tirsdag den 8. marts 2011

Nyt værelse

Jeg har dårlig nok tid til hverken at strikke, blogge eller lægge kommentarer. Hele sidste uge har jeg nemlig haft en handyman gående til at istandsætte mit nye sove/arbejdsværelse.
Hidtil har vi haft soveværelse på første sal i vores hus, men det begynder at blive for besværligt for mig at komme op og ned ad trappen - især om natten.
Derfor er vi ved at få sat Alexanders gamle værelse i stand, og da det er et meget stort værelse, bliver det et kombineret sove- og arbejdsværelse.
Min handyman har malet vægge og lofter. Der er lagt et nyt egetræsparketgulv. Der er lavet et specialdesignet walk-in-closet med spejle fra gulv til loft og der er lavet to ens arbejdsborde 2 meter lange og med en bredde på 80 cm - ét til Michael og ét til mig.
Her skulle være rigeligt plads til, at jeg kan blogge, sy og rode med andre kreative sysler:-)
I øjeblikket bliver der sat fodlister og lys op. Derefter skal der gøres rent, og når det er gjort, kommer alt det sjove med at indrette værelset. Det bli`r nu i samme romantiske sommerhusstil som resten af huset:-)
Til gengæld skal det gamle soveværelse, der skal være herre-/gæsteværelse indrettes i en stram, minimalistisk sort/hvid stil. Her tager jeg udgangspunkt i en smuk sort/hvid skål fra Aros butik, som jeg har fået af min datter, men mere om det senere.....

14 kommentarer:

Tine sagde ...

Hvor bliver det altså et lækkert værelse.
Selvom jeg godt kan forstå du kommer til at savne dit stjernekig!
Det kommer så dine gæster til gode :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Ihh..hvor spændende jeg kan godt forstå du glæder dig , jeg elsker også når et nyt rum skal indrettes - og et wolk-in-closet....hvor lækkert.

Jeg venter spændt på det færdige resultat.

Kh Jane

johanne sagde ...

Hvor bliver det skønt. Vi måtte også flytte vores soveværelse fra 1.sal til nedenunder for et års tid siden. Men det er bestemt ikke så smukt som dit bliver, og du har bestemt fortjent det :-)
Glæder mig til at høre om indretningen :-)

Blæksprutten sagde ...

Det lyder spændende med det nye kombi-værelse ;o)
Jeg glæder mig til at se resultatet.
Jeg ønsker mig også så inderligt et walk-in-closet, men har desværre ikke pladsen til det; det må vente til en af ungerne flytter hjemmefra, og det varer nogle år endnu... ;)
Hvor er du bare heldig... ;o)
God tirsdag til dig...

Kh Britta

snakkemunn sagde ...

Det er så flott med oppussete rom. Det høres veldig stilig ut slik du har valgt å gjøre det. Så gøy det blir med hver sin arbeidspult også. :))

Fru Knudsen sagde ...

Ih hvor lyder det lækkert, jeg kan godt forstå du glæder dig til at indrette. Mon du viser billeder når indretningen er fuldført

nynne sagde ...

Hvor ser det lækkert ud - og kæmpe bord i hver har fået.
Et herrer værelse i en helt anden stil er da også et spændende projekt.
Glæder mig til at se hvad du ender ud med

Irene sagde ...

Tine: Det bli`r bare lækkert:-)
Jane: Jeg elsker at indrette:-)
Johanne: Tak!
Blæksprutten: Tak!
Ruta: Ja det bli`r rart at sidde ved siden af hinanden:-)
Fru Knudsen: Jeg skal nok vise billeder, når jeg er færdig:-)

Ann sagde ...

Det ser rigtig godt ud! Og nyt gulv, og skrivebord med kun et lillebitte ben! Det er skønt. Så er benene ikke i vejen.
Jeg håber du har en dejlig seng.

Gitte sagde ...

Jeg er sikker på at det bliver et super lækker, hyggeligt og romantisk værelse ;-)

Det er utroligt så lang tid "de mere praktiske" ting tager når man går og glæder sig til alt det sjove.

Strikkeheksen sagde ...

Nej, hvor lækkert Irene - det bliver da helt utroligt skønt :-) Og så har du jo alt det hyggelige til gode, jeg er sikker på, det bliver ligeså dejligt og rart som resten af jeres hus :-)
Rigtig god fornøjelse :-)

Pia sagde ...

Hvor bliver det dejligt dit nye rum. Gid jeg havde sådan et, hvor det ikke var nødvendigt at pakke alt væk når der kommer gæster.

Lin sagde ...

Hvor bliver det laekkert, og sikke en masse bordplads du faar. Fedt! Og saa er det ogsaa super hyggeligt at I kan sidde og arbejde sammen. Vi faar da et billede naar det er helt faerdigt ikk?????

emmy sagde ...

Det bliver et lækkert værelse, jeg er spændt på at se det færdigtindrettet;)