søndag den 17. juni 2012

Nedtrykt

Laaang blogpause. Jeg har simpelthen ikke haft lysten til at blogge, selv om der er masser af blogindlæg, der trænger sig på. Det er nok ofte et glansbillede af mit liv jeg viser verden udadtil, ellers ville bloggen nok også blive forfærdelig trist at læse. Jeg prøver på, at holde sygdommen ude af bloggen, men den er så stor en del af mit liv, at en gang imellem er jeg nødt til at skrive lidt om den. Sandheden er, at det er ufattelig hårdt at leve med en uhelbredelig cancersygdom. Bag bloggen bliver der grædt syndfloder af tårer. Det er hårdt at holde gejsten oppe - at være positiv og optimistisk. Nogle gange kan jeg næsten ikke mere. Jeg bliver forfærdelig ked af det, når det bliver antydet, at det er min egen skyld, at jeg er syg. Jeg skulle ikke have røget eller drukket rødvin. Jeg skulle have levet mere sundt og dyrket mere sport. Men jeg bliver frygtelig vred, når samme personer ikke under mig et enkelt glas vin hver 14. dag ejheller det daglige stykke kage, som stort set er den eneste mad, der smager "rigtigt". Som om disse små synder gjorde nogen som helst forskel! Jeg har fået en ny omgang med 3 gange taxotere-kemo. Ny skanning. Vente- vente på svar, der desværre viste, at nu duer den her gift heller ikke mere. Jeg er straks blevet sat over på en ny slags kemo - nu hedder giften vinorelbine. Det er den fjerde slags jeg prøver, og det eneste jeg drømmer om, er at få en kemofri pause, hvor jeg kan komme en tur ned i varmen til mit elskede Italien. Lige nu trænger jeg til små oplevelser, adspredelser og overraskelser. Endnu en gang må jeg prøve at hive mig selv op i mit tynde, pjevsede hår:-) Det skal nok lykkes - igen! Livet er jo skønt - næsten uanset hvad:-) I får lige et billede af én af mine engelske roser, der lige er sprunget ud. De er lige så yndige som sidste år og dufter helt vidunderligt.

37 kommentarer:

Birthe sagde ...

For pokker dog også , hvor jeg føler med dig , den satans sygdom .... jeg kender jo den grimme trælse tur du er igennem ( Da min far var syg af samme sygdom )Glem de personer der ikke under dig de små glæder, intet du har gjort er skyld i at du er syg .
Du kæmper en daglig kamp for din hverdag og dit liv og du har min dybeste respekt , for du er en fighter .
Jeg ønsker at den nye kemo hjælper dig og sender mine bedste tanker til dig .
Birthe .

Ulla Røjkjær sagde ...

Jeg bliver så vred når jeg hører og læser visse menneskers utilgivelige kommentarer om hvordan man kan holde canceren fra livet. Efter min ydmyge mening taler og skriver disse velmende kloge hoveder mod bedre vidende.
Lige for tiden er der en "kendt dansker" der braldren op om hvor "skønt" det er at hun har haft kræft og om hvordan man kan træne og tænke positive tanker ud af sygdommen.
Jeg er ved at brække mig over det!

Spis da for hulen alle de kager du kan Irene. Det vigtigste er dog at du får noget ned og ikke om det er økologisk tang eller hvad "man" mener man skal spise i din situation. Badr det gider jeg heller ikke sætte tænderne i!
Og husk så lige at drikke et stort glas rødvin til!

Hold da lige op der fik jeg da lige blodtrykkets op.

Mange positive tanker fra Mols til dig.

Tine sagde ...

Søde Irene.
Mennesker der kommer med den slags kommentarer er ikke værd at løfte et øjenbryn over!
Du skal spise alt det kage og drikke alt det rødvin du kan og orker.
Det er jo det der giver lidt energi, når den "rigtige" mad ikke smager dig.
Jeg sender dig mange mange tanker og knus og kram og tager hatten af for dig, når du, selv nu, orker at lave et lille indlæg!!

Berit sagde ...

Selvom du ofte "kun" skriver om positive ting på bloggen, er det ikke svært at gætte, at der er mange, mange svære dage og øjeblikke, som du og Michael skal forholde jer til.

Du skal give dig selv de nydelser, du kan, og ikke høre på andre!

Mange kram herfra også!

Gitte sagde ...

Kære Irene,
Jeg kan sandelig godt forstå at det kan være svært at holde humøret oppe med det du er igennem.
Du skal absolut bare nyde livet - og hvis indebærer kage og rødvin (lyder da dejligt :-) så blæs på hvad andre siger. Gøre det du har lyst til.

Johanne sagde ...

Det kan jeg sandelig godt forstå. Og hvis det er, hvad du har brug for - så læser vi også gerne negative indlæg. Det er fuldt forståeligt.
Jeg ved selv, hvor tanketomme og grusomme andre mennesker kan være, når man er alvorlig syg. Da jeg fik min hjernesvulst, da oplevede jeg bekendte og sågar naboer, som gik over på den anden side af gaden, når de så mig komme. Uf....jeg bliver så vred på dine vegne, at jeg slet ikke har ord for det. Jeg ved, hvor ked af det, man bliver.
Men de er altså ikke klogere. Og som min naturlæge altid sagde: - Bare vent, deres tid kommer også engang.
Måske ikke særlig pænt sagt, men alligevel en måde at få vreden ud på...
Prøv at glemme dem, og nyd det du magter.
Gode tanker til dig og knus herfra.

Uldbegavet sagde ...

Kære Irene
Det er utroligt hvad man skal kunne holde til som kræftsyg. De bemærkninger du har fået er intet mindre end tåbelige - de skulle skamme sig.
Jeg har selv mødt velmenende/bedrevidende typer, da jeg var syg af kræft. Har også ligesom Johanne oplevet at mennesker jeg kendte gik over på den anden side af gaden, når de så mig. Det er utroligt i 2012, at man kan blive udsat for den behandling.

Jeg kan kun sige GLEM DEM - Lad det ikke få lov til at fylde i din i forvejen svære hverdag.
Så heller en kage eller 7 og masser af rødvin, alt hvad du vil. Jeg håber inderligt du får en kemofri periode med mulighed for at rejse en tur, det ønsker jeg for dig.

Mange hilsner Susanne

Fríða sagde ...

ja, hvað kan man sige, utroligt mange mennesker er idioter! håber du kan nyde livet for en stund indimellem alligevel, med kage og rödvin til.
kh.fra Island
Frida

Susan sagde ...

Der er, for tiden, rigtig mange "religioner", der handler om hvordan vi skal leve korrekt. Det er ikke rart at at møde bedrevidende og "hellige" personer, der har holdninger og meninger om andre menneskers liv og sygdomme.

De bedste tanker - og ønske om at du nyder mange kager, og en god rødvin en gang i mellem.

Strikkeglæde sagde ...

Hej Irene - ja, hvad kan jeg sige til sådanne ubetænksomheder?? Dumt! Jeg mener du skal få dte bedste ud af dagene og kage og rødvin det lyder da dejligt - nyd det og knejs med nakken.

I øvrigt kan jeg ikke se noget galt i at vise glansbilledesiden af livet - jeg viser da heller ikke alting og glansbilledeindlæggene er da hyggelige for os andre.

Kirsten Amstrup sagde ...

Ja, rosen er supersmuk. Det er du faktisk også - med eller uden hår. Jeg tror ikke jeg havde holdt til en brøkdel af det, du kan præstere. For selvfølgelig må det være ubeskrivelig hårdt at være i dine sko i rigtig mange situationer. For mig at se har du en usandsynlig flot livskraft, og jeg håber meget, at du bliver ved at have lyst til bloggen.
For jeg holder så meget af dine indlæg. Og jeg bliver glad af at tænke på dit nye barnebarn og de gode mennesker, jeg kan se af indlæggene, at du har omkring dig.
God, god vind.

Britta sagde ...

Kæreste Irene...
Jeg kan kun give alle de andre ret; blæs på hvad bedrevidende og "hellige" personer mener. Men jeg ved dog også at det er nemmere sagt end gjort. Jeg hører det selv jævnligt pga. min kroniske gigtsygdom, som jo dog er peanuts i forhold til cancer - og jeg har nu valgt de mennesker fra, som ikke vil mig... Det er hårdt at stå model til - oveni det fysiske. Jeg håber alt det bedste for dig; du skal spise al den kage og drikke den rødvin du har lyst til - med god samvittighed... ;)
Jeg håber inderligt at den nye kemo hjælper så du kan se positive resultater...

De bedste tanker herfra
Britta

Helle : sagde ...

Kære Irene luk du bare ørene for disse bemærkninger, og nyd du din kage og dit glas vin. Kæmpe kram og varme tanker til dig og Michael

Irene sagde ...

Tak alle I søde mennesker, der under mig en kage og et glas vin :-)Det er så dejligt, at I gider læse med - både på de negative og de positive indlæg. Det forpligter - jeg må se at tage mig sammen til at blogge hver dag igen.

Lin sagde ...

Franskmaendene har et ordsprog som siger " raadgiverne er ikke dem der betaler".
For pokker Irene. Alle ved jo godt at et sundt liv med sport og revne guleroedder er det ene og det andet bla bla vla siger jeg. Det kan vaere livsfarligt at spise en floedebolle, gaa over vejen, snakke i mobil ( straalerne, straalerne)osv osv. De der bedrevidende helsekandidater gi'r jeg ikke meget for. Jeg hygger mig med min smoeg ( og faar daarlig samvittighed bagefter :-) ) synes et glas vin er herligt, og min kage til kaffen skal ingen tage fra mig selvom jeg ved ( og ogsaa hoerer) at de der fem kilo for meget.......
Hvis der ikke er noget hygge, og noget laekkert for baade smagsloeg og gane, er der saa noget ved det????
Saa tag du dig et glas vin og spis en kage. Det er saa meget bedre for humoeret. Og alle dem der siger " hvad sagde jeg..." det er jo noget af det nemmeste at sige naar det er sket ikk????
Lidt af hvert og alt med maade, er det ikke et godt kompromis??????
Og Irene, har du brug for at toemme posen paa bloggen, jamen saa er vi her, og lytter gerne.
Du er simpelthen saa sej at jeg tager hatten af for dig og din aerkeengel. Nyd tilvaerelsen, og saa krydser jeg fingre for en dejlig Italienstur saa vi kan faa nogle droemmebilleder.

Helle Jakobsen sagde ...

Ak ja bedrevidende nævenyttige mennesker møder vi i alle livets faser. Kære Irene, jeg kender dig jo ikke, men på mig virker du som en rigtig gæv quinde, hvor er du sej! Det er så flot at du overkommer at skrive herinde og berette om de knap så lyserøde ting. Dejligt at du har en god mand og nyd så for pokker alt den kage og vin, du har lyst til og glem alt om "gode råd" Og lad nu være med at føle dig forpligtet til et dagligt indlæg. Blog når du kan rumme det - vi forsvinder ikke :0)

Didde-Louise sagde ...

Kære Irene.
Jeg synes, at du skal gøre det bedste, du kan for at have det godt nu. Hvis det er kage eller rødvin, der skal til - ja så lad det være det. Hvis du drømmer om en tur til Italien, så ytre det for lægerne. Måske der er en chance for at det kan lade sig gøre. Jeg ved jo intet om din sygdom eller dit forløb, men jeg ved, at hvis du ved, hvad du får energi, glæde og overskud af - så er det det, du skal prioritere. Med kemo som makker er det ikke nemt, og jeg ved at mange dage er lange, hårde og umulige. Når du så har lyst til noget, så gør det.
Jeg håber for dig, at de snart finder en gift, der virker. Håber det så inderligt!
Kh Didde-Louise

Strikkefuglen sagde ...

Kære Irene
Når appetitten er væk, er det med at spise det der frister og også selvom det ikke er det sunde. Snup du en kage og gerne med rødvin til hvis det er det du kan have :-) Brug ikke din energi på de bedrevidende mennesker, de ved jo ikke hvad der er bedst for dig.
Jeg håber den nye kemo hjælper dig :-)
mange gode og positive tanker herfra.
Majbritt

Helle sagde ...

Jeg vet ikke hvem det er som kommer med slike ubetenksomme kommentarer om at det på noen måte er din skyld at du er syk! Jeg har 2 venninner i min nærmeste krets som har kreft. Jeg kan forsikre deg om at dette er såkalt kjernesunne kvinner, men som likevel ble syke av en eller annen grunn. Kreft rammer ganske vilkårlig er min erfaring.

Selvfølgelig skal du kunne spise et stykke kake med den beste samvittighet. Nettopp positive opplevelser er det som gir deg krefter til å ikke gi opp, når alt virker svart.

Reise til Italia, det er en vitamininnsprøytning for de fleste. Jeg håper dere finner en mulighet for at dere får til akkurat det.

Mine tanker går til deg og dine.
Klem Helle

amstrik sagde ...

hej
bliver ked af det på dine vejne at der finder mennesker som ser skævt til dig fordi du vil forsøgt at nyde noget her i livet. det har alle da ret til...
og helt ærligt bliver sku vred der er ingen som selv gør sig syg, på den måde du er... om man tror det er er man dum..... midste min søster til den pisse sygdom og tor mig hun gjorde ikke noget af det, som man ikke må, men hun forlod os da hun kun var 37 år... igen skal komme og sige at man selv bestemmer oversådanne en sygdom..
jeg håber virkeligt at de finder en god løsning for dig, så du får chancen for at se det dejlige land italien, nyde ders dejlige mad og vin. solen og varmen.. og bare de mennesker der ville være om dig.
sender dig et varmt knus...

ullaskovjensen sagde ...

Lyt til dig selv! Sundhed og balsam er at give dig selv det du fornemmer, du trænger til. Det er glæden herved, der er medskaber til livsmod og optimisme.
Min kroniske nervebetændelse skal bestemt ikke sammenlignes med din helbredssituation, men ovenstående er med rimeligt held min "livsvisdom", som jeg kan mærke gi'r mig noget meget positivt.

EnHeberg sagde ...

Kære Irene.
Nogle gange er livet bare så uretfærdigt, at der ikke er andet at gøre end at sætte sig ned og græde, og det er faktisk vigtigt at få det ud, alt det triste.
Jeg ønsker for dig, denne nye gift virker, så du kan komme ned i varmen.
Jeg følger din blog, så tit tiden tillader og beundrer din livsvilje og dit gode humør, trods alt.
Det kan ingen tage fra dig.
Und dig selv et stykke kage hver dag og et glas vin i ny og næ - det kan jo ikke passe, alt godt skal tages væk.
Knus herfra.

mona sagde ...

Kære Irene! Jeg tror på at det, som oprigtigt glæder os, også er rigtigt sundt for os. Lad være med at bruge kostbar energi på, hvad andre (måske) mener.Knus, og stor respekt for hvad du magter trods svære vilkår.

Eva sagde ...

Du er fantastisk. Jeg under dig alt det kage og rødvin, du har lyst til at klemme ned.
Tænk at du har overskud til at dele både det positive og dejlige og det negative... De bedste tanker og håb fra mig til dig.

Jane sagde ...

Åhh hvor bliver jeg gal når såkaldte velmenene mennesker tror de skal spille Gud og fortælle andre at de selv er skyld i deres sygdom. Hvad i alverden kan du bruge det til? Aldrig nogen ting!
Næh kære Irene, spis og drik lige præcis hvad DU har lyst til og luk ørerne for alt det vrøvl.

Mette G. sagde ...

Kære Irene - kan kun give alle de andre fuldstændig ret. Gør, spis og drik, hvad du har lyst til. Glem alt om de tåbelige, smålige kommentarer. Min søster - det sundeste menneske jeg kender - blev ramt af kræft. Den forbandede sygdom rammer i flæng og det er ikke nogens skyld!
Mange varme hilsner
Mette G.

Pia sagde ...

Jeg sender ti-tusind knus til dig. Den forbandede sygdom og ufølsomme mennesker må ikke få dig ned med nakken. Spis for søren alt det kage og drik alt det vin du har lyst til. Dejligt at du er ærlig i det du skriver.

Annette sagde ...

Jamen, jamen er der virkelig mennesker, der kan finde på at antyde/sige, at du selv er skyld i, at du har fået kræft? De burde i den gad skamme sig.

Jeg forstår så glimrende, at du ind i mellem får trang til at "synde" og hvorfor skulle du dog ikke det. Jeg synes, at du skal leve dit liv præcis som du har lyst til og føler, at du har det bedst med, selvfølgelig skal du det.

Ydermere, så beundrer jeg dig utrolig meget for alle dine positive indlæg, de dejlige kommentarer på min blog, dine skønne strikkerier og sidst, men så absolut ikke mindst vidunderlige loppemarkedsindkøb. Når jeg læser om dem, så tænker jeg ofte, hold da op for en pige, hende ville jeg gerne kende.

Jeg håber sådan for dig, at den nye slags kemo formår at vinde kampen mod kræftcellerne. De skal vinde!

Kære Irene, de allerbedste og varmeste tanker fra Holland.

vibstrik sagde ...

Kære Irene.
Håber ikke du behøver at skulle høre mere på folks fordomme og meget dårlige råd. Du skal selvfølgelig nyde lige præcis det som smager dig og giver dig glæde. Sygdommen kan vi ikke råde over, men vi kan putte det indhold i vores liv som giver mening, og det tror jeg at du er rigtig god til.Jeg tror du som menneske, og selvfølgelig også som strikker er en stor inspirator for mange.
Det bedste for dig og dine.

eKirsten sagde ...

Det er altså helt ok, at du bruger bloggen til også at få luft.
Jeg hørte en gang noget om nogle kræftramte børn. Det eneste, de havde lyst til at spise, var pomfritter og lignende.
Jamen, så fik de da pomfritter. Mon ikke det er det samme for dig? At du holder livsmodet lidt oppe, når du får noget, du synes er værd at hælde indenbords.
Krydser fingre for den nye giftbehandling.

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Alt er sagt, så jeg nøjes med at håbe at I lige pludselig er på vej til Italien, og at jeg må få glæden af mange flere blogindlæg fra dig, også gerne nogen med tidsler i.

Anonym sagde ...

Kære Irene
Jeg læser jævnligt med herinde, men har aldrig kommenteret. Jeg nyder dit smukke strik, dine flotte roser og den livsglæde, der lyser ud af dig.
Jeg vil bare bidrage med en lille fortælling om en kvinde, jeg passede børn for, da jeg var yngre. Hun levede i askese, formanede sine børn om ikke at spise fedt og sukker, chokolade, chips og lign. var forbudt. Hun holdt øje med børnenes vægt, havde altid sund madpakke med, når de var på tur osv. En dag fik hun brystkræft, en kæmpe øjenåbner, fordi hun netop havde levet så ekstremt sundt og med regelmæssig motion. Hun er rask i dag, lever stadig sundt - men tillader sig selv nogle flere udskejelser.
Det jeg vil sige er vist bare, at alle rammes, så min holdning er, at man skal stornyde det ene liv, man har.
Håber du kan trække på skuldrene over så tåbelige mennesker, imens du spiser en lækker kage :-)
Kh. Johanne

Unknown sagde ...

Har kun lyst til at skrive at jeg nyder dine indlæg om stort og småt, alvor og humor, og ønsker at du passer på dig og laver og spiser/drikker lige præcis det der giver dig livskvalitet, du fortjerner og behøver det da om nogen. Og sygdom er der ikke nogle af os der kan stille noget op med, kun måden vi håndterer den på, og selv om jeg ikke kender dig fra anden side en bloggen, har jeg alligevel en stor og fast overbevisning om at du håndterer denne umulige livssituation FANTASTISK og jeg ønsker jeg har lært en hel del af dig, hvis jeg kommer i samme situation.

Irene sagde ...

Kære navnesøster.
Det gør ondt langt ind når man læser dit indlæg men fornemmer osse livsmodet indebag og den skal du holde fast i. Det er den der helbreder i den sidste ende.
Bare se ... inden længe er du på vej til Italien
Knus Irene

GrenDesign sagde ...

Det må altså også bare være sindssygt hårdt! Og mennesker der antyder at du selv har skyld og ikke kan tillade dig at nyde er følelsesmæssigt afstumpede. For dig handler det da for pokker kun om en eneste ting: at nyde så meget som muligt!
Irene, jeg ville ønske du kunne stille dig under en guldsky, der kunne suge bekymringer ud af dig og give dig den uskyldige lethed til at kunne nyde kager, blomster, rødvin, garn, Italien og alt hvad du elsker!
Stort kram,
:-) Britt

Anonym sagde ...

Kære Irene

Alt er sagt, så jeg håber at du nyder dine kager, en god flaske rødvin og hvad du ellers har lyst til. Jeg håber at I finder en måde til at holde ferie i Italien

Varme tanker fra Maibritt

Pernille sagde ...

Jeg bliver ked af det på dine vegne, når andre ikke kan holde deres sure opstød for dem selv.
Det er grim sygdom, men kan der nogensinde sættes en finger på, hvad der har været grundlaget for den? Jeg tvivler! Den rammer alle, uanset hvor "sundt" eller ikke man har levet.

Det er dit liv, og du skal gøre det, der føles godt. Kage eller ej. Rødvin eller ej. Jeg er i øvrigt ret sikker på, at rødvin kan være godt for meget :)

Og selvfølge skal der være plads til både glæde og gråd. Ikke nødvendigvis her, jeg forstår godt, hvis du har brug for at holde det adskilt.

Tillykke med de tyve år med gemalen. Masser af mange varme tanker :)