torsdag den 5. august 2010

Udenbys overnatning


Sidste nat sov jeg ikke i min egen seng. Næh - jeg sov skam ude - nærmere bestemt på Norsminde Kro.
Og hvorfor gjorde jeg så det?
Jo - Michael har gæster fra Taiwan - Doktor Tsu og hans to kvindelige assistenter med den fine titel "Food Scientist". Jeg var inviteret med som selskabsdame for de to kvindelige gæster, og eftersom der hører vin til maden overnattede vi alle på den fine gamle kro.
Det var nu en kende svært at stå for underholdningen, da de to kinesiske damer kun kunne tale - kinesisk! Vi fik imidlertid en glimrende seks-retters middag, som virkelig var for gourmeter. Desserten var kærnemælkskoldskål med et moderne twist.
Nu omgås jeg ikke mange kinesere, så kender ikke ganske deres regler for god opførsel og bordskik, men jeg må indrømme, at jeg løftede et øjenbryn og havde svært ved at skjule et smil, da Doktor Tsu indtog koldskålen under endda særdeles højlydt slubren:-)

Der er smukt i og omkring Norsmindes Kro, og har man lyst til en udflugt dertil men ikke lige midler til en seks retters gourmetmiddag, har kroen lavet et glimrende nyt tiltag. I et lokale "Under kroen" kan man bl.a få fiskefrikadeller formedelst 14 kr og enten nyde dem på stedet eller tage dem med. Eller hvad med en skål pil-selv-rejer til 38 kr eller fem små tapas til 68kr. Jeg kan i hvert fald anbefale både stedet, maden og omgivelserne.

13 kommentarer:

Citronmoster sagde ...

Hvor ser der hyggeligt ud. Moderne koldskål akkompagneret af kinesisk slubren, det må ha været en oplevelse for sig :-))

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Det må ha været en helt speciel oplevelse.
Men tror faktisk det er normal i Kina, vi kender en kinesisk familie.

snakkemunn sagde ...

Fint med en slik opplevelse. Bæde maten, stedet ig gjestene. :))

Sigrid S. Eriksen sagde ...

Jeg fik mig en dejlig latter - og tænkte på om de tre kinesere mon sad før indsovningen og talte om hende "uhøflige Irene, som ikke engang sluprede suppen" ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Fnis, men jeg vil nu mene, at kineserne gør det bedre end os, for den slags smager faktisk bedst når man slubrer ;-)

Der ser skønt ud, nu håber jeg ikke det blev alt for anstrengende udelukkende at bruge kropssprog :-) Så er det i hvert fald godt, at det blev en ægte gourmetmiddag :-)

Irene sagde ...

Citronmoster : Det var noget af en oplevelse - ja:-)
Hedvig: Tror måske osse det forholder sig sådan:-)
Sigrid: Ja - hvem ved:-) Det kan være mig der har skrækkelige manerer:-)

Ann sagde ...

Pyha, kinesisk underholdning!? Jeg kan lige se dig ;-)
Og kinesisk slubren? Tøhø!
Det lyder, som om Thorsminde Kro har fået en ordentlig ansigtsløftning.
Der ku jeg virkelig godt tænke mig, at tilbringe et par dage, selvom det jo ikke er så langt væk ;-)

Tine sagde ...

Lyder som en rigtig god aften.
Både med hensyn til maden og selskabet :-)
Men det må have været lidt anstrengende at de slet ikke kunne tale engelsk.
Jeg husker med gru den uge vi havde en fransk skoleelev boende, som ikke kunne 3 ord engelsk. Det var en meget lang uge!

Du glemte da helt at fortælle at det var din søn der havde lavet maden ;-)

Fru Kahr sagde ...

Det yder som en underholdende oplevelse:-)

Ditte sagde ...

Det kan jeg tilslutte mig! Vi sov der en enkelt nat for et par år siden. Vi spiste i det mere overkommelige brasserie og fik også der en rigtig god treretters menu lavet med kærlighed. Men jeg drømmer stadig om en middag i slowfood-afdelingen ;-)

Lin sagde ...

Hovedsagen er at du har faaet dig en fantastisk gourmet-aften. Asiatere plejer at "slubre" vestens tradition og skikke til sig, saa det kan vaere han spiser lydloes koldskaal naeste gang.
Haaber det alligevel ikke var for anstrengende.

Birgitte sagde ...

Hehe! :)
Det er vist sådan at det er høfligt at slubre/smaske i Kina - jo højere man slubrer/smasker, jo bedre synes man maden smager... Godt man ikke bor dér! ;D

Kluddermor: sagde ...

Desto højere det bliver slubret,- desto mere nydes maden. Altså bestemt en cadeau til kokken.:)

Lyder skønt! Og hurra for kropssprog!:D