torsdag den 17. november 2011

Med ondt skal ondt fordrives

De sidste mange uger har jeg befundet mig i et ubeskriveligt smertehelvede. Det bliver bare værre og værre, og er næsten ikke til at holde ud.
Den nye kemo virker slet ikke, så den er jeg stoppet med øjeblikkeligt. I stedet får jeg efter min læges anbefaling en kemo-fri pause på tre måneder. Efter ni måneder med hård kemo trænger både jeg og min krop til en pause, men kunne jeg dog bare slippe for de ulidelige smerter. I kemopausen får jeg østrogenhæmmende medicin, og i forgårs fik jeg en kæmpedosis stråler på den brystknogle, hvor canceren sidder. Det skulle efter sigende afhjælpe smerterne, men først bli`r det værre i et par uger. Derefter skulle det helst blive lidt bedre.
Da jeg kom hjem fra strålebehandlingen og steg ud af bilen, havde jeg simpelthen så ondt, at jeg var lige ved at besvime. Men så faldt mit blik på trappen foran min hoveddør.
Her stod en lille buket efterårsblomster samt en pose med en CD med Agnes Obel, to små flasker solbærsnaps og chokolade.
Åh, hvor blev jeg rørt - så jeg tudede både fordi jeg blev glad over at nogen tænkte på mig og fordi jeg havde så afsindig ondt:-)
Agnes Obels CD stod faktisk på min julegaveønskeliste:-)
Jeg havde kun hørt det meget spillede nummer "Riverside", men jeg skal love for, at resten af CD-en bestemt også er værd at lytte til. De smukke melankolske ballader passer perfekt til den sindsstemning jeg er i lige p.t.
Så tusind tak Nabo - bedre nabo fåes vist ikke:-)

33 kommentarer:

Tine sagde ...

Fantastisk nabo!!!
Hvor jeg dog føler med dig søde Irene.
Og bander den lede sygdom langt langt væk!!!
Det er simpelthen så uretfærdigt at du skal så meget igennem.
Som altid, sender jeg dig mange mange knus og tanker.

Quiltepigen sagde ...

Det var dog en sød tanke,herlig nabo.

Det gør mig så ondt at høre om dine lidelser og den skrækkelige sydom.

Varm kram.

dqpage sagde ...

Hvor var det en dejlig gave at modtage ..
og den faldt vist på et meget tiltrængt sted.
Håber det smertehelvede snart letter, og at det onde snart er fordrevet . Barske ting, du gennemgår.
Nyd nu Riverside. Det er en fantastisk CD
mvh Mona

Hilde sagde ...

Så rørende vakkert å høre deg fortelle denne historien. Fantastisk nabo du har :-))
Håper smertene dine bli mindre etterhvert. Nyt cd, snaps og sjokolade :-))

Lavendel sagde ...

Hvor jeg dog føler med...Livet er ikke retfærdigt, at nogen skal så meget igennem og andre bare danser igennem...sød nabo, sådan en er guld værd. Knus og håb om lindring af smerterne.

Kirsten Amstrup sagde ...

Hvor var det en sød hilsen. Og hvor er det synd for dig. Håber, håber, håber at du får styr på smerterne.
Og ret utroligt og utrolig flot, at du alligevel får strikket så meget så fint. God, god bedring.

Mette G. sagde ...

Åha Irene - ord er så frygteligt fattige, men varme tanker skal du (og din dejlige nabo) have.

Fru Knudsen sagde ...

Dejligt, med så god en nabo. Jeg tror vi er mange som føler med dig, men det helbreder jo ikke, ej heller lindre det smerten, men vi tænker på dig! At du har overskud til at sætte vi andre i gange med bl.a. pulsvarmere, det er så sejt!!!

Unknown sagde ...

Dejlig nabo at have. Ønsker rigtig meget at musikken afhjælper nogle af de voldsomme smerter. Ønsker for dig at det snart går den anden vej.

Mette Lykke sagde ...

Det varmer og du kan bruge alt den opmuntring du få..
Sender varme tanker til dig.

Anonym sagde ...

Det var da en utrolig dejlig nabo, men hvor er det synd for dig, sådanne ulidelige smerter må være et sandt helvede, der skal stærke midler til at aflede tankerne, godt du kan bruge musikken.

Pernille sagde ...

Jeg bliver glad, når jeg hører om omsorg og tanke for andre :)

Fru Olsen sagde ...

Dejligt, men en omsorgsfuld og betænksom nabo, som lige vidste, hvad du havde brug for.

Jeg føler med dig - smerter er et helvede og kan udfordre ens livslyst, ved jeg. Godt at katten insisterer på lidt nus, måske kan det dæmpe lidt sammen med musikken.

Beder for det bedste til dig.

Unknown sagde ...

Dejligt med gaver, især når man trænger, lige som du, lige nu :) Sender energi og hilsner, og håber at Obel kan forsøde dagen lidt.

Berit sagde ...

Hvor skønt med en betænksom hilsen efter den drøje omgang.

Jeg sender onde tanker til din onde sygdom og gode tanker til søde dig!!

marianne sagde ...

Åh nej altså. Tanker til dig og god bedring....selv om det måske er en ringe trøst i denne svære tid.

Strikkeheksen sagde ...

Uha Irene, det lyder helt forfærdeligt - jeg håber, det snart begynder at vende.

Kan godt forstå du blev rørt over sådan en dejlig hilsen :-)

Kludemutter sagde ...

Hvis bare man kunne tage nogle af de smerter for dig,
det kan jeg ikke, jeg kan sende et knus og gode tanker.

Dejlig nabo.

Knus yt.

Lea sagde ...

Dejligt med en omsorgsfuld og betænksom nabo, der kommer med en kærlig hilsen på en svær dag.

Jeg sender dig mange varme og kærlige tanker - og også en stor tak for opskriften på de fine pulsvarmere som jeg netop har strikket.

Uldbegavet sagde ...

Stakkels dig, hvor er det rædsomt. Jeg håber du har god kontakt til en smerteklinik der kan hjælpe dig. Måske kan du få reguleret eller ændret din smertebehandling.
Jeg ønsker dig alt det bedste.

Eva sagde ...

Dejligt med en varm hilsen fra en god nabo. Mon ikke også du selv er en dejlig nabo? Jeg tror det.
God bedring og send du bare de væmmelige smerter på en lang ferie.
Varme tanker.

Birte sagde ...

Jeg ved, at jeg ikke kan fatte hvilket smertehelvede du lige nu gennemgår. Derfor sender jeg bare alle gode tanker i din retning, og håber de kan hjælpe med at lindre - bare lidt
Hilsen Birte

Citronmoster sagde ...

Det var en sød tanke fra din nabo. Knus og smukke tanker til dig og dine...

Kate sagde ...

håber virkelig at strålebehandlingen snart begynder at virke. Mange varme tanker til dig og din husbond ♥

amstrik sagde ...

hej
får jo helt tåre i øjen af denne dejlige tanke din søde nabo har gjordt sig. hvor er det stort og dejligt at have sådanne mennsker i enes liv...

jeg håber at du snart må få det beder end alt det smærte helvet.. hvor er det en trist og hård sygdg og behandlinge er heller ikke uden problmer, men håber for dig at de finder det de skal bruge til dig.

Jette sagde ...

Åh, hvor blev jeg lige helt ked, sender mange helende tanker til dig. Og sødt af din nabo at tænke på dig også. Knus herfra.

hobbystua sagde ...

Hei Irene. Nå har jeg vært innom bloggen din mange ganger og lest om dine lidelser,,og samtidig sett på alt det flotte du strikker.Og nå måtte jeg bare få skrive til deg også. Jeg føler virkelig med deg i alt det grusomme du gjennomgår med din forferdelige sykdom,,og måtte du snart få en bedre hverdag og kunne slippe unna med smerter. Flott av din nabo som har gitt deg en oppmuntring:) Godt noen slike finnes. Ønsker deg alt godt og sender over en varm klem fra Marianne:))

Susannes syslerier sagde ...

Sikke da en fantastisk sød nabo, du har. Sender dig nogle varme tanker og ønsker for dig, at du snart får det bedre.

GrenDesign sagde ...

Åh, Irene! Du skal åbenbart lide meget - det er bare træls! Jeg ønsker dig rigtig god bedring og håber at smerterne nu er aftagende.

lise sagde ...

Hvor er det bare synd for dig og dine.Håber du snart mærker lidt lindring.
Jeg beundrer at du kan strikke og være kreativ i din situation.Du er så sej.
Mange gode hilsner fra en,der har fulgt din blog længe

Nete sagde ...

Kære Irene.
Hvor er du dog en fantastisk kvinde og hvor må du dog gå meget ondt igennem. Det er så bunduretfærdigt. Godt at dine omgivelser er så opmærksomme og betænksomme.
Hvis bare at tanker kunne helbrede!!!
Masser af tanker herfra.

Unknown sagde ...

At være kommentar nr. 32.. mon du får den at se.. Jeg har i hvert fald lyst til at skeive til dig og sige at det gør mig frygtelig ondt at du har smerter og er syg. Håber og ønsker det bedste for dig..
Lone

Merete sagde ...

Hvor er det bare dejligt sådan en efterårsdag...