mandag den 19. november 2012

Ved en tapper Blog-Strikkers Bortgang




Den sidste Maske er nu lukket af - Livets Garn Nøgle vundet ud - Strikkepindene flossede.

En strålende Mønstermagi blev med Éet Trylleslag forvandlet til lønlig Kunst.

Min elskede Hustru træder nu ikke længere frem på Scenen efter sine13 Forestillinger i Theatre Macabre.

Irene gav aldrig op; men overgav sig. En givende, ærlig og elskende Kvinde kapitulerede overfor Døden.

Til allersidste Stund, kæmpede hun for at holde sig på Vingerne i sine virtuelle, kreative og sociale Universer.

Hun vandt Alt i Alt en storslået Sejr på kunstnerisk Værd over kvælende Middelmådighed.

Irene skal derfor nu hyldes med en Tapperhedsmedalje af en særlig sjælden og evigt holdbar Legering.

Vid, at netop I bibragte Irene Kampvilje, Mod og Udholdenhed i denne alt for lange Kamp mod Uretfærdigheden.

Irene nåede at blive et lykkeligt og helstøbt Menneske, indsvøbt i Kærlighed, Kunst, Æstetik og Æventyr.

Fra sin Himmel nedsænker Irene til Jer Alle en farverig Tråd af et uendeligt og uopslideligt Garn.

Grib den og strik smukt af Hjertets Lyst et Sjælens Sjal!

Stor Tak til I - forbundne Søstre af Garnet.

Foren Jer - Alle I elskende af Skønhed i Kunsten.


Kærlige og ydmyge Hilsener til Jer alle

Irenes Mand

Michael



Post scriptum.

Irenes Begravelse afholdes i

Ormslev Kirke
Ormslevvej 455
8260 Viby J

Torsdag d. 22'nde November 2012  kl. 11.00


Såfremt nogen i dette Blog Forum har et særskilt Ønske om at Deltage i den Kirkelige Ceremoni, skal I være velkomne. Jeg beder dog om, at Gæster i forvejen melder deres Ankomst til Nynne

Ønsker nogen at sende Blomster, så vid, at Irene ikke brød sig særskilt meget om Liljer.

Anden Opmærksomhed i Form af Donationer til Kræftens Bekæmpelse blev nævnt af Irene som en elegant og nyttig Gerning.

Mindedonation kan foretages på Hjemmesiden her

og attesteres

Afdøde : Irene Aagaard
Nærmeste Pårørende : Michael Aagaard
Adresse : Trindballevej 10
Postnummer : 8260 Viby J

54 kommentarer:

Rikke sagde ...

Kære Irene og Kære Michael.
Jeg griber Irenes himmelske tråd og strikker den ind i mit fremtidige tøj som en hilsen fra og som mindet om en stærk, smuk kvinde. Håber at noget af Irenes vilje, styrke, mod og kærlighed må forplante sig videre som evig inspiration.

Rikke

Anita sagde ...

Hun vil blive husket for så uendelig meget godt, det smukke menneske!

Alle mine varmeste tanker sender jeg til Jer som står tilbage og Michael; tusind tak fordi du fandt overskud til at skrive til os herude.

<3

Kirsten sagde ...

Kære Michael.
Jeg har haft stor glæde af Irenes optegnelser. Ord og billeder om kraften til kunst, kreativiteter og kærlighed. Om kampen til kræften.
Må lykken stå hende bi i det himmelske og Jer på Jorden.
Tusind tak.
Kirsten

Karin Grøn sagde ...

Kære Michael.
Tak for din smukke og gribende nekrolog på Irenes blog. Du og hun er gjort af et særligt stof og selvom jeg ikke kender jer i den virkelige verden, giver denne blog en indsigt i at I er af en helt særlig støbning. Jeg kan ikke komme til begravelse fordi jeg bor så langt borte og ikke kan køre den lange vej, men jeg vil tænke på jer og takker for, at du har overskud til at tage dig af ikke alene din egen og din families sorg over tabet af Irene men også af de mennesker der har omgivet hende i strikkeverdenen.Jeg forstår at det ikke er uden grund du er blevet kaldt Ærkeenglen for det fortjener du udover det også er dit navn.
Æret være Irenes minde.

Mange hilsner Karin Grøn

Lis sagde ...

Kære Michael,

Sender de varmeste og kærligste tanker til Irenses nærmeste og pårørende som står tilbage.

Jeg vil altid huske Irene som en altid god og favnende person her i blog land.

Kh. Lis

Lene sagde ...

Kære Michael, mange varme tanker sendes til jer, det gør mig ondt, at du og I som familie har mistet en ganske særlig kvinde. Tak fordi du midt i sorgen formår at skrive her på bloggen. Æret være Irenes minde.

Fru Knudsen sagde ...

Kære Michael. Jeg kondolere! Et menneske som har sat sit dybe aftryk her på jorden og i dette blogunivers, er ikke blandt os mere, Irene vil blive savnet og husket! Jeg griber garnet og strikker med det, det vil jo være helt i Irene´s ånd. Varme tanker til dig og den øvrige familie

Anonym sagde ...

Kære Michael

Jeg kondolere.

Sender varme og kærlige tanker til jer der står tilbage med savnet af en stærk kvinde.

Tak for den smukke nekrolog på Irenes blog, tak fordi du har overskud til at skrive til alle os, som har fulgt jeres liv og kampen mod kræften her i blogland.

Æret være Irenes minde

Maibritt Hansen












Strikkeglæde sagde ...

Først tak for de meget smukke ord, det rører mig dybt og taknemmeligt rækker jeg ud efter den himmelsk sendte tråd og strikker videre. Jeg skal nok strikke mange masker for Irene. Vi mødtes hos Fandango og Irene og hendes blog inspirerede mig til min egen blog.

Ivalu Møller-Egede sagde ...

Sikke dog en gribende hyldest til Irene.
Jeg sender mine varmeste tanker og kondolerer af hele mit hjerte.
Må Gud være med jer alle <3

Sukkerknalden

Julie sagde ...

God rejse, Irene!

Lona sagde ...

Min dybeste medfølelse - TAK for dejlige indlæg og altid søde kommentarer

Irene sagde ...

Hvor er det smukt skrevet.
Jeg har så få ord ... kan huske at Irene og jeg blev hinandens faste læser fordi hun mente det skulle vi når vi var navnesøster.
Mange varme tanker til jer alle der har det store, næsten bærlige savn.

Den gamle krage sagde ...

Sender jer der er blevet tilbage de varmeste tanker.
Jeg har kun kendt Irene via skærmen, men har sat stor pris på Irenes ærlige måde at være på, og på al den inspiration hun har givet mig.
Irene bliver ikke glemt, hun bliver gemt i hjerterne på de der har kendt hende.

Louise sagde ...

Kære Michael.
Jeg sender mine kærligste tanker til dig og til Irene.
Hun var et smukt og givende menneske.
Jeg kondolerer.
Kærlig hilsen Louise.

Louise sagde ...

Kære Michael.
Jeg sender mine kærligste tanker til dig og til Irene.
Hun var et smukt og givende menneske.
Jeg kondolerer.
Kærlig hilsen Louise.

Tine sagde ...

Tak for dit smukke indlæg Michael.
Det var de helt rette ord du valgte.
Vi ses på torsdag.

snakkemunn sagde ...

Kjære Michael, jeg kondolerer. Dere var et vakkert par og Irene var en flott og sterk kvinne. Jeg ønsker deg energi og styrke i tiden fremover. Lys over Irenes minne.
Vennlig hilsen Rita

Fríða sagde ...

tusind tak for alt, Irene! og tusind tak Michael for at du skriver til os herude. mine varmeste tanker og bedste önsker for dig og din familie i den svære tid I står overfor.
kh. fra Island
Frida

Lisbeths verden sagde ...

Jeg kjente deg bare i bloggverdenen, men du gav meg mye glede ved dine flotte strikketing. Jeg fulgte også med på din kamp for livet..

Takk, Irene. Jeg skal gripe tråden din og strikke videre ;)

Kondolerer til din familie.

pspgirl sagde ...

Irene.... du vil blive savnet meget ... tror alle i blogland har været forbi din blog på et eller andet tidspunkt. Jeg selv har tuit været forbi og fået meget inspiration ...og også fulgt dig i din kamp som du desværre overgav dig til .

Michael ... min tanker går til dig og familien. I har været heldige at have Irene i jeres liv ... pas på hinanden.

R.I.P Irene

mange hilsner Lis

Jane sagde ...

Hvil i fred kære Irene...

jeg sender de varmeste tanker til Michael, børn og børnebørn.

Anonym sagde ...

Kære Michael,

jeg føler med dig og din familie.

Mange hjertelige hilsner sender en stille bloglæser fra Tyskland

DiSign-Keramik sagde ...

Kære Michael

Jeg kondolerer.

Jeg kender kun Irene her fra bloggen, men har fulgt med, både med strikketøjet og med sygdommen.

Ord er så fattige, så jeg sender dig og familien styrke og varme tanker til fremtiden.

Griber også tråden og vil strikke videre i mindet om Irene.

Dianna

Fuglemamma sagde ...

Så vakkert kan da døden møtes med ren livskraft. Min dypeste medfølelse til Irenes etterlatte. Hvil i fred!

amstrik sagde ...

Hej
Sender jer alle som stod Irene nære en kær take i denne svære tid. Irene vil blive savnet her i blog land, men i mange hjerter vil hun leve vider som gode. Positive og seje minder.
Knus

eKirsten sagde ...

Hvor er det mærkeligt, at det nu er slut.
Tak Michael, fordi du har sluttet Irenes blog. Alle gode tanker til dig og til Irenes øvrige familie. I betød så meget for hende.
Kirsten

Anne sagde ...

Må jeg have lov at kondolere.
I siger farvel til et helt specielt menneske. Jeg er taknemmelig over at have mødt Irene.
Æret være Irenes minde.
Kærlig hilsen Anne

Helle sagde ...

Jeg kondolerer og vil altid tænke på Irene som et dejligt menneske jeg var så heldig at få lov at møde. Sender jer mange varme tanker i den svære tid.

Dorthe ◕‿◕ sagde ...

Sender de varmeste tanker til dig jeres familie Michael,
Irene vil blive husket her som et glad, varmt og positivt menneske. Ære være hendes minde ♥
Mange hilsener fra
Dorthe ♥

Pia sagde ...

Min dybeste medfølelse til jer alle. Irene vil uden tvivl blive savnet blandt dem hun kendte og for sine dejlige blogindlæg.

Pia.

knitnetty sagde ...

Kondolerer.
Takk for vakre ord, Michael, og for at du lar oss få vite. Jeg har de dypeste medfølelser for deg og din familie.
Under den tiden jeg har kjent Irene gjennom bloggingen har jeg kommet til å bli meget glad i henne. Hun har gjort et sterkt inntrykk på meg. Jeg kommer til å minnes henne og tenke på henne ofte.
Varme hilsener fra Wenche

Karen-Vibeke sagde ...

Kære Michael og Irenes øvrige familie!

Jeg vil strikke en lyseblå Coco-trøje som Irenes, slå en knude på garnet, mens jeg strikker den, og når den er færdig, og jeg har den på og mærker knuden, vil jeg tænke på Irene, som jeg vil savne SÅ meget i vores virtuelle blog-verden.
Jeg føler med Jer efterladte!!

Æret være Irenes minde

Anonym sagde ...

Kære Irenes Familie!
Det gør mig ondt for Jer allesammen. Jeg håber, at I kommer videre på en god måde.
Jeg har i mange år læst Irenes blog - hun har været et inspirerende bekendtskab der.
Tak for det altsammen.
Anne-Marie,

Uldbegavet sagde ...

Kære Michael eller ærkeengel, som Irene kaldte dig. Jeg har aldrig mødt Irene, men fulgt hendes blog i flere år. Jeg er selv tidligere brystkræft patient og ved hvad denne sygdom kræver af et menneske.

Irene var sej, stærk, modig, smuk og fantastisk. Den måde hun ærligt og åbent delte sin situation med os i blogland vidner om en kvinde ud over det sædvanlige. Jeg vil savne hende.
Jeg sender mine varmeste tanker til jer, Irenes kære som nu står tilbage med en stor sorg. Tak fordi du skrev til os.

Mange hilsner
Susanne

Strikkeheksen sagde ...

Hvor er det smukt skrevet - som kun du kan

Gitte sagde ...

Hun ville livet så meget, og kæmpede så bravt.

Mine varmeste tanker til dig og familien.

laj sagde ...

Kondolere

Jeg vil også gribe hendes tråd og strikke videre med Irene

ære være hendes dejlige minde

Pernille sagde ...

Jeg kondolerer. Kendte også kun Irene fra blogverden , men hun har rørt mig dybt med sine ærlige fortællinger. Et helt specielt menneske . Mange tanker til jeres familie .

Lin sagde ...

Himlen har tilkaldt sig en dejlig engel.
Irenes himmelske traad bliver en evig foelgesvend i alle mine fremtidige strikkerier.
Ord er for fattige til at udtrykke de foelelser jeg fyldes med og som vaelter ud over oejets kant i form af taarer.
Rigtig god sidste rejse Irene, og tak for den all for korte tid jeg fik lov til at foelge med i dit liv og leben.
De kaerligste tanker til dig Michael og til de andre efterladte.

monaelisabeth sagde ...

Også jeg vil gerne kondolere
og udtrykke min dybeste medfølelse med I pårørende.
Irene har sat sit klare aftryk (også) her i blogland, og det har rørt mig dybt at følge hendes svære kamp mod sygdommen.
tak til Irene og Michael.
fra Mona

Dortheivalo sagde ...

Jeg sender min medfølelse og kondolence fra det høje nord, hvor Irene også fik en fan, som hun hjalp, inspirerede og imponerede.

strikkeentusiasten sagde ...

Kondolere

Jeg har ikke ord der på nogen måde kan trøste eller lindre den smerte og det savn I som familie nu gennemgår.

Min beundring for Irene ,hendes evner, positive sind og ikke mindst kampånd og vilje er meget stor og jeg vil savne hende.

Jeg er sikker på hun nu sidder i sin himmel uden flere smerter og strikker endnu en turkis lille sag.

De bedste tanker
Jane

fru westerskov sagde ...

Hej Michael.

Jeg kondolerer.

Det er en meget smuk afslutning, du har skrevet på en skøn blog.

Hilsen Bente

Ulla Reiche sagde ...

Jeg har kun "kendt" Irene her fra bloggen. Jeg beundre både hendes og dit, mod og overskud til at dele samt informere os andre.

Jeg er rørt over din afsked til Irene og sender dig mange varme tanker.

Kh

Ulla

Lavendel sagde ...

Den eneste gang jeg har mødt Irene gjorde stort indtryk....den s kønne blå-turkis hat og de glade levende øjne!Irene efterlader sig så mange indtryk, jeg har fulgt med i Italien, til kemo, med børnebørn og ved pindene...al den energi lever videre - dels i os og jer der stod nær, men også et ...eller andet sted.
Æret være dit minde, Irene.

KarenDitte Nielsen sagde ...

I al respekt og til livet - er afskeden det allersværeste. I sorg og fyldt med minder. Karen-Ditte

Henriette sagde ...

Jeg kondolerer. Irene vil blive husket af alle os strikkere fra blogland.

Det varmer mit hjerte at du har fundet overskud til at sætte dig til tastaturet så vi alle kan få lov at sige et sidste farvel. Jeg vil gribe garnet og tænke på hende. Boede jeg i nærheden var jeg kommet i dag, men jeg håber at en masse af hendes trofaste strikkeveninder ku være der sammen med du og familien.



Kh
Henriette

Ditte sagde ...

Tak til Irene, der trods hårde odds havde overskud og mod til at dele ud af sit liv og sine tanker. Hver gang jeg griber et nøgle blåt garn, vil jeg mindes dig, min dygtige og kloge fagfælle.

Og tak til Michael, som i en smertelig stund alligevel formår at sætte det smukkeste punktum, med sine kærlige og varme ord.

De varmeste tanker til dig Michael og til hele familien.

Helle sagde ...

Kjære Michael

Takk for dine vakre ord.

Jeg har fulgt Irenes opptegnelser i 1,5 år og blitt grepet av både hennes vesen så vel som jeg har latt meg begeistre av hennes nydelig arbeider.

Det er så ubegripelig at et så levende, varmt og flott vesen plutselig er borte. Til tross for at vi alle har stått på sidelinjen og fulgt med og heiet på henne i kampen mot sykdommen, så oppleves det likevel uvirkelig.
Hennes mot har imponert meg, samtidig som hennes skjebne har grepet meg, da jeg har mistet flere i min nære krets av den samme sykdommen i løpet av det siste 1,5 året. Noe som har gjort at jeg selv har fått et annet syn på livet. Det er mye som plutselig ikke er så viktig lenger for man vet aldri hva morgendagen vil bringe. Sånn sett var det så godt å se hvordan Irene var så god på å gripe dagen, og samtidig imponerende å se hvilken omsorg hun hadde for de som var rundt henne. Hun var en kilde til inspirasjon og vil bli savnet.

Alkymisten sagde ...

Kære alle i prægtige Kvinder,

Jeg takker Jer ydmygt på egne samt på min afdøde Hustru Irenes Vegne for Jeres Hyldest til Skønheden og Kunsten.

Må i strikke fast, sikkert og langmodigt i Jeres kommende Livsmønstre.

Irene fandt sin Sjæls Energi i Jeres farverige Univers.

En enkelt Maske løb af Pinden - saml den nu op og færdiggør Tøjet.

En sidste hilsen til Jer Søstre af Garnet er lagt på min Blog

http://michaelskulturdiffusion.blogspot.dk/2012/11/en-rst-fra-graven.html

De kærligste hilsener

Irenes Mand

Michael

Britta sagde ...

Må jeg kondolere...

Blogland har mistet et fantastisk menneske, som vil blive husket for sin kreativitet, sin åben- og ærlighed, sin store viden og sin stærke vilje.
Himlen har fået endnu en stjerne - en smuk klar stjerne, som overstråler alle andre...

De varmeste tanker sender jeg til alle Irenes efterladte i en svær tid.
Kh Britta

Clemme/Trine sagde ...

Irene, din kamp var lang og sej, og jeg ønskede sådan, at du skulle vinde den, så du kunne blive hos din elskede Michael, dine børn og børnebørn. Din kærlighed til dem og livet lyste altid langt ud af dine indlæg, og jeg er ked af, at jeg aldrig nåede at møde dig. Du er allerede et stort savn i mit blogland, men jeg ved, at du sidder i himlen og kigger ned, og at du holder særligt øje, når vi er nogen, der har gang i pindene :)Hvis du møder min mor der oppe, så synes jeg, I skal starte jer en himmelsk strikkeklub, jeg er sikker på, at I vil hygge jer helt vildt med det :)

Tina - omme i London sagde ...

RIP smukke Irene!