søndag den 16. september 2012

Forsømt....

....det er hvad min blog bliver. I øjeblikket får jeg kemo hver torsdag. Der skal tages blodprøver om onsdagen. Tirsdag går jeg til psykologsamtaler og så er jeg som regel sløj et par dage om ugen også. Så desværre orker jeg ikke at få skrevet blogindlæg, selv om jeg frygtelig gerne ville og har masser at skrive om. Måske er der håb om, at det bliver lidt bedre, for min medicin er netop blevet reguleret, så jeg ikke skulle have så mange smerter mere. Nu må vi se:-) Jeg forsøger stadig at få læst alle Jeres blogindlæg, men får ikke kommenteret så meget, som jeg gerne ville. Jeg er meget glad for, at der stadig er trofaste læsere - ja der er ovenikøbet kommet nye til. Velkommen til Jer!
I fredags var Ærkeenglen og jeg for første gang inviteret til middag hos yngstesønnen Alexander og hans kæreste Sara. Der skulle selvfølgelig en buket blomster med til Sara. Imens buketten bliver bundet, står jeg og beundrer nogle fantastiske kæmperoser, der ligner marcipan :-) Pludselig kommer butiksindehaveren hen til mig, tager én af de smukke roser og siger, at den skal jeg have. Jeg var rørt til tårer. Sådan en gestus kan jeg leve højt på i flere dage efter. Og så havde vi også en rigtig hyggelig aften sammen med Sara og Alexander og Saras forældre. Alexander havde bl.a. lavet en fantastisk god ratatouille og en lækker rødbedetsatziki. Han skal nok blive lige så god som sin far til at lave mad:-)

17 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Så let slipper du ikke af med os ;))
Lige pludselig får du krafter og overskud til blogge igen.
Sikke en smuk gestus af din blomster handler, det varmer.
Dejligt de vil se og gamle til mad, de kan jo godt de unge mennesker.

Knus Yt.

Eva sagde ...

Det var smukt at få en rose fra en uventet kant.

Og hvor er det dejligt at besøge de unge og se, at de sagtens kan selv. Det er godt at vide.

Sonnie... sagde ...

Sikke en opmærksom ekspedient, din beundring har nok lyst ud af dig.

Rødbedetzatziki, det lyder spændende, det har jeg aldrig hørt før.

Dejligt at høre fra dig.

Uldbegavet sagde ...

Det betyder ikke noget, at du ikke kommenterer. Tænk ikke på det. Det er klart du må økonomisere med kræfterne med det program du har. Vi ved jo også godt, at du læser med hos os.

Jeg læser altid din blog med stor interesse. Du laver sådan nogle smukke ting, det er altid en glæde at se hvad du har lavet.

Karin Grøn sagde ...

Det var en skønt at høre om rosen- dejligt der stadig findes mennesker, der tænker på andet en penge-- og kan se at andre glædes over f.eks. en rose og giver af deres overskud-- skønt at jeres yngste har startet nyt samliv. Det er så livsbekræftende.. At du ikke har så mange kræfter tror jeg alle herinden har fuld forståelse for. Jeg er bare glad når du kommer på banen med dine kommentarer og indlæg og humor. At kalde sin mand Ærkeenglen er raffineret humor i min verden

Karin Grøn sagde ...

Det var en skønt at høre om rosen- dejligt der stadig findes mennesker, der tænker på andet en penge-- og kan se at andre glædes over f.eks. en rose og giver af deres overskud-- skønt at jeres yngste har startet nyt samliv. Det er så livsbekræftende.. At du ikke har så mange kræfter tror jeg alle herinden har fuld forståelse for. Jeg er bare glad når du kommer på banen med dine kommentarer og indlæg og humor. At kalde sin mand Ærkeenglen er raffineret humor i min verden

Henriette sagde ...

Jeg venter gerne på dig, for jeg ved jo hvordan det er at være kraftesløs, selvom grunden er en anden. Jeg håber sådan at du snart må slippe for den kraftige medicin, og at du får kræfterne tilbage til både strik og blog :)

Rigtig god bedring fortsat og kh
Henriette

Ann sagde ...

Sikken smuk rose!
Jeg tænker på dig, selvom jeg ikke har så meget overskud til at skrive og kommentere.

Fru Knudsen sagde ...

Giv blomster, giv blomster....., man bliver så glad af at læse om sådan en gestus, og også glad for at du i dag har overskud til blogindlæg, håber medicinreguleringen lindre dine smerter.

Lea sagde ...

Dejlig oplevelse med den opmærksomme og hjertevarme ekspedient!

Jeg sender dig mange tanker og ønsker om at du kommer så let gennem de mange behandlinger som muligt!

vibstrik sagde ...

Kære Irene. Håber at din medicin og kemoen kan gøre noget godt for dig. Godt at du kæmper. Sikken en dejlig historie med rosen, stof til eftertanke til os alle tror jeg. Det koster så lidt, men betyder så meget når vi tænker på andre end os selv.
Masser af gode tanker..

Lisbeths verden sagde ...

Kjære deg
Sender masse gode tanker til deg.
Ikke slit deg ut på blogging.
Vi forstår :)

Klem fra Lisbeth

monaelisabeth sagde ...

kære Irene
hvor er det dog en fantastisk smuk rose - og en smuk gestus.
varme tanker herfra.
hilsen Mona

Birte sagde ...

Kære Irene.
Jeg er her stadig og følger dig på sidelinien. Dejligt når der så dukker et indlæg op fra dig, men fuld forståelse for, at du gør det du har kræfter. Jeg tror alle har forstået, hvor meget din blog betyder for dig, men stadig skal det være dig der bestemmer, hvad kræfterne rækker til.

Anonym sagde ...

Lige meget hvad!
Nu vil jeg fortælle dig, at:
Jeg er hver dag inde på din side for at se efter nyt fra dig. Det er mærkeligt....og meget positivt....at en fuldstændig fremmed, som du jo er i det "virkelige liv", kan betyde så meget positivt for én, men det gør du for mig.
Jeg beundrer din kamp og din vilje!!
VH
K-V

Lavendel sagde ...

Sender dig en cyberrose...
Din blog er jeg altid omkring, men i øjeblikket er jeg heller ikke god til at kommentere....men bliv ved, når du kan du er en INSPIRATION og forbillede for os alle!

strikkeentusiasten sagde ...

Kære Irene

Kan godt forstå at sådan en smuk og varm gestus kan fylde dit hjerterum i lang tid det er de små og uventede venligheder her i livet der betyder så meget i hverdagen.

Det er kun dig der ved hvor meget dine sparsomme kræfter rækker, jeg håber og tror at du i videste omfang bruger kræfterne på det der glæder dig.........og jeg er glad hver gang der er lidt nyt fra dig men forstår også til fulde når du ikke orker.

De bedste hilsner

Jane