søndag den 26. august 2012

Om at trevle op

Som I sikkert har erfaret, hvis I følger med her på bloggen, er jeg ikke ret vild med at trevle op. Mislykkede projekter bliver foræret væk, givet til genbrug eller kylet ind bagest i skabet. Men jeg har alligevel en grænse, når det gælder så dyrt garn som Noro Silk Garden. For nogle år siden købte jeg 10 nøgler af dette garn, da der var tilbud på det hos Fandango. Jeg strikkede en trøje til Svend før han blev født. Den har han og især hans mor været meget glad for. Den blev brugt hver dag i vuggestuen, indtil den ikke mere kunne nøjes med at blive luftet, men trængte til en vask. Min datter tænkte ikke på, at det var uld, så den kom ud af vaskemaskinen igen i dukkestørrelse. Resten af garnet havde jeg brugt til at strikke en mildest talt mislykket perlestrikket bolero til mig selv. Den har jeg nu med møje og besvær trevlet op - det er nemlig ikke særlig let at trevle Noro-garn op, fordi tråden er så uens, så der blev bandet en del undervejs.
Nogle vil måske mene, at Noro Silk Garden er et alt for dyrt garn at bruge til en børnetrøje. Jeg har det sådan, at når det er en trøje både mor og barn er glade for, og den bliver brugt hver eneste dag, så skal det også være en lækker trøje, der er til at holde ud at have på. Og sammenligner man med en købt trøje - ja så får man altså en både billigere og bedre trøje. Faktisk kunne jeg godt finde på at købe garn til én til - en hættetrøje magen til Christines og i de samme farver som hendes.

15 kommentarer:

Strikkeglæde sagde ...

Jeg trævler altså også godt garn op - eller halvfærdige ting, som jeg kan se ikke kommer til at fungere, så jeg forstår det rigtigt godt.

Ja, jeg har også hørt at man ikke skal bruge så dyrt garn til de små, men jeg er enig, de har da brug for det fine og bløde og så er garnforbruget trods alt lidt mindre.

Ulla Røjkjær sagde ...

Selvfølgelig skal de små guldklumper iklædes lækre fibre...

Berit sagde ...

Ja, det er ikke sjovt at trevle op, men det lækre garn kan jo lige så godt blive brugt i stedet for at ligge hengemt.

Selvfølgelig skal børn også have trøjer i lækkert garn.

Uldbegavet sagde ...

Hvorfor skulle børn ikke have noget lækkert på. Det er selvfølgelig rigtigt at de hurtigt vokser ud af deres tøj, men så kan det jo nedarves til andre børn i familien.

Charlotte sagde ...

Sjovt nok, så er jeg ved at overveje optrevling på et strikketøj, jeg er igang med. Og jo, som ægte jyde er jeg nærig hvad angår garn, så jeg er hurtig til at trevle op, hvis jeg kan se, at jeg ikke får brugt mit strik. Det dyre garn skulle jo gerne kunne holde lidt længere..
Jeg har strikket en rigtig lækker hættetrøje i Noro garn til str 5 år engang. Det dyre lette lidt tykke Noro, så trøjen kom til at koste 500 kr..pyh ha, men den var lækker og blev brugt flittigt:-)

Helle sagde ...

Jeg skulle vært flinkere til å rekke opp mislykkede eller halvferdige prosjekter. Når de ligger halvstrikket i en kurv, gjør de jo absolutt ingen nytte for seg. Men moro er det ikke.

Måtte smile av kommentaren din om mitt behov for "walk in closet". Jeg har nemlig etter beste evne forsøkt å overbevise husbonden om akkurat dette behovet, men utfordringen er plassen. Når barna flytter ut derimot, da blir det orden i sakene. :)

ha en fortsatt fin søndag. :)

Camilla sagde ...

Børnene er det absolut bedste vi har, hvem kan fortjene lækkert garn i god kvalitet bedre end dem? Den er vildt fed den orange hættetrøje, den hepper jeg på, i luksusgarn :-D

christunte sagde ...

Både trøjen og farven har min varmeste anbefaling.....
Hætten kan blive lidt løs efter vask, men den er dejligt varm!

Irene sagde ...

Uha ja - kender det godt - trevle op er ikke liiige det sjoveste.
Jeg strikker bevidst kun af garn der kan puttes i en maskine når jeg strikker til børnebørne for "i kampens hede" smutter der nemt en striktrøje med i vasken og det er bare så ærgeligt.

violykke sagde ...

Sjov jeg har også lige trævlet op i det garn, det er luksus så man passer jo lidt på det, og enig hvis mor og barn er glad for den, så må der laves en ny.

GrenDesign sagde ...

Helt enig! Også børn fortjener det bedste og Noro er SKØNT!

Pernille sagde ...

Jeg har altid synes at det netop er til de små det dyre garn skal bruges... Mest fordi jeg ikke havde råd til indkøb af garnmængder til projekter i voksenstørrelser. Men også fordi, at så længe man husker at behandle det færdige resultat efter materialet, holder de dyrere garner ofte både lækkerhed, farve og facon bedre end så meget andet.

Jeg ville også have pillet op :)

Trillemor sagde ...

Det vil da også være en skam om så lækkert garn ikke blev brugt, uanset om det er til en voksen eller et barn. Og hvorfor skal børn nøjes, jeg synes det er en fremragende idé med en ny trøje til Svend, optrevlet garn eller ej:-)

Plenty Thingz sagde ...

Plenty Thingz is een e-commerce website, hier kun je elk product vinden. Spin, wiebel en race; het kan allemaal met onze kinderauto! Deze wiebelende auto houdt je kind actief en ontwikkelt zijn evenwichts- en coördinatievaardigheden tijdens het spelen. Hier vindt u halbankjez. Deze zachte, comfortabele leren bank heeft een iconische uitstraling en is een perfecte aanvulling op elk interieur. Het zal prachtig staan ​​in je hal, woonkamer of eetkamer.

Primary Projects sagde ...

Ben je op zoek naar een nieuwe opdracht? Wij hebben diverse opdrachtgevers en projecten! Hier vindt u Installatie monteur