torsdag den 25. oktober 2007

Så skriv da på dansk - for....!

Uha - er kommet bagud med opgaverne på grund af mange lånere i efterårsferien og besøg af vandalerne(børnebørnene).
Har lige fået installeret min Google Reader - det var fuldstændig uproblematisk. Skal så til at abonnere på nyheder. Tænke - tænke...
Nu er jeg ikke den store nyhedsfreak. Jeg føler mig godt opdateret om Danmarks og verdens situation ved at høre radioavis og se sporadisk TV-avis, mens jeg handler på Trendsales og/eller strikker/taler i telefon med veninderne. I modsætning til de stakkels mænd, er kvinder jo udmærket i stand til at multi-taske. Derfor er der ligesom ikke nogen mening i, at jeg abonnerer på en masse nyheder, jeg ikke får læst.
Af mangel på ideer gik jeg derfor ind på overskrift.dk og læste lidt rundt omkring på forskellige blogs. Pyha - forstår ikke ret meget af det nogle af bloggerne skriver - en slags skraldeengelsk/dansk - eller skriver de overhovedet på dansk ?
Det må være nok for i dag. Føler mig som en oldsag. Tror jeg i første omgang nøjes med at abonnere på nogle af kollegernes blogs. De skriver da i det mindste på dansk !

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Irene er meget intreseret i dine rensdyr vis de er til salg så skriv venligst hvad de koster