fredag den 28. maj 2010

Gourmet-middag


I går inviterede min ældste søn sin mor, stedfar og lillebror ud for at se sin nye arbejdsplads, hvor vi indtog en fremragende middag.
Sønnen er nemlig endelig kommet på sin rette hylde og er i færd med den uddannelse, han har drømt om i årevis. Han er kokkelærling på Norsminde Kro.
Kroen ligger i smukke omgivelser syd for Århus med udsigt ud over vandet, og den regnes for én af de bedste restauranter i Århus-området.
Det er fuldt fortjent - for vi fik en fantastisk dejlig middag i kroens Brasserie. Der er lagt vægt på gode råvarer og på at anvende sæsonens frugt og grønt, så i går lå hovedvægten naturligvis på de danske asparges og rabarber.
Tag et kig på Brasseriets Landmenu her.
Som mor var det ekstra dejligt at se sin søn så strålende glad og stolt over at kunne invitere sin familie på middag.
Det var en helt perfekt aften.

8 kommentarer:

Ann sagde ...

Hej Irene,
Jeg er kommet til at give dig en award på min blog. Jeg havde ikke opfattet eller husket, at du havde fået een i forvejen, men det gør vel ikke noget, vel?

Irene sagde ...

Ann . Tusind tak skal du have!

Pia sagde ...

Hej Irene.
Hvor ser det sted bare hyggeligt ud. Der er ikke noget vigtigere end at være glad for det man laver, godt at sønnen har fundet et fag der gør ham glad.

Eva sagde ...

Norsminde Kro er bare et hyggeligt sted at være, og dejlig mad har de også. Skønt, at din søn føler sig på rette hylde.

Taxastrikkeren sagde ...

Det er altså et godt sted! Både mad og vin er i særklasse. Håber at køkkenet har en omgangsform og tone der er god at arbejde i.

Ditte sagde ...

Uhm, hvor dejligt. Vi overnattede og spiste der for et par år siden. En rigtig dejlig oplevelse - og så ligger kroen jo i skønne omgivelser. Tillykke med ham :-)

strikkeentusiasten sagde ...

Det varmer et moderhjerte.....stort tillykke med ham.

Henriette sagde ...

Tillykke til sønnen. Stedet har en charme og hygge og et fantastisk ry. Vi kommer gerne til Norsminde hver sommer, godt nok ikke på kroen. Men det kommer nok en gang.