fredag den 12. november 2010

Halsedisse


Halsedisse - ja faktisk næsten en lille poncho - i en rest blød Tweed-angora fra Drops og med en retrillekant af ren angora. Supernemt at strikke:-)


FAKTABOKS:
Design : Halsedisse - eget design.
Garn: Drops Tweed-angora og Carezza angora
Garn fra lager: Ja/Nej
Anvendt: 100 gram + 25 gram
Farve: Nougat-brun
Købt hos: Husker ikke
Pinde: Knit Picks nr. 4 1/2
Str.: Onesize

torsdag den 11. november 2010

Den blå pakke


Udover kræmmerhusene fra Eva, havde posten også denne blå pakke med.
Pakken var fra Vilma, hvis Give away jeg var så heldig at vinde:-)
I den blå pakke var der 2 nøgler Rowan Wool 4 ply i en skøn blå farve, en fin lille fugl med sten, perler og fjer samt lidt lækker chokolade til eftermiddagstheen.
Tusind tak Vilma!
Det var en dejlig opmuntring på en ellers grå, blæsende og halvtrist torsdag.

Julekræmmerhuse


I dag kom posten med en lille pakke til mig fra Eva.
Eva har sendt mig fire af sine yndige julekræmmerhuse. De er bare så fine!
Tusind tak Eva!
Glæder mig til de skal op at hænge:-)

tirsdag den 9. november 2010

En sur omgang

I søndags havde jeg besøg af min anden strikkeklub "Lises strikkemostre".
Som altid hyggeligt og med dejlige værtindegaver i form af blomster, garn chokolade, the og fin glaspynt.
Men jeg var sørme lige ved at forgive mine gæster.
Min søde mand havde uden at jeg vidste det været ved at afkalke elkedlen med citronsyre. Jeg troede han havde kogt vand til mig, hvorefter jeg lavede the og kaffe.
Mine gæster var simpelthen så høflige, at de ikke fortrak en mine, men nedsvælgede det sure sprøjt, indtil Michael tog en slurk kaffe og opdagede fadæsen:-)

fredag den 5. november 2010

Strikkede armbånd

Lige siden jeg så Karens hæklede armbånd, har jeg ønsket at lave nogle magen til.
Men jeg kan ikke hækle - heller ikke så enkel og ukompliceret en ting.
Jeg holder på nemlig en hæklenål som på en møggreb, og det jeg får ud af alle anstrengelserne ser mildest talt besynderligt ud:-)
Så nu har jeg forsøgt mig med at strikke nogle armbånd.
De bliver rigtig pæne i merceriseret bomuldsgarn - der giver dem et glat og skinnende look.
Jeg har pyntet med søde og sjove knapper fra den store pose, jeg vandt hos Lone:-)



torsdag den 4. november 2010

Woodsmoke scarf


Tørklæde efter en velskrevet opskrift af Jared Flood.
Man strikker først det lange retstrikkede stykke og siden bliver flæsen så strikket.
Da jeg først fik knækket koden til flæsen var det sjovt og også relativt hurtigt at strikke.
Selve tørklædet er strikket med min favorit - en tråd tynd uld og en tråd alpaca.
Flæsen er det blødeste bløde angoragarn købt billigt på et ophørsudsalg.
Jeg synes det er blevet lækkert:-)


FAKTABOKS:
Design : Woodsmoke scarf af Jared Flood
Garn: Karen Noe shetlandsuld, Drops alpaca og Carezza angora
Garn fra lager: Ja/Nej
Anvendt: 50 gram af hver slags
Farve: Brun/nougat
Købt hos: Himmelblå/udsalg
Pinde: Knit Picks nr. 3 1/2 og 4
Str.: Onesize

tirsdag den 2. november 2010

Julemarked


Klik billedet større - hvis du har svært ved at læse teksten:-)