
Hilsen Inge-Britt