lørdag den 6. september 2008

Husflidsmesse i Viborg


Da jeg vågnede i morges stod regnen ned i stænger, og det hele så temmelig trøstesløst ud. Så efter at have været i bad og spist morgenmad greb jeg resolut kameraet og GPS-en og drog mod Viborg til husflidsmesse. Fordi det havde jeg lige lyst til. Da jeg nåede dertil 10.30 stod folk i kø både for at betale og for at komme ind i hallen. Der var temmelig meget trængsel - noget jeg ikke har det helt godt med, så det var svært i det hele taget at komme til at se tingene. Nu er det primært garn og strik jeg går efter, og det synes jeg rent ud sagt ikke, at der var så meget af. Der var ikke det store udvalg af garn, og slet ikke noget, jeg ikke kan få magen til her i Århus, så jeg købte slet ingenting.
Jeg stod nok så kæk og fotograferede nogle vildt flotte syede tasker, da en anden besøgende gjorde mig opmærksom på, at jeg stod lige under et kæmpeskilt med teksten "Fotografering forbudt". Ups!!! Så dem tør jeg altså ikke vise. De var ellers flotte! Billederne nedenunder har jeg pænt spurgt, om jeg måtte have lov til at tage.
Jeg spejdede forgæves efter bekendte fra Blogland, men det lykkedes mig ikke at spotte nogen. Der skal nu nok have været nogen alligevel - men det er jo ikke alle, der har billede på deres blog.


4 kommentarer:

damsgaarden sagde ...

Ja man skal passe på med alt det fotograferen, det er bestemt ikke alle der vil ha' det, så en god ide' at spørge først, altid ;-)) Jeg syntes forøvrigt, der er mange der har alt for lidt pli' omkring det at ta' billeder og for den sags skyld også mobil snakkeri ,-)

Strikkeheksen sagde ...

Rent ud trist, at der ikke var noget ordentligt garn og strik - hvad skal man dog ellers have på en husflidsmesse??? :-)

Jette sagde ...

Kender godt det der med at stå som sild i en tønde og ikke kan se noget, så går det sjove af det. Så må du til Fredericia, for der plejer at være meget garn...

Irene sagde ...

Jette - Du har ret i, at man altid skal spørge om lov, hvis man vil fotografere personer, men jeg kan ikke forstå, at man ikke vil have eksponeret sine ting, når nu de er til salg.
Lene - Der var masser af andre ting på messen, men ikke lige noget, der ku`fange min interesse.
Jette - Vil overveje Fredericia :-)