tirsdag den 17. april 2012

Jeg er her endnu:-)

Syv dage uden blogindlæg fra mig hører absolut til sjældenhederne.
Men jeg har hverken haft lyst til at blogge, læse, strikke eller spise.
Rigtig, rigtig sløj og utilpas har jeg været.
Fredag aften var det helt galt igen - jeg havde høj feber. Så hele weekenden blev tilbragt i sengen med sløvt at glo på diverse dårlige TV-serier.
Hos lægen i går viste det sig så, at det stadig er blærebetændelsen, der spøger.
Derfor aflysning af kemobehandling i dag og ny penicillin-kur, samt påbud fra lægen om at drikke mindst 2-2 1/2 liter væske om dagen. Det er altså rigtig, rigtig meget - ved at jeg får svært ved det - men jeg skal!
Håber inderligt at penicillinen og al den væske virker denne gang.
I hvert fald har jeg ikke feber i dag, og jeg har da også fået taget mig sammen til at skrive lidt:-)
Der skal et billede på et blogindlæg - ellers er det for kedeligt:-)
Derfor får I lige et billede af en buket roser købt for en tier hos www.billigblomst.dk i Nordborggade. Det er klart, at det ikke er 1.sorterings varer de fører. Men buketten her har nu holdt i 14 dage - og jeg synes, det er fuldstændig fantastisk, hvad man kan få for en tier:-)

18 kommentarer:

Berit sagde ...

Dejligt at høre fra dig!
Jeg får nu heller ikke blogget så meget for tiden. Der er andre ting, som tager min tid.

Rigtig god bedring - jeg håber du får bugt med bacillerne snarest.

Billigblomst.dk har jeg endnu til gode at besøge, men har fået dem anbefalet fra flere, blot man bruger øjnene, så får man utroligt meget for pengene. Og blomster på bordet er så skønt!

nynne sagde ...

Åh altså Irene, hvor er det ærgeligt at du ikke bliver ordentlig frisk. Husk nu at komme lidt tranebær i din væske - det gør dig "sur" og træls for bakterier at leve hos dig. ( hvis man da tror på det der natur halløj :-))
God bedring

Uldbegavet sagde ...

Jeg håber du snart er på højkant igen. Rigtig god bedring.

mona sagde ...

Det var dejligt, at høre fra dig. Jeg sad lige og tænkte, at det da godt nok var længe siden man havde hørt fra dig:-)
Jeg synes nu også jeg er gået lidt i blogdvale, og jeg har ingen god undskyldning - det er bare sådan - men det går vel over.
Man kan blive rigtig meget syg af blærebetændelse - og så oven i alt det andet - jeg føler med dig Irene.

Fru Kahr sagde ...

God bedring - det er da træls, at det er sådan en genstridig omgang du har fået. Jeg håber, at en ny omgang pencilen og masser af vædske kommer til at gøre underværker.

Ellen sagde ...

God bedring. Håber det lune vejr, de lover, snart kommer, så du kan komme ud og nyde haven. Jeg synes tit man er heldig med de billige roser. Og holder de ikke er ærgelsen ikke så stor. God dag.

Fru Olsen sagde ...

God bedring til dig - jeg kan så absolut tilslutte mig rådet om, at drikke tranebærsaft. Jeg bruger det selv, fordi jeg ind imellem døjer med blærebetændelse.

ANNEPÅLANDET sagde ...

Åh, rosa roser, det er vakkert! Utrolig at du kan få en sånn bukett for en tier, tror nesten jeg må flytte til Danmark :-)
Når man skal ha i seg sånne mengder med væske, syns jeg nesten det er lettere å drikke kokt (lunkent) vann enn vanlig kaldt vann. Men det er jo en smaksak, såklart. Ønsker deg god bedring!
En varm klem fra det kalde nord - og her SNØR det i dag...

Quinden sagde ...

Dejligt lige at se dig på igen ;0)
Jeg skal også drikke en hel del væske hver dag, og jeg fylder ½-liters flasker op med forskelligt saft - også tranebær- og så kan jeg holde øje med, om jeg får drukket dem alle. En anden god ide er et ordentligt bæger med låg og sugerør.... det er nemt at have med rundt - og så lige at tage et sip. Så går det hurtigere at komme igennem. Rigtig god bedring ;0) Quinden

Eva sagde ...

God bedring, - det er da de yndigste roser:)

Strikkeheksen sagde ...

Øv for den, Irene - Rigtig god bedring :-) Fantastisk buket til en tier :-)

Kirsten Amstrup sagde ...

Ja, den tier var da godt givet ud.
Håber virkelig, at du er på vej ovenpå igen - og det lyder da også sådan. Alene det at du gad skrive dit blog-indlæg er vist et godt tegn.
Rigtig god bedring.

Gitte sagde ...

Rigtig god bedring. Trælst at du skal døje sådan.

Sønne blomster. Ligner nogen til væsentlig flere kroner....

Irene sagde ...

farHåber virkelig det hjælper denne gang.
Smukke blomster, rigtig skønne. Det er nu ofte min erfaring at roser fra Bilka til en tier holder lige så længe som de dyre fra blomsterhandleren. De er måske ikke så lange og mindre i hovederne men smukke er de jo alligevel

Fru Knudsen sagde ...

God bedring herfra. Jeg er heller ikke lige så flittig på bloggen for tiden

Tine sagde ...

Smukke blomster til en skøn kvinde :-)
Dejligt at høre fra dig, selvom det er lidt trist nyt.
Jeg er sikker på du nok skal komme ovenpå igen!
Som flere har nævnt, drik tranebær.
Det har jeg også brugt i ligende situationer.

Lis sagde ...

Rigtig god bedring.

Min DDV-konsulent siger: I skal drikke 2 l. vand pr. dag. Hvis i starter med ½ l. til morgenmad, ½ l. om formiddagen, ½ l. til frokost og ½ l. om eftermiddagen, så har I drukket væsken og skal ikke op og tisse om natten :) Det lykkes for mig nogle dage og når jeg kan, såå bare et foreslag til hvordan det kan lykkes for dig. Håber du lærer det, måske ikke hver dag men så dog hver anden dag.
Du ved, øvelse gør mester.

Kh. Lis

Helle sagde ...

Så leit å høre at du ikke har energi til å gjøre hyggelige ting. Vi krysser fingrene for at kuren du har fått får deg på beina igjen.

Nydelige blomster, også bare for en 10-er. Det trodde jeg ikke gikk an..