torsdag den 30. juli 2009

Pinen og plagen

I går aftes fik jeg taget mig sammen til at færdiggøre den røde cashmere vest, der har været laaaang tid undervejs.
Og jeg må sige det på denne måde : "I am not amused".
Det er simpelthen det værste strikketøj jeg længe har haft!
Garnet er ren cashmere købt på tilbud hos BC-garn sidste efterår. Det burde have været en drøm at strikke med, for selv om det var på tilbud, er der for over 400 kr garn i denne lille vest. Det er egen opskrift. Jeg har brugt næsten 125 gram og strikket på pind 4.
Grunden til min utilfredshed er at garnet "skilte" hele tiden og så igen og igen. Det var helt umuligt at strikke med - en anelse bedre, da jeg lagde de spidse Knit-picks væk og brugte "gamle" pinde, men alligevel vildt irriterende. Derudover knækker garnet meget let, så hvert garnnøgle var fyldt med en masse "knuder", hvor garnet var bundet sammen. I det hele taget virkede det som 2. eller 3. sorteringsgarn, så jeg overvejer lige, om jeg kan være bekendt at kontakte BC-garn, når det er over et halvt år siden, jeg købte garnet.
Resultatet er blødt og lækkert, men meget ujævnt i strikken på grund af knuderne og forskellig trådtykkelse. Jeg ved ikke en gang om jeg gider vaske den......

7 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Hej Irene.
Det er en smuk vest at se på afstand, men jeg forstår sagtens din tankegang og jeg ville bestemt klage. De forhandler jo bare og det kunne jo være de ikke ved, hvad det er for noget bras de sælger. Jeg synes du skal finde nogle rester og sende til dem, for de skal jo ikke forhandle garn, der er umuligt at bruge. Om der er gået ½ år eller ej er uden betydning- købsloven siger at ting skal reklameres over indenfor 2 år og det gælder vel også garn, som ikke er i orden.
Det ville jeg bestemt gøre.

Strikkeheksen sagde ...

Det synes jeg helt sikkert også, du skal gøre - hvis det var 2. eller 3. sortering skulle det ha´ fremgået ved købet. Mit bud er, at det er fugt/vandskadet eller lignende.

Det er en stor skam, for den vest ser ellers rigtig lækker ud :-)

Fríða sagde ...

den ser da ellers lækker ud på billedet. men, drönærgerligt at garnet er sådan noget hö, specielt når man har glædet sig til at bruge noget luksusgarn.
kh.fra Island
Frida

Helle : sagde ...

Hej Irene, vesten er super sød, men jeg ville også kontakte dem !Det er jo ikke lige i den billige ende af fiber.

Samtal från min trädgård sagde ...

Absolut enig i foregående, så grib telefonen eller tastaturet og send dem en besked. Det er enormt ärgerligt med både penge og tid, som du har lagt ned på det.

Gitte sagde ...

Synes den ser rigtig flot ud!

Men - hvor er det dog træls med garnet. Synes også du skal prøve at klage.....

Jeannette Mariae sagde ...

Selvom du har haft dine genvordigheder, synes jeg, at den er blevet fantastisk flot. Den røde farve er bare lige mig ;-)