søndag den 8. maj 2011

Jeg sætter min hat.....

Her i æsken ligger mit hår. Og der ligger det jo godt. For jeg bruger det ikke!
Det var så altafgørende for mig, at få en paryk, da jeg mistede håret. Der er i og for sig intet i vejen med parykken. Den er så fin som den kan være, og hårfarven er næsten identisk med min egen. Men når jeg ser mig selv i spejlet, så er det ikke mig jeg ser! Og så kommer jeg til at se træt og trist ud. Jeg føler mig simpelthen ikke godt tilpas med den paryk på !
Så som så mange andre tyede jeg til kemo-hovedbeklædningerne. De er fremstillet til skaldede isser og sidder godt på hovedet, men kønne kan man ikke beskylde dem for at være, måske lige med undtagelse af den turkise hue/hat fra Luna Hvid:-) Så helt tilfreds med hår/hue-problemet var jeg ikke. Det var min datter, der kom med de forløsende ord: "Mor" sagde hun. "Hvorfor køber du ikke bare nogle (alm.) hatte? Du har da altid gået med hat."
Og hun havde ret! Da jeg var yngre, gik jeg tit med en eller anden form for hovedbeklædning. Faktisk var en alpe/baskerhue i mange år en fast bestanddel af min påklædning. Jeg ledte på nettet og fandt i første omgang frem til Basker-Bosse, der har et fantastisk udvalg af baskerhuer i alle mulige farver og kvaliteter. Her købte jeg tre flotte baskerhuer i pangfarver:-)
I mellemtiden var det så blevet det smukkeste forårsvejr, så baskerhuerne var lige varme nok. Jeg ledte videre på nettet og fandt denne store hattenetshop.
Her fandt jeg den sødeste stråhat. Min hals må på grund af stråleskaderne overhovedet ikke få sol i år, og her er den bredskyggede stråhat fin. Jeg bruger den med en tynd bomuldshue under, så den sidder godt fast. Hvis det bli`r en varm sommer, bliver det en hat, jeg vil bruge hele tiden.
Jeg kunne slet ikke stå for denne yndige klokkehat i strå. Jeg har købt den i sort, og den er perfekt til alle mine sommerkjoler:-)
Det bedste er, at med mindre jeg bliver grundigt træt af huerne/hattene, så kan jeg også bruge dem, når jeg har fået mit hår igen.

24 kommentarer:

snakkemunn sagde ...

Supert Irene. De ser flott ut de hattene du har valgt. Dessuten er jo det flott med en hatt på hodet.
Fint at du prøver deg frem til det du synes er best.
Jeg håper du har det fint og at dagene dine er bedre. Klem til deg. :))

Camilla sagde ...

God beslutning. Jeg hepper på hattene! De er meget fine, er vild med stråhattende, giver en lækkert luksus look :-)

Karen sagde ...

Det var dog en genial løsning på det problem. Jeg er vild med hatte, og dem du har fundet er flotte og sommerlige - og må være bedre end en varm paryk.
Kh Karen

Fie sagde ...

Jeg er enig med de andre, genial løsning. Jeg elsker hatte, men hatte elsker desværre ikke mig :(

Madam Munch sagde ...

God beslutning. Selvfølgelig fylder tab af hår rigtig meget i starten, og vi kvinder kan ikke forestille os en virkelighed uden. Men tiden har gjort, at du har fundet din løsning, og det viser også din styrke. Så held og lykke med sommerhattene.

Eva sagde ...

De er fine, dine hatte. Og det er jo super, at du faktisk har gået med hat tidligere. Irene, kvinden med løsninger:)

Pia sagde ...

Fin idé med nogle hatte. Dine sommerhatte er bare så flotte.

Karin aka Guin sagde ...

Godt for dig, Irene, at du finder noget, du kan li' :) Det plejer du vel sådan set heller ikke at have problemer med... og for lige at fejre hatten sådan herfra også, får du lige et stykke musik http://www.youtube.com/watch?v=CqInvZ9hY9Y

Irene sagde ...

Tak for alle Jeres søde kommentarer vedrørende mit hår/hatteproblem:-)
Karin: Det nummer havde jeg da helt glemt! Jeg har ellers Steeleye Span på plade:-) Det er jo musik man bli`r glad i låget af:-)

Susses spindehjørne sagde ...

Hvor er de flotte de hatte. Du har lige overtalt mig til at efterkomme rådet om altid at bære hat i solen. Jeg skal da have en af de fine stråhatte. Tak for link.

Gitte sagde ...

Det er da en super løsning, Irene. Det er nogle skønne hatte du har valgt. Er vild med klokkeblomsthatten. Der er i det hele taget noget skagens-agtigt over de 2 stråhatte ;-)

Ann sagde ...

Jeg kan godt leve mig ind i, at en paryk kan virke mere fremmed end ens egen skaldede isse, men godt, at du fik den, så du ikke behøver spekulere på, om du mon ville blive mere glad for den end uden.
Jeg er vild med de to stråhatte. De er smukke og chikke begge to.
Håber, det går bedre med smerterne i halsen, så du kan få noget næring indenbords.

Henriette sagde ...

Super flotte hatte.

Det er en rigtig god ide også kan du jo sætte din hat som du vil ♥

Sukkerknalden sagde ...

Wauw!

nynne sagde ...

Rigtig god løsning med de flotte hatte ! Er slet ikke i tvivl om at du ligner en "Donna" med dem på :-)

Citronmoster sagde ...

Wau, den lille klokkehat er bare skøn :)

Tine sagde ...

Jeg syntes altså det der billede af dit hår i kassen er sjovt :-)
Det ligner en død kat!

Godt at du fandt en løsning som DU er glad for.
Det er helt klart det vigtigste. Og de hatte du har fundet er bare super smukke og bare lige dig :-)

Pollyanna sagde ...

Skønne hatte!

Og som gode gamle Joe Cocker sagde: http://www.youtube.com/watch?v=pruYLmuEbjg

Losarinas mor sagde ...

Det var så hyggeligt at møde dig på Fyn !
Og du så dejlig ud :-)

Helle sagde ...

Flotte hatte, jeg kan lige se dig komme fejende ned af gaden med dem som den rigtige dame du er. Det er dejligt at der kan findes løsninger til alle.

Quiltepigen sagde ...

Det er bare helt skønne hatte.
Rigtig god dag til dig.

Evy sagde ...

Kære Irene
Tak for en dejlig lørdag.

Og tak for det dejlige tørklæde du har strikket til mig. Jeg er super super glad for det. Fede farver og lækkert garn. Det har givet mig lyst til at finde strikkepindene frem, hvis du vil hjælpe mig med garn og opskrift. Evt. en mere enkelt opskrift.

Den lille turkise hat med blomsten er bare så god til dig. Jeg bliver nødt til at komplimentere hvor godt den klædte dig.
Jeg ville også lade parykken blive i skuffen, når du har så godt et hattehoved.

Jeg ringer snart om hjælp til tørklæde. Knus Evy

Berit sagde ...

Og du ER elegant med hat på, Irene, selvom jeg synes. at din paryk faktisk er ganske vellykket (vel at mærke når den sidder på dit hoved :-)).

Helle sagde ...

Akkurat det med håret er utrolig vanskelig for oss kvinner. Dette synes jeg du har løst på en veldig god og konstruktiv måte. Nydelige hatter du har valgt, - så får du bare prøve deg frem til du finner dine favoritter. God å høre at du har bedre dager. :)