tirsdag den 12. august 2008

Nej - nej og atter.....ja!

Så er det bevist!
Jeg kan ikke sige nej!
En gang eller to hver sommer lejer min nabo og jeg en stadeplads inde på Bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard, for når man er loppefreak, så må der nødvendigvis nogle lopper ud, når der bliver købt nye. Større er mit hus(og min mands tålmodighed) heller ikke :-)
Jeg plejer også at sælge lidt strik - babyveste og babyfutter og den slags småting.
Sidste gang var søndagen før min ferie. Et par veninder i 20års-alderen stod og skamroste mit strik. Især den ene - Laura- ville meget gerne have, at jeg strikkede en vest til hende. Jeg sagde nej, som jeg havde gjort til adskillige andre den dag. Jeg vil nemlig helst selv bestemme, hvad jeg skal strikke.
Næste dag var jeg i Magasin, og hvem møder jeg andre end - Laura!
Hun tager et fast greb om min arm og trækker mig hurtigt hen til en strikvest : "Det er sådan èn, jeg gerne vil ha`", sagde hun.
Og så sagde jeg altså ja!
Dagen efter var jeg igen i Magasin med mit fotoapparat i tasken og et målebånd i lommen. Billeder af vesten og længde og bredde, og så var jeg klar til at gå hjem og regne et mønster ud.
Da var det, jeg sendte mere end en venlig tanke til Rose - min matematiklærer i gymnasiet, der trods mine sure mumlende bemærkninger om : "at jeg i hvert fald aldrig,aldrig nogensinde fik brug for matematik", insisterede på, at matematik havde man brug for næsten hver dag. Jeg fik da lavet et (ubehjælpsomt) mønster, og vesten ser faktisk også ud til at blive god. I øjeblikket ligger den til tørre, så billeder følger senere. Den er strikket i 2 tråde antracitgrå Supersoft fra Marianne Svit.
Jeg er i gang med endnu en Laura-vest - en mørkebrun, så hun har lidt at vælge imellem :-)


7 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

Sikke nogen standhaftige beslutninger, du tager ;-)

Jeg glæder mig til at se vesten.

Anne sagde ...

Godt Irene...man skal have et standpunkt til.....
jeg glæder mig til at se billede af vesten :-)

tankerogspin sagde ...

Ja det med selv at bestemme kender jeg godt. Og hvor er det irriterende når man kommer til at sige ja alligevel, det er ikke spor morsomt at strikke på bestilling eller i det hele taget lave noget på bestilling, processen er bare ikke den samme. Men engang imellem render hjertet jo af med en, og måske det også er ok ;-))

Tine sagde ...

Ja, sådan kan det jo gå.
Jeg kender det godt. Mit hjerte har det også med nogen gange at sige ja til ting, jeg egentlig gider :-)
Men når man så er igang, så er det som regel ok alligevel!

Jeg tror det bliver en rigtig god Laura vest.

Jette sagde ...

Uha, jeg er heller ikke god til at lave noget på bestilling, det er ligesom gejsten går af. Det er sjovere når det er noget man skal lede efter og regne på osv... Men godt du snart er færdig...

Strikkeheksen sagde ...

Det ser bestemt ud til, at Laura får en rigtig fin vest :-) Og så lige min cadeau til din matematiklærer, hun har da gjort sit arbejde godt :-)

Fru Thorsted sagde ...

..og så laver du simpelthen to, i forskellige farver, så hun har noget at vælge i mellem! Du gør det da fuldt ud, når du gør det! :-) I øvrigt flot, flot vest!