Den sidste ugestid har jeg ikke tænkt på meget andet end MR-skanningen, som jeg er skrækslagen for. Det er ikke selve undersøgelsen ejheller de høje "skudsalver". Det er simpelthen tanken om at være lukket inde i sådan en tyk beholder uden chance for at kunne komme ud ved egen hjælp, jeg ikke kan holde ud.
Denne gang har jeg fået noget beroligende medicin, som jeg skal tage inden, så må vi se om det hjælper. Og heldigvis går Michael også med mig denne gang.
Men uanset det har jeg ikke sovet særlig godt de sidste par nætter, og jeg har nogle skrækkelige drømme.
Så kryds lige fingre!
Både for at jeg gennemfører undersøgelsen, og for at den ikke viser noget grimt!
